Plastindustrien

Plastindustrien hilser politisk aftale om producentansvar varmt velkommen

Del

Ens regneregler, indsats mod free riders og afskaffelse af emballageafgiften giver virksomhederne en mere fair regning, mener brancheforeningen Plastindustrien.

Regeringen har torsdag aften præsenteret en kortsigtet aftale, der skal reducere virksomhedernes omkostninger ved det kommende producentansvar for emballage.

Ordningen, som træder i kraft 1. oktober 2025, flytter regningen for indsamling og håndtering af emballageaffald fra kommunerne til virksomhederne.

De seneste måneder har mange virksomheder og erhvervsorganisationer udtrykt bekymring over alt for høje gebyrer og uigennemskuelige regler.

Ifølge de første økonomiske opgørelser fra kommunerne stod virksomhederne til en samlet regning på omkring 1,6 milliarder kroner – betydeligt mere end de 1 milliard kroner, der var lagt til grund i den oprindelige politiske aftale.

Med den nye aftale sætter regeringen et loft på gebyrerne på 1,2 milliarder kroner.

Rammerne for beregning af gebyrer bliver ensrettet på tværs af kommunerne, og samtidig afskaffes emballageafgiften i 2026 og 2027

Fælles regler giver bedre overblik
Hos Plastindustrien ser man aftalen som et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

– Det er helt essentielt, at der fremover bruges samme beregningsmetode i alle kommuner. Ordningen skal naturligvis ikke være en blankocheck, med metodefrihed til hvordan kommunerne definerer prisen. Med ensrettede regler får virksomhederne langt større transparens og forudsigelighed i deres udgifter, siger hun.

Samtidig ser hun det som et vigtigt signal, at der bliver ryddet op i nogle af de mest urimelige elementer i ordningen:

– Det er rigtig godt at se, at der bliver taget fat på udfordringen med free riders – altså virksomheder, der ikke registrerer sig og derfor undgår at betale. Der kommer enorme mængder emballage ind over grænsen, og det er naturligvis ikke rimeligt, at lovlydige danske virksomheder skal betale den fælles regning. Og så var det på høje tid at afskaffe emballageafgiften, som ellers ville have udgjort en dobbeltafgift for virksomhederne, siger Christina Busk.

Kontakter

Om Plastindustrien

Plastindustrien er brancheforening for danske plastvirksomheder og tæller over 26.000 jobs inden for produktion af plast, maskiner, råvarer, affaldssortering og genanvendelse.

Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye