Milliarder til luftforsvar styrker Europas suverænitet
12.9.2025 09:02:14 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
En aftale om et rekordstort indkøb af europæiske luftforsvarssystemer mindsker Europas afhængighed, mener Ingeniørforeningen, IDA.

Efter forligspartierne har valgt at bruge 58 milliarder kroner på indkøb af europæiske jordbaserede luftforsvarssystemer, er Danmark med til at vise vejen til et stærkere Europa, der kan stå på egne ben – også på forsvarsområdet.
Sådan lyder det fra formanden for Ingeniørforeningen, IDA Laura Klitgaard, som roser indstillingen fra regeringen og mener, at Danmark nu bidrager til opbygningen af en europæisk forsvarsindustri.
”Som det er i dag, bliver en forholdsvis stor del af de europæiske forsvars- og sikkerhedsindkøb lagt hos slutproducenter uden for EU. Udover at det kan blive udfordring for forsyningssikkerhed, betyder det også, at Danmark og resten af EU i sidste ende mister industriarbejdspladser, kompetencer og innovationsevne. Derfor er det en god investering på den lange bane,” siger hun.
At valget ser ud til at falde ud til fordel for europæiske løsninger, vil også gavne Danmark, mener Laura Klitgaard.
”Danske virksomheder har en række styrkepositioner, som kan komme i spil i opbygningen af det europæiske forsvar, og være medvirkende til at sikre europæisk forsyningssikkerhed, og dermed en højere grad af autonomi,” siger hun.
På sigt vil Danmark kunne blive en langt større spiller, hvis politikerne opprioriterer den hjemlige innovation og udvikling på området, mener hun.
”Det kræver at innovation og udvikling på området, bliver tilført flere midler, så vi lever op til EU's vision om at bruge to procent af forsvarsbudgettet på forskning og udvikling. Forsvarsindustrien skal have et tæt samarbejde med universiteter, GTS-institutter og Forsvaret. For selv om vi er en mindre nation, ligger vi inde med stor viden. Denne styrke skal vi udnytte og bygge videre på, også når det kommer til forsvar og sikkerhed,” siger Laura Klitgaard
Danmark indkøbte tidligere i år tre kortrækkende, jordbaserede luftforsvarssystemer. Her købte man også europæisk i form af systemer fra en tysk og en fransk leverandør og leasede et norsk system.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Der er rift om ingeniørerne6.2.2026 09:04:50 CET | Pressemeddelelse
Manglen på højtuddannede indenfor STEM giver travlhed hos headhunterne. Indenfor de seneste seks måneder er næsten hvert andet privatansatte IDA-medlem blevet kontaktet af en headhunter eller anden virksomhed med opfordring om at skifte job.
Gode jobmuligheder for STEM-uddannede over hele landet26.1.2026 13:20:33 CET | Pressemeddelelse
Indenfor en lang række STEM-stillingskategorier er der enten mangel på arbejdskraft eller gode jobmuligheder. Det viser en gennemgang af den netop opdaterede Arbejdsmarkedsbalance fra STAR.
Seniorordninger forlænger arbejdslivet markant14.1.2026 11:28:45 CET | Pressemeddelelse
Ingeniører og andre højtuddannede indenfor STEM-fagene bliver i gennemsnit mere end halvandet år længere på arbejdsmarkedet, hvis de har haft en seniorordning i karrierens efterår. Det viser en ny undersøgelse fra IDA.
Nyt klimamål mangler både ambitioner og bred opbakning18.12.2025 12:05:33 CET | Pressemeddelelse
Det nye 2035-mål løfter kun klimaambitionerne marginalt og mangler den brede politiske opbakning, som er afgørende for investeringer i den grønne omstilling, lyder det fra IDA.
Epx kan bygge bro til tekniske videregående studier15.12.2025 14:48:46 CET | Pressemeddelelse
Den kommende erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse kan blive et stærkt valg for unge med interesse for teknologi, it og naturvidenskab, hvis de unge sikres mulighed for matematik på højt niveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum