Tønder i top: Hjemmehjælpen scorer næsthøjest i landet
Når borgerne i Tønder Kommune får besøg af hjemmeplejen, er de mere tilfredse end hjemmehjælpsmodtagere i de fleste andre kommuner i Danmark. Det viser den første landsdækkende undersøgelse af brugernes tilfredshed med hjemmehjælp, hvor Tønder Kommune indtager en klar andenplads.

Borgerne i Tønder Kommune er nogle landets mest tilfredse, når det gælder hjemmehjælp. Hele 85 procent svarer, at de samlet set er tilfredse med den hjælp, de modtager. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 76,9 procent.
Det viser den første landsdækkende undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmehjælp, gennemført af Danmarks Statistik på vegne af Ældreministeriet i perioden november 2024 til februar 2025.
Resultaterne viser, at borgere i Tønder Kommune oplever høj tilfredshed på tværs af de områder, der er målt på. Det gælder blandt andet hjælpen til praktiske opgaver i hjemmet, personlig pleje, madservice og samarbejdet med medarbejderne.
Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer sendt til hjemmehjælpsmodtagere i hele landet. Ud over den samlede tilfredshed er der spurgt til temaer som tryghed, kontinuitet, kvalitet og graden af selvbestemmelse.
Svarene er vægtet efter alder, køn, uddannelse, samlivsforhold, leverandør og kommune, så resultaterne giver et retvisende billede både lokalt og nationalt.
Torben Lindbæk-Larsen, der er fagchef for Pleje & Omsorg, siger, at alle skal være utrolig stolte af resultatet.
”Vi formår sammen med vores private leverandører, at tilfredsstille borgernes behov og skabe en høj grad af tillid, i den måde vi arbejder på. Vi har sat værdiskabelse for borgerne, som mit væsentligste mål for fremtidens ældrepleje. Det kan jeg ud fra undersøgelsen se, at medarbejdere og ledere har taget det til sig, og ydet en fremragende indsats for at vi lykkes med det, siger fagchefen og fortsætter:
”Det bekræfter mig også i, at selvom vi har truffet meget modige beslutning og selvom vi er i gang med mange forandringer og selvom vi er ramt af reformer, så er vi på rette vej, og lyset vil formodentlig blive rettet mod hvad det er vi lykkes med. Tre områder jeg ser som væsentlige er, et mod til at skabe tættere relationer med vores lokalsamfund, en høj grad af læring, både i forhold til metoder og nye aktiviteter og sidste men ikke mindst, at vi står sammen, når livet kræver det.”
Formålet med undersøgelsen er at skabe et solidt grundlag for arbejdet med hjemmehjælp – både i den enkelte kommune og på landsplan. Resultaterne skal bruges til at styrke dialogen med borgere og pårørende og til at udvikle hjemmehjælpen med udgangspunkt i borgernes oplevelser og behov.
For Tønder Kommune giver undersøgelsen et tydeligt billede af en hjemmehjælp, som borgerne er meget tilfredse med, og som dermed kan tjene som inspiration også uden for kommunen.
Fakta om undersøgelsen i Tønder Kommune
- Undersøgelse gennemført af: Danmarks Statistik for Ældreministeriet
- Periode: November 2024 – februar 2025
- Antal inviterede borgere: 1.216
- Antal besvarelser: 544
- Svarprocent: 45 (landsgennemsnit: 43)
- Samlet tilfredshed i Tønder: 85 %
- Samlet tilfredshed i hele landet: 76,9 %
Kontakter
Keld I. HansenVicekommunaldirektør
Tlf:40 86 49 88kih@toender.dkTorben Lindbæk-LarsenFagchef for Pleje & Omsorg i Tønder Kommune
Tlf:74929292torlin@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Erhvervsvenlighed: Tønder Kommune går frem og tilbage4.9.2025 13:17:36 CEST | Pressemeddelelse
DI’s erhvervsundersøgelse sender Tønder syv pladser ned, men placerer kommunen som nr. 1 i konkurrenceudsættelse af byudvikling og infrastruktur.
Bredt budgetforlig for 2026: Fokus på ansvarlighed, velfærd og udvikling3.9.2025 21:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 3. september 2025 har alle partier i Tønder Kommunes Kommunalbestyrelse indgået aftale om budget 2026 samt overslagsårene 2027–2029. Aftalen tager afsæt i en økonomisk sund og velkonsolideret kommune og viser et stærkt sammenhold omkring et budget, hvor der både er plads til ansvarlig økonomistyring og investeringer, som styrker den borgernære velfærd og den fortsatte udvikling i Tønder Kommune. Kommunalbestyrelsen har især lagt vægt på at prioritere de områder, der er tættest på borgerne.
Tønder Kommune sætter ind ved overkørsler uden bomme28.8.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye advarselsskilte og rumlestriber skal øge sikkerheden og mindske risikoen for ulykker ved jernbaneoverkørsler.
16 elever dimitterede fra PAU Merit27.8.2025 09:39:41 CEST | Pressemeddelelse
Lokalt uddannede pædagogiske assistenter skal styrke dagtilbud, skoler og sociale tilbud i kommunen.
Ballast lukker i Tønder – midlertidig aftale sikrer de unge en tryg afslutning26.8.2025 15:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2016 har KFUM’s Sociale Arbejde drevet tilbuddet Ballast, hvor tilbuddet kom til Tønder Kommune i 2020. Ballast har givet børn og unge fra misbrugsramte familier et frirum og professionel støtte i en svær hverdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum