Als-Fyn: Verdens længste cykelbro kan være på vej til Danmark
9.9.2025 06:10:00 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Hvis man bygger bro mellem Als og Fyn, skal den have en cykelsti. Det er det bæredygtige valg, og den kan blive en kæmpe turistattraktion.

Hvis man beslutter at bygge en bro fra Als til Fyn, skal den være med cykelsti. Det siger Cyklistforbundet, der håber, at man ikke kommer til at gentage fortidens synder.
”Vi fik ikke cykelsti på hverken Storebæltsbroen eller Øresundsbroen, fordi man ville spare forholdsvis få penge i nogle kæmpestore byggerier. Den fejl skal ikke gentages, hvis man vælger at bygge bro mellem Als og Fyn,” siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet. Han mener, at man i stedet bør kigge mod andre broer i Danmark, hvor man ikke kun kan tage bilen hen over vandet, men også cyklen.
"Det har altid været traditionen i Danmark at bygge broer med cykelsti - det har de allerfleste," siger Kenneth Øhrberg Krag og nævner Svendborgsundbroen, Den Gamle Lillebæltsbro og den kommende Storstrømsbro som gode eksempler.
"Storebælt og Øresund er de negative undtagelser."
Kenneth Øhrberg Krag ser desuden ser store turistmæssige fordele ved en cykelsti fra Sønderjylland til Fyn.
”I 2021 analyserede COWI på vegne af Dansk Cykelturisme og AlsFynBroen, om det er realistisk at koble en cykelsti på siden af en bro mellem Fyn og Als. Teknisk er det klart muligt, og meget tyder på, at broen vil have en turismeeffekt. Det vil i givet fald blive verdens længste cykelbro på cirka 11 km., som har potentiale til at tiltrække turister fra nær og fjern. Der er mange turister, der kommer sydfra for at holde cykelferie i et rigtigt cykelland, som vi siger Danmark er. En cykelsti fra Als til Fyn vil være en stor rekreativ oplevelse, og kan blive en magnet for cykelturister,” siger Kenneth Øhrberg Krag.
COWI’s vurdering er, at det vil koste 900 millioner kroner med en cykelsti, som den er afbildet, og hvor der er udsigtsplatforme undervejs. Det estimeres, at de øgede turismeindtægter vil være i størrelsesordenen 10-50 millioner kroner årligt.
”Hele broen er budgetteret til 22 milliarder kroner, så prisen for en cykelbro er fire procent af det samlede beløb. Det er jo ikke meget i den store sammenhæng, så det ville være tosset at undlade cykelstien for at spare nogle håndører," siger Kenneth Øhrberg Krag og uddyber:
"Cyklistforbundet har principielt ikke en holdning til, om det er en god idé at bygge broen, men hvis man gør det, bør den have en cykelsti."
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SchlosserPressechef
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkFølg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Over 100.000 børn klar til Alle Børn Cykler7.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skoleelever fra hele landet er tilmeldt årets Alle Børn Cykler, der starter i dag. Det er omkring hver sjette skoleelev i Danmark, det højeste deltagerantal siden 2019 og et vigtigt lyspunkt i en tid, hvor alt for få børn cykler til skole. (OBS: Kommunale tal og tilmeldte skoler i bunden.)
Lavere fart redder liv i København24.8.2026 08:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet bakker helhjertet op om borgmester Line Barfods udspil om, at farten skal ned til 30 km/t i København.
Næsten fire ud af ti børn cykler stort set aldrig til skole10.8.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Cyklistforbundet viser, at det står sløjt til med cykling til skole. Omkring Fire ud af ti cykler ikke. Forbundet efterlyser en ny national cykelstrategi med særligt fokus på børn og trygge skoleveje.
Tour de Jylland krydser Storebælt4.8.2026 13:50:47 CEST | Pressemeddelelse
Det, der for østjyske Michael Dvinge begyndte som en personlig kamp tilbage til livet efter en alvorlig hjerneskade, er vokset til et fællesskab på tværs af handicap, alder og cykeltyper. Nu tager Tour de Jylland - cykelløbet, hvor alle kan køre med - et nyt skridt. For første gang går turen også gennem Sjælland
Herlev og Gentofte Hospital vinder Pedalkraft-Prisen 202623.6.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum