Elektrisk fremgang i nordisk bilsalg – men svenskerne advarer Danmark
Mens elbiler topper salgslisten i Danmark, er top 3 personbiler i Sverige stadig drevet af fossile brændstoffer. Svenskerne advarer danske politikere om at begå samme fejl.

I august nåede Danmark en elbilandel på 69 procent af nyregistreringerne, Norge satte kurs mod fuld elektrificering med 96,9 procent, og Finland steg til 37 procent. Sverige gik derimod tilbage til 34,1 procent – lavere end sidste år og langt efter nabolandene.
Forklaringen er klar: Da Sverige skrottede købstilskuddet til elbiler for tidligt, bremsede det omstillingen. Mens resten af Norden accelererer, mister Sverige tempo.
Danmark står nu foran et afgørende valg. Fra nytår stiger afgiften på elbiler, men trods løfter om at undgå stigningen har regeringen og skatteminister Rasmus Stoklund endnu ikke lagt en plan frem. Det får adm. direktør for Mobility Sweden til at advare:
”Hvis man i Danmark fjerner støtten til elbiler for tidligt, vil det påvirke salget af elbiler negativt – præcis som vi har set i Sverige. Det er vigtigt med en langsigtet politik, der holder fast i de rette værktøjer for at opnå den ønskede effekt på både klima, virksomheder og forbrugere,” siger Mattias Bergman, CEO i Mobility Sweden, der repræsenterer den svenske bilindustri.
Stop afgiftsstigningen på elbiler
Danmark står lige nu med en historisk mulighed: at fjerne registreringsafgiften på elbiler helt og dermed sikre en grøn og fremtidssikret bilbeskatning. Hvis politikerne i stedet lader afgiften stige fra nytår, risikerer man at bremse et marked, der ellers buldrer frem og leverer på den grønne omstilling.
“Vi må ikke gentage Sveriges fejl. Registreringsafgiften på elbiler er en direkte trussel mod danskernes lyst til at vælge grønt. Nu har politikerne én chance for at stoppe afgiftstigningen, afskaffe registreringsafgiften for elbiler og skabe en ny model, der belønner den teknologi, vi ønsker mest af. Tiden er inde til at sætte handling bag de grønne ambitioner,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om det nordiske bilsalg baseret på data fra bilstatistik.dk.



Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkØyvind Solberg ThorsenDirektør, OFV
Tlf:+ 47 959 26 018ost@ofv.noAndrée PetersMarkedschef Sverige, DBI IT/Bilstatistik.se
Tlf:+46 730290096ap@bilstatistik.seTeemu RennolaCEO, Value Clinic Oy
Tlf:+358 50 564 1984teemu.rennola@valueclinic.fiMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
FAKTA
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Videregivelse af pressemeddelelsens indhold:
Videregivelse af tal og data fra pressemeddelelsen må kun finde sted med kildehenvisning til:
Danske data: Bilstatistik.dk
Svenske data: Bilstatistik.se
Norske data: OFV.no
Finske data: Valueclinic.fi
Metode
På Bilstatistik.dk, OFVStatistikkk.no og Bilstatistik.se, optræder campere altid i en selvstændig kategori, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen af registreringstal for person- og varebiler, uanset hvordan de måtte være registreret hos de nationale myndigheder. Dette drejer sig om 1.618 enheder i Norge, 2.537 enheder i Sverige og 1.101 enheder i Danmark for hele 2023. Disse tal kan leveres udspecificeret på f.eks. producentnavnet for camper-opbygningen ved henvendelse til Bilstatistik.se
Enheder der i sit land er registeret som enten vare- eller lastbil og har en totalvægt op til 3.500 kg indgår i statistikken som varebiler, mens enheder med en totalvægt over 3500 kg indgår som lastbiler.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Bilåret 2025 satte grønne rekorder3.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev endnu et elektrisk bilår. De eldrevne biler var i førertrøjen på bilmarkedet, og flere grønne rekorder blev sat.
Nu rykker EU også på elbilsalget23.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom CO2-kravene til bilproduktionen i EU er blevet udskudt, vokser elbilsalget på tværs af EU’s markeder, hvor hver femte nyregistrerede bil i november var eldreven.
Danmark er stadig kun 2’er i skandinavisk bilsalg16.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af at andelen af nyregistrerede elbiler i Danmark er vokset markant de seneste år, er det fortsat Norge der indtager førerpositionen i Skandinavien.
Vækst i bilsalget i november1.12.2025 06:55:57 CET | Pressemeddelelse
Personbilsalget steg i november, hvor 15.910 nye biler blev indregistreret – en fremgang på 6,6 procent. Elbilerne udgjorde 73,7 procent af registreringerne og hele 91,2 procent af de nye personbiler til privatpersoner.
OPDATERET: Oktober bragte fremgang i EU-bilsalg25.11.2025 09:09:35 CET | Pressemeddelelse
Ny version med opdateret tal for drivmiddelfordelingen - Der kom mange nye personbiler til EU i oktober måned, og især de elektriske biler oplevede medvind, med en fremgang på 38,6 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum