Ny offensiv og masseevakueringer efterlader 800.000 uden et sikkert sted at flygte til
11.9.2025 11:48:52 CEST | Dansk Flygtningehjælp | Pressemeddelelse
Den israelske hærs ordre om, at over 800.000 palæstinensere skal evakueres fra Gaza By, er både ubegribelig og ulovlig
Den israelske hærs ordre om, at over 800.000 palæstinensere skal evakueres fra Gaza By, er både ubegribelig og ulovlig. Efter næsten to års vedvarende kamphandlinger i Gaza, udsultning og gentagne tvangsforflyttelser, er der ganske enkelt ikke længere noget sikkert sted at tage hen. Panikken breder sig. Ordren om at flytte sydpå mod Al-Mawasi - et område der fejlagtigt bliver betegnet som en “humanitær zone” - sætter civile liv i yderligere fare. Området er allerede overfyldt og mangler mad, vand, ly og det mest basale, et menneske skal bruge for at overleve. Civile i Al-Mawasi er blevet dræbt under angreb i de seneste måneder.
Masseevakueringer under bombardement svarer til tvungen fordrivelse af civile og udgør en alvorlig overtrædelse af den humanitære folkeret.
Dansk Flygtningehjælps seneste rapport fra Gaza viser, at folk allerede i gennemsnit er blevet fordrevet ni gange siden oktober 2023. En kvinde fortalte vores team:
”Vi fik en evakueringsordre, men jeg kunne ikke tage af sted. Vi har ingen penge, ingen måde at transportere os på, og ikke noget sikkert sted at tage hen.”
En anden mand sagde ganske enkelt: ”Der er ikke nogen sikre steder i Gaza. Vi er døde, men trækker stadig vejret.”
Gazas familier er desperate, sultne og alt for udmattede til at flygte igen.
“Vi var forvirrede og bange. Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre eller hvor vi kunne tage hen.”
Vores kolleger og partnere i Gaza er vidner til samme virkelighed ved modtagelses- og registreringsstederne. Familier ankommer med næsten ingenting. En kvinde sagde:
“De sidste to uger har været et helvede. Vi bad til ikke at skulle flytte igen, men da bomberne faldt og ordren kom, måtte vi løbe – kun med børnene.”
En mand sagde: “Det er 11. gang, jeg flygter. Hver gang håber jeg, det bliver den sidste – men det slutter aldrig.” I Khan Younis sagde en far:
“Jeg har ledt efter et sted at kunne være i lejrene siden i morges. Der er intet... Jeg er udmattet.”
Humanitære organisationer forhindres direkte i at levere bistand i den skala, der kræves for at imødekomme de akutte behov. Vi ser fortsat massefordrivelse i flere former: tusindvis af familier, der bevæger sig internt i Gaza By, titusinder der flygter sydpå til Deir al-Balah og Khan Younis, og nogle der vender tilbage nordpå, fordi der ikke findes plads eller penge til husly i de såkaldte "humanitære zoner". Vores teams på jorden beskriver konstante bombardementer med kun få minutter imellem angreb, familier uden adgang til rent drikkevand, mad eller medicin, og kvinder og ældre, der mangler selv det mest basale tøj eller hygiejneartikler.
Familier bliver presset til at tage umulige valg: de kan flygte under bombardementer til områder, der allerede er overfyldte og uden mad, eller de kan blive - og stå over for samme sult, ubønhørlige bombardementer og håbløshed. Uanset valget er civile dømt til sult, rædsel og død.
Der er brug for en akut indsats fra det internationale samfund, herunder den danske regering, for at standse angrebene mod civile og sikre uhindret og sikker adgang for humanitær nødhjælp. Gaza By kan blive fuldstændig jævnet med jorden i de kommende dage, og det allerede katastrofale dødstal kan stige endnu mere.
Charlotte Slente, Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp (DRC)
Kontakter
Pressekontakt
press@drc.ngoOm Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største NGO. Vi er samtidig en af verdens førende organisationer med speciale i at hjælpe mennesker på flugt. Vi arbejder for verdens flygtninge i 40 lande rundt om i verden.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
1,8 millioner mennesker i Gaza lever fortsat i fordrivelse under umenneskelige forhold, mens Israel udvider sin militære zone1.10.2026 09:32:58 CEST | Pressemeddelelse
Gaza, 1. oktober 2026 – Et år efter den såkaldte våbenhvile lever palæstinenserne i Gaza fortsat under umenneskelige forhold og i langvarig fordrivelse. De kan ikke vende hjem og genopbygge deres liv og kæmper desperat for at overleve på et stadig mindre område, mens Israel udvider sin demarkationslinje (den såkaldte gule linje) og blokerer leveringen af livsvigtig nødhjælp. Det fremgår af en ny rapport fra Dansk Flygtningehjælp (DRC) og Agricultural Development Association (PARC). Rapporten Confined by Design: The Human Cost of Protracted Displacement in Gaza viser, hvordan Israels strategi med gentagne, tvungne og ofte voldelige fordrivelser af befolkningen i konfliktens første to år er blevet til en politik, der fastholder mennesker i langvarig fordrivelse. Omkring 1,8 millioner mennesker, svarende til 86% af befolkningen, lever på 1.739 midlertidige opholdssteder for fordrevne. Samtidig fortsætter drabene: Mere end 1.400 mennesker er blevet dræbt siden våbenhvilen den 10. oktober.
Oversvømmelser risikerer at sende tre millioner på flugt i Østafrika: Vi kan handle nu26.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
El Niño ventes at øge risikoen for omfattende oversvømmelser i Østafrika, hvor op til tre millioner mennesker risikerer at blive fordrevet fra deres hjem. Men tidlige indsatser kan stadig begrænse katastrofens omfang
Ny rapport: Konflikter og vold mod civile vil tvinge 4,2 mio. på flugt de næste to år16.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En forventet stigning i antallet af fordrevne frem mod 2027 vil presse et allerede svækket internationalt humanitært system
Efter fire år med krig i Ukraine bliver de humanitære behov stadig mere komplekse24.2.2026 11:43:46 CET | Pressemeddelelse
Som krigen i Ukraine går ind i sit femte år, bliver de humanitære behov i hele landet stadig mere omfattende - især i lokalsamfund langs frontlinjen, hvor civile fortsat er udsat for daglige beskydninger og droneangreb, og vigtig infrastruktur bliver ødelagt.
Håb for liv: Våbenhvilen i Gaza må ikke bryde sammen igen10.10.2025 15:28:57 CEST | Pressemeddelelse
Meddelelsen om en ny våbenhvile mellem Israel og Hamas er et øjebliks lettelse efter to år med ubønhørlig ødelæggelse, belejring og sult. Efter flere mislykkede forsøg på pauser, skal denne våbenhvile føre til mere end blot stilhed mellem luftangreb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum