H.M. Dronning Mary deltager i Forskningens Aften på Nationalmuseet

Nationalmuseets forskere præsenterer et udvalg af museets forskning den 24. september i et eksklusivt arrangement – Forskningens Aften – for fonde og samarbejdspartnere.

Hendes Majestæt Dronning Mary deltager i Forskningens Aften. Det er første gang, Dronningen er med ved arrangementet.

”Forskningen er et afgørende fundament for Nationalmuseets udstillinger og formidling, så på denne aften vil vi hylde vores forskere og den vigtige viden, de bringer frem i lyset. Jeg ser utrolig meget frem til denne særlige, festlige aften, hvor forskerne præsenterer deres nyeste indsigter for H.M. Dronningen og til fonde, samarbejdspartnere og gode gæster i øvrigt,” siger Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.

Til ’Forskningens Aften’ bliver følgende fire foredrag præsenteret:

• Europas rødder

Ved Samantha Scott Reiter, ph.d., osteoarkæolog og seniorforsker

Hvornår begyndte vi at se os selv som europæere? Ved at studere arkæologiske knogler, DNA, sprog og kultur – såkaldt big data – på en ny måde, kan vi se, at vores europæiske identitet har en meget ældre oprindelse end hidtil troet, hvilket sætter vores nutid i relief og giver os nye måder at se vores fælleseuropæiske arv på i dag.

• Demokratiets rødder

Ved Christian A. Thomsen, ph.d. i historie og forskningsprofessor

Antikkens demokrati adskilte sig fra vores ved kun at inkludere en lille gruppe af voksne, mandlige borgere. Helt uden formelle politiske rettigheder stod både kvinder, fremmede og ikke mindst den slavegjorte befolkning. Christian Ammitzbøll Thomsen undersøger demokratiets forhold til alle dem, der blev regeret af demokratiet, men som ikke selv var inkluderet. 

• Blå glasperler

Ved Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør

Betydningsfulde kvinder blev gravlagt i Danmark med perler af det klareste blå glas. Glasset var en ny opfindelse, som blev handlet hele vejen op igennem Europa fra Mesopotamien, Babylon og Egypten og viser, at Danmark for 3.400 år siden var en del af en globaliseret verden.

• Den allerliderligste skare - kolonisterne i Grønland 1728-1731

Ved Rasmus Voss, historiker og museumsinspektør

I årene 1728-31 fandt et særligt koloniseringsprojekt sted i Grønland. Den danske stat sendte en guvernør, hvalfangere, soldater, straffefanger og kvinder fra kvindefængslet til Grønland for at anlægge kolonier og skabe nybyggerfamilier. Imidlertid endte projektet som en total fiasko.

Efterfølgende er der reception i forhallen på Nationalmuseet, hvor husets eksperter medbringer særlige genstande fra samlingerne, som blandt andet tæller et vikingesværd og usædvanlige guldmønter fra vikingetiden, Anders Fogh malingramte jakkesæt samt fund fra udgravningen af de danske slaveskibe fra 1700-tallet i Costa Rica.

Til pressen

Pressen inviteres til at fotografere ankomsten af H.M. Dronningen og øvrige gæster fra et udvalgt område foran Nationalmuseets hovedindgang kl. 18.45-19.35. Tilmelding skal ske til jni@natmus.dk senest 22. september.

Forskningens Aften har været holdt på Nationalmuseet siden 2020 (med en undtagelse i 2021, hvor det blev aflyst på grund af corona-epidemien).

Forskning på Nationalmuseet

Nationalmuseet er det kulturhistoriske museum i Danmark med flest forskere. Mere end 50 forskere arbejder på Nationalmuseet med et bredt spektrum af emner, alt fra materialeforskning og naturvidenskabelige analyser til undervandsarkæologi og forskning i krigshistorie, vikingetid, byudvikling, modehistorie, skriftsprog og plastik.