Blå Kors Danmark

Blå Kors Center Sydjylland fejrer 25-års jubilæum med åbent hus

Del

Torsdag den 18. september fejrer Blå Kors Center Sydjylland 25-års jubilæum med åbent hus, hvor alle er velkomne til en let forfriskning, rundvisning og et indblik i det daglige arbejde.

I 25 år har Blå Kors Center Sydjylland hjulpet mennesker, der har det allersværest. Det markerer de med åbent hus for lokalsamfundet. Foto: Blå Kors Danmark
I 25 år har Blå Kors Center Sydjylland hjulpet mennesker, der har det allersværest. Det markerer de med åbent hus for lokalsamfundet. Foto: Blå Kors Danmark

I år 2000 slog Blå Kors Center Sydjylland dørene op for første gang for mennesker med misbrug og sociale udfordringer.

Siden da har botilbuddet arbejdet for at give stabilitet, tryghed og mulighed for personlig udvikling for dem, der i kortere eller længere tid har haft ophold i huset.

“Det er med stor glæde, at vi kan se tilbage på 25 års arbejde,” siger forstander Lillian Stephansen.

“Vi har været vidne til utallige historier om mennesker, der har genvundet troen på sig selv – og det takket være et miljø, hvor vi ser det hele menneske, og håb bliver taget alvorligt,” fortsætter hun.

Center Sydjylland er en del af Blå Kors Danmark, som har 15 bo- og behandlingstilbud fordelt rundt i landet.

Fejring med åbent hus
Jubilæet fejres med åbent hus torsdag den 18. september kl. 14.30-16 for beboere, pårørende, samarbejdspartnere, venner af huset og borgere i området.

Der vil være mulighed for at få et indblik i botilbuddets arbejde og en rundvisning, ligesom forstander Lillian Stephansen vil sige et par ord og byde på forfriskninger.

“Åbent hus giver os mulighed for at invitere lokalsamfundet indenfor – så folk kan se os i øjnene, høre vores historier og få en forståelse for, hvad det vil sige at leve her. Vi ser frem til at markere dagen sammen med lokalsamfundet, og vi håber, at mange vil kigge forbi,” lyder det fra Lillian Stephansen.

Blå Kors Center Sydjylland har adresse på Sønderhedevej 7 i Vorbasse, hvor fejringen finder sted.

Kontakter

Kontakt: Forstander Lillian Stephansen, tlf. 41 93 95 52.

Om Blå Kors Danmark

Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye