Aarhus Syd Motorvejen får ny asfalt ved Hasselager
4.9.2025 10:49:22 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Mandag den 8. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Aarhus Syd Motorvejen ved Hasselager. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.

Rettelse: I en tidligere udgave stod der, at arbejdet skulle foregå nær Frøslev. Dette er nu rettet, så der korrekt står, at det er nær Hasselager.
Asfalten på Aarhus Syd Motorvejen ved Hasselager er slidt. Derfor går Vejdirektoratet nu i gang med at give strækningen et nyt og forbedret lag asfalt.
Arbejdet går i gang mandag den 8. september og finder sted i nordgående retning mellem rampeanlæg 1 Hasselager V og rampeanlæg 3 Viby. Vejdirektoratet forventer, at det kommer til at tage omkring to uger at skifte asfalten.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
For at påvirke trafikken mindst muligt, bliver arbejdet primært udført som aften- og natarbejde mellem klokken 17.30 og 6.30, dog kan der blive arbejdet hele døgnet på lørdage.
I arbejdsperioderne vil den nordgående trafik blive ledt over i sydgående spor med ét farbart spor i hver retning. Fra- og tilkørselsramperne ved rampeanlæg 2 Hasselager Ø i nordgående retning vil være spærret i arbejdsperioderne.
Ved spærring af ramperne vil der være skiltet med omkørsel. I perioderne, hvor der ikke arbejdes på strækningen, vil alle spor og ramper være åbne for normal trafik.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne vil få en forlænget rejsetid. Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rute 8 skal have ny asfalt ved Gislev1.4.2026 16:19:32 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte asfalten på rute 8 ved Gislev. Det kommer til at ske fra onsdag 8. april og cirka to uger frem.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på rute 8 ved Faaborg1.4.2026 16:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 7. april begynder Vejdirektoratet at udskifte asfalt på rute 8 ved Faaborg. Arbejdet forventes at tage en uge.
E47 skal have ny asfalt ved Lellinge1.4.2026 12:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte den nedslidte asfalt på E47 Sydmotorvejen mellem Lellinge og Haslev. Det sker i perioden fra 7. april til 15. maj. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E45 ved Hjallerup31.3.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 13. april og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Frederikshavnmotorvejen ved Hjallerup.
Broarbejde på Næstvedvej ved Vetterslev30.3.2026 09:30:00 CEST | Nyhed
Fra mandag 13. april og to uger frem udfører Vejdirektoratet arbejde på landevejsbroen over Suså mellem Ringsted og Næstved.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum