Kan man måle og forbedre, hvor kompetente arbejdspladser er til at styrke medarbejderes sundhed? Det skal forskere undersøge

Hvad vil det sige, at en arbejdsplads er kompetent til at styrke medarbejderes sundhed?

Det skal forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøger i en nyt forskningsprojekt, som er støttet af TrygFonden.

Konkret dykker projektet ned i dét, som kaldes arbejdspladsens organisatoriske sundhedskompetence (AOS). En tilgang som dækker over, i hvilken grad hele arbejdspladsen har kompetencer og værktøjer til at finde, forstå, vurdere og anvende information og tiltag om forbedring og fastholdelse af medarbejdernes sundhed.

- Vi er virkelig glade for, at TrygFonden har valgt at støtte vores projekt, som tager afsæt i tankegangen om, at effektiv forebyggelse kræver inddragelse af alle niveauer på arbejdspladsen – både medarbejderen, teamet, ledelsen og hele arbejdsorganisationen, siger Sebastian Venge Skovlund, der er forsker på NFA.

Hos TrygFonden ser de frem til at følge projektet. Det fortæller projektchef Sophie Danneris:

- I TrygFonden er vi optagede af, at flere har et trygt og sundt arbejdsliv. Og det handler ikke kun om, hvad den enkelte medarbejder kan gøre for at styrke egen arbejdssundhed, men også om, hvordan arbejdspladsen sikrer de organisatoriske rammer og forudsætninger for, at det lykkes. Vi er glade for at kunne støtte et projekt, som har til hensigt at udvikle konkrete værktøjer til at måle og forbedre den organisatoriske sundhedskompetence.

Pilotprojekt lagde grundstenene

Det nye projekt udspringer af et tidligere pilotprojekt, hvor mere end 500 plejehjemsansatte og deres ledere blev oplært i, hvordan de kan fremme muskelskelet-sundhed gennem viden om smerter i muskler og led og struktureret dialog mellem medarbejdere og ledere. En dialog som var tilbagevendende og skete jævnligt.

Pilotprojektet viste, at arbejdspladser på flere måder kan få en bedre organisatorisk sundhedskompetence og derved forbedre muskelskeletsundhed og mindske sygefravær.

Den nye indsats bygger nu videre på erfaringer fra pilotprojektet. Det fortæller Mia Nyvang Stilling, der videnskabelig assistent på NFA og en del af projektet:

- Vi vil videreudvikle et redskab til arbejdspladser, som skal kunne bruges til at måle den enkelte arbejdsplads’ organisatoriske sundhedskompetence. Ligeledes er planen at producere digitalt vidensmateriale om, hvordan man kan fremme muskelskeletsundhed på arbejdspladsen.

Vigtigst af alt vil det nye projekt have et stort fokus på, hvordan arbejdspladser kommunikerer, samt fastholder og handler på beslutninger for at forbedre medarbejdernes sundhed – specifikt på den strukturerede, tilbagevendende dialog mellem leder og medarbejder.

Industriarbejdere og social- og sundhedsansatte skal afprøve indsatsen

Formålet med det nye projekt er derudover at teste indsatsen i større skala - denne gang blandt industriarbejdere og social- og sundhedsansatte. Det er jobgrupper, som ofte rapporterer lav muskelskeletsundhed og højt sygefravær.

- Formålet er at forbedre arbejdspladsernes organisatoriske sundhedskompetence og dermed bidrage til at forbedre muskelskeletsundheden på hele arbejdspladsen, siger forsker Sebastian Venge Skovlund.

Forskningsprojektet har netop lagt fra land i august.

Om muskelskeletsundhed i Danmark

• Smerter i led og muskler er en af de hyppigste årsager til sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
• Det koster 12 milliarder kroner i årlige udgifter til sundhedsvæsenet og 40 millioner kroner i produktivitetstab grundet sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
• Smerter i led og muskler er en af de største årsager til kontakt med sundhedsvæsenet.