Hobro IK giver gratis fodboldoplevelser til Blå Kors-beboere

Del

Ny aftale med Hobro IK sikrer beboerne på botilbuddet Blå Kors Rold Skov i Arden gratis adgang til stadion og fællesskab omkring fodbold.

For beboerne på Blå Kors Rold Skov er fribilletterne en mulighed for at dele store oplevelser sammen på stadion. Foto: Blå Kors.
For beboerne på Blå Kors Rold Skov er fribilletterne en mulighed for at dele store oplevelser sammen på stadion. Foto: Blå Kors.

Fodbold kan noget særligt, når det handler om fællesskab og gode oplevelser. Det får beboerne på botilbuddet Blå Kors Rold Skov i Arden nu mulighed for at opleve. 

En ny aftale med fodboldklubben Hobro IK betyder, at botilbuddet får 10 fribilletter til alle Hobros hjemmekampe i denne sæson.

For flere af beboerne er det første gang, at de er afsted til en fodboldkamp.

”For mange af vores beboere kan det være svært selv at komme afsted til aktiviteter, men når vi gør det sammen, giver det store oplevelser. Det er hele pakken – stemningen, fællesskabet og en stadionplatte med pølser og brød – som gør det til noget særligt. Derfor betyder samarbejdet med Hobro IK virkelig meget. Det giver både noget at glæde sig til og styrker fællesskabet,” siger Jacob Kjærgaard Andersen, som er leder af Blå Kors Rold Skov.

Beboerne på Blå Kors Rold Skov er voksne, som har været udfordret af blandt andet alkohol- og stofmisbrug og hjemløshed. Her er fællesskab og oplevelser en vigtig del af arbejdet.

Derfor er Hobro IK glad for at kunne gøre en forskel og støtte op om det arbejde, fortæller direktør Mads Justesen:

”Vi vil gerne være med til at skabe gode oplevelser for mennesker i vores lokalområde. Fodbold er noget, man deler, og vi håber, at beboerne fra Blå Kors Rold Skov vil få glæde af at komme på stadion og mærke fællesskabet omkring Hobro IK,” siger han.

Med fribilletterne bliver der nu flere muligheder for at dele glæden ved fodbolden både på stadion og bagefter, når kampene bliver vendt hjemme i Arden.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

For beboerne på Blå Kors Rold Skov er fribilletterne en mulighed for at dele store oplevelser sammen på stadion. Foto: Blå Kors.
For beboerne på Blå Kors Rold Skov er fribilletterne en mulighed for at dele store oplevelser sammen på stadion. Foto: Blå Kors.
Download
Download
Download

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye