EIFO leverer tilfredsstillende resultat i udfordrende marked
I et første halvår præget af politisk og økonomisk usikkerhed har EIFO formået at fastholde et højt aktivitetsniveau.

EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) kommer ud af første halvår 2025 med et resultat på 493 mio. kr.
Resultatet betragtes som tilfredsstillende, set i lyset af at det er realiseret i et marked præget af finansiel uro, geopolitiske spændinger, usikre handels- og toldpolitikker samt afmatning i centrale eksportmarkeder som f.eks. Tyskland.
”2025 har været præget af politisk og økonomisk usikkerhed rundt om i verden. Alligevel har vi formået at løfte aktivitetsniveauet og står nu med et regnskab, der afspejler EIFOs robusthed i et usikkert marked. Jorden er gødet til et godt andet halvår sammen med danske virksomheder og partnere,” siger Peder Lundquist, adm. direktør i EIFO.
Resultatet i første halvår 2025 er en tilbagegang sammenlignet med samme periode sidste år, hvor EIFO fik et resultat på 1.633 mio. kr.
2024 var imidlertid stærkt positivt præget af enkeltstående forhold, bl.a. tilbagebetaling fra en større nødlidende forretning i Mongoliet.
Resultatet for første halvår 2025 er positivt påvirket af indtjeningen på eksportfinansieringer, mens fondsinvesteringer samt stigende nedskrivninger på garanti- og udlånsaktivteten påvirker negativt.
Større nedskrivninger
Resultatet af EIFOs investeringer lander på -188 mio. kr. mod 235 mio. kr. i første halvår 2024. Det sker i et halvår, hvor EIFOs investeringsaktivitet er øget, men valutakursudsving påvirker resultatet negativt med et trecifret millionbeløb, som dog afdækkes under finansielle poster.
EIFO har i perioden foretaget flere strategisk vigtige investeringer, herunder investeringen i køb af verdens kraftigste kvantecomputer, QuNorth, køb af yderligere aktier for 100 mio. kr. i mineselskabet Amaroq Minerals samt en investering i dronevirksomheden Saildrone.
I Large Corporates-forretningen, som står for lån og garantier til store kunder, voksede den samlede forretningsvolumen også, især drevet af nye forretninger inden for vindenergi og grøn infrastruktur.
I SME-forretningen, der står for lån og kautioner til små og mellemstore virksomheder, er antallet af finansieringer vokset. Det er bl.a. drevet af, at EIFO har lanceret to nye produkter i form af et nyt Matchlån samt et forbedret EIFO-kaution. Begge produkter er blevet modtaget positivt i markedet.
Det samlede resultat af EIFOs garantier, kautioner og udlån før nedskrivninger ender i første halvår 2025 på 1.071 mio. kr. mod 1.037 mio. kr. i samme periode sidste år.
Nedskrivninger på 457 mio. kr. trækker dog ned. I samme periode sidste år tilbageførte EIFO 524 mio. kr. på nedskrivningsposten.
EIFOs samlede forretningsomfang er vokset fra 164,2 mia. kr. i første halvår 2024 til 172,5 mia. kr. i samme periode i år.
Ved indgangen til 2025 forventede EIFO et årsresultat i intervallet 1,2-1,6 mia. kr. Denne forventning er nu nedjusteret til et årsresultat i niveauet 0,9-1,1 mia. kr.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe Maagaard HolmPressekonsulent
Tlf:23 61 10 19jemh@eifo.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Som Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut arbejder EIFO for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med et samlet engagement på over 170 mia. kr. og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
EIFO er derudover Danmarks største ventureinvestor og investerer i startups og fonde. I 2024 investerede EIFO 78 gange i selskaber og 16 gange i fonde.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO og FSG investerer knap 40 mio. kr. i Fida Biosystems for at accelerere selskabets vækst16.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Life science-virkomsheden Fida Biosystems byder den svenske fond Fåhraeus Startup and Growth (FSG) velkommen som ny investor, mens EIFO øger sin investering.
EIFO låner 750 mio. kr. til strategisk litium-produktion i Tyskland3.12.2025 10:28:33 CET | Pressemeddelelse
EIFO bidrager med finansiering af fase ét af Vulcan Energy’s Lionheart-projekt for at styrke Europas forsyning af det kritiske mineral litium.
Ny rapport: Investeringer i kvanteteknologi boomer20.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Globale ventureinvesteringer i kvanteteknologi er mere end fordoblet fra 2024 til 2025. Det viser ny kvartalsanalyse fra EIFO om udviklingen på venturemarkedet.
Nordic Salt Cycle rejser kapital til at styrke genvindingen af kritiske mineraler i Europa19.11.2025 09:06:58 CET | Pressemeddelelse
Med 26 mio. kr. fra EIFO, den eksisterende investor The Footprint Firm, samt den tyske fond Ananda Impact Ventures, vil Nordic Salt Cycle fokusere på at omdanne udtjente el-bil batterier til en bæredygtig kilde til kritiske mineraler såsom lithium, kobolt og sjældne jordarter.
Chromologics rejser 52 mio. kr. til lancering af ny naturlig rød farve til fødevarer18.11.2025 09:03:02 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Novo Holdings, Döhler Ventures, Collateral Good Ventures og Synergetic, investerer EIFO i Chromologics, der fremstiller effektive, naturlige og bæredygtige farver til fødevarer. Med den nye finansiering kan virksomheden tage de sidste skridt mod lancering af deres første produkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum