TEKNIQ

TEKNIQ: Hver anden virksomhed bruger nu kunstig intelligens

Del

Kunstig intelligens vinder frem i det tekniske erhvervsliv, viser en ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.  På et år er andelen af virksomheder, der bruger AI vokset markant – og potentialet er langtfra udfoldet endnu, vurderer erhvervsorganisationen.

Kilde: TEKNIQs medlemsundersøgelse 2025 og Danmarks Statistiks tabel ITAV19
Kilde: TEKNIQs medlemsundersøgelse 2025 og Danmarks Statistiks tabel ITAV19

På et år er antallet af virksomheder, der har proppet AI ind i hverdagen vokset markant i det tekniske erhvervsliv. Det betyder, at hver anden virksomhed i dag bruger kunstig intelligens til alt fra planlægning, tilbudsgivning, kundeservice og teknisk dokumentation. Det viser en rundspørge blandt TEKNIQs medlemmer.

- AI er rykket fra fremtidsvision til værktøjskassen i det tekniske erhvervsliv. Det sker allerede ude i virksomhederne. Når hver anden af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv bruger teknologien, er det et tydeligt signal om, at det her i stigende grad bliver et konkurrenceparameter for at drive sin forretning, siger Troels Blicher Danielsen, direktør i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.

Udviklingen bakkes op af dagens nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at fire ud af 10 danske virksomheder bruger kunstig intelligens.

Mere tid til kerneopgaverne
TEKNIQ ser et stort potentiale i, at AI kan frigøre ressourcer og skabe bedre rammer for medarbejdernes faglighed. Men det kræver investeringer og en vilje til at tage teknologien i brug.

- Kunstig intelligens kan styrke virksomhederne, fordi den på nogle områder gør arbejdet mere effektivt og målrettet. Den frigør hænder og hjerner – og giver medarbejderne mere tid til kerneopgaverne. Det er en gamechanger for et erhvervsliv, hvor faglighed og effektivitet går hånd i hånd. Men vi skal samtidig investere i kompetencer, så vi får det fulde udbytte, siger Troels Blicher Danielsen.

Et nyt konkurrenceparameter
Udviklingen skaber nye muligheder, men kræver også, at branchen er klar til at udnytte potentialet. Det peger på en klar tendens: Digitalisering og ny teknologi bliver afgørende for fremtidens konkurrence – og arbejdskraft.

- AI kan aldrig erstatte den faglighed, som Danmark er kendt for. Det tekniske erhvervsliv mangler faglærte, og det problem forsvinder ikke i morgen. AI kan ikke erstatte faglærte, men det kan frigøre tid. Vi skal se mulighederne og bruge dem aktivt, siger Troels Blicher Danielsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kilde: TEKNIQs medlemsundersøgelse 2025 og Danmarks Statistiks tabel ITAV19
Kilde: TEKNIQs medlemsundersøgelse 2025 og Danmarks Statistiks tabel ITAV19
Download
Adm. direktør for TEKNIQ, Troels Blicher Danielsen
Adm. direktør for TEKNIQ, Troels Blicher Danielsen
Download

Om TEKNIQ

Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye