Boligpriserne satte endnu en rekord i august
10.9.2025 12:03:19 CEST | home a/s | Pressemeddelelse
Boligbrief: Nye august-tal viser, at huse og lejligheder er forbi toppen i 2022 og langt over 2023, hvor stigende renter og inflation gav boligmarkedet en mavepuster

Efter et mærkbart dyk er boligpriserne nu højere end under 2022-toppen – og især lejligheder har taget fart.
Nye beregninger fra home og Danske Bank viser, at både huse og lejligheder ikke blot har genvundet det tabte fra boligmarkedets nedtur i 2022 og 2023 – de ligger nu højere end før prisfaldet.
Og tendensen i august er ifølge homes handler, at priserne steg.
“Det danske boligmarked er ikke bare stabiliseret – det er stærkt tilbage, især på lejlighedssiden,” siger Martin Wiesener, CEO i home:
”Priserne fortsætter den kurs, vi har set gennem 2025 – nemlig opad.”
Det betyder, at en gennemsnitlig villa på 150 kvm. i august kostede godt 2,7 mio. kr. En lejlighed på 85 kvm. løb op i 3,13 mio. kr.
Priserne er over tidligere top – sådan ser det ud:
|
Boligtype |
Prisfald fra top i 2022 |
Stigning fra bund 22/23 |
Prisniveau over 2022-top |
|
Villa |
-2.072 kr./m² (-11,8 %) |
+2.561 kr./m² (+16,5 %) |
+489 kr./m² (+2,8 %) |
|
Lejlighed |
-3.897 kr./m² (-10,9 %) |
+7.256 kr./m² (+22,7 %) |
+3.359 kr./m² (+9,4 %) |
Kilde: home og Danske Bank, Boligbrief august 2025
Det største comeback ses for ejerlejligheder, hvor priserne først dykkede næsten 11 % fra toppen i juni 2022 til bunden i december samme år. Siden er de steget med over 22 %, og ligger nu næsten 10 % over det tidligere topniveau ifølge home Boligbrief.
“Priserne på lejligheder har virkelig fået medvind – drevet af høj efterspørgsel og lavt udbud, især i København og de større byer,” forklarer Martin Wiesener.
Huse: Et roligere, men solidt opsving
På villamarkedet ramte priserne bunden i marts 2023 ifølge homes Boligbrief. Siden da er priserne steget med 16,5 %, og ligger nu 2,8 % over toppen fra marts 2022.
Udbuddet af boliger til salg er faldet den seneste måned, mens antallet af fremvisninger er steget. Boligmarkedet går derfor ind i efteråret med flere købere på jagt og færre boliger til salg - især i byerne.
“Der er mere balance på markedet for villaer – men lysten til at komme på fremvisning og prisudviklingen bekræfter, at tilliden også er stor hos huskøberne,” siger homes CEO.
Prognose: Priserne fortsætter op i 2026
I Danske Banks nyeste prognose for boligpriserne venter koncernen en prisvækst på huse i år på 5,2 % og 3,6 % i 2026.
En stor del af stigningen i år er allerede sket. Bundlinjen er, at prisfremgangen på boligmarkedet ventes at fortsætte i moderat tempo ind gennem 2026.
Fakta:
homes Boligbrief tager den aktuelle temperatur på det danske boligmarked med udgangspunkt i de bolighandler, der hver måned sker hos home.
Rapporten giver et overblik over fremvisninger, salgsaktivitet og priser. Rapporten udarbejdes og udsendes hver måned i samarbejde med Danske Bank.
Fremvisningsaktiviteten er en indikator for, hvordan salget af huse, lejligheder og sommerhuse vil udvikle sig i de kommende måneder, mens salgsaktivitet og priser giver helt aktuelle indblik i temperaturen på boligmarkedet her og nu.
Boligbrief indeholder tal for udviklingen på boligmarkedet både på landsplan og i de enkelte regioner.
Tallene i homes Boligbrief er sæsonkorrigerede og lavet som 3 måneders glidende gennemsnit.
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Danskerne har svært ved at vurdere, hvornår de skal købe eller sælge bolig21.9.2026 12:16:45 CEST | Pressemeddelelse
45 procent oplever, at det er blevet sværere at vurdere det rette tidspunkt at købe eller sælge bolig. Samtidig er danskerne markant mere skeptiske over for at købe end sælge lige nu, viser en ny YouGov-undersøgelse for home.
Sensommeren satte ekstra gang i sommerhusjagten3.9.2026 10:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mens aktiviteten på store dele af boligmarkedet har været faldende, gik sommerhusene den modsatte vej i august. Nye tal fra homes Boligbrief viser 9,6 procent flere sommerhushandler end i juli – og priserne ligger 8,1 procent højere end for et år siden.
Studiestart presser boligjagten: Hver anden forælder overvejer økonomisk hjælp27.8.2026 07:12:21 CEST | Pressemeddelelse
Studiestarten giver mange unge lyst til at flytte hjemmefra, men hos forældrene følger også bekymringer, særligt om økonomien. Hver anden forælder overvejer eller har overvejet at hjælpe økonomisk med boligen. Især indskud og depositum står højt på listen. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for home.
Studiestart presser boligjagten: Hver anden forælder overvejer økonomisk hjælp27.8.2026 07:08:36 CEST | Pressemeddelelse
Studiestarten giver mange unge lyst til at flytte hjemmefra, men hos forældrene følger også bekymringer, særligt om økonomien. Hver anden forælder overvejer eller har overvejet at hjælpe økonomisk med boligen. Især indskud og depositum står højt på listen. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for home.
Boligpriserne trodser sommerferien4.8.2026 10:57:53 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien har ikke sat boligpriserne på pause. Nye tal fra homes Boligbrief for juli viser, at antallet af fremvisninger og handler stagnerer på en stor del af boligmarkedet, men trods dette fortsætter priserne fortsætter kun én vej – og det er op.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum