Kommunerne i Sydvestjylland er Danmarks mest erhvervsvenlige
Kommunerne i Sydvestjylland er de mest erhvervsvenlige i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks største erhvervsorganisation DI ganske tydeligt.
Vejen Kommune bliver nr. 1. i undersøgelsen. Billund nr. 2 og Esbjerg kommer ind på en 6. plads. Og det er vel at mærke i konkurrence med alle kommuner i Danmark.
Samlet set betyder det, at de sydvestjyske kommuner overhaler kommunerne i områderne Midt-Vest og Sydøstjylland i erhvervsvenlighed. Langt nede af listen finder man Sjælland og København.
- Vi har armene helt oppe i bestyrelsen for DI Sydvestjylland i dag. Det er nogle helt fantastisk flotte placeringer kommunerne i vores område har fået i DI undersøgelsen. Selvfølgelig allermest tillykke til Vejen Kommune som helt fortjent løber med 1. pladsen. Men at Billund kommer ind på en 2. plads er også virkelig flot. Og så er jeg jo selv esbjergensisk erhvervsleder, så naturligvis glæder det mig, at Esbjergs indsats for erhvervsvenligheden rækker til en 6. plads. De andre store kommuner i Danmark ligger langt nede på listen. Så alt i alt er det en super god dag for erhvervslivet i Sydvestjylland, men også for kommunerne, siger bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør for Claus Sørensen Gruppen.
DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Mere end 7.500 danske virksomheder fra hele landet deltager i undersøgelsen, som også inddrager en række relevante statistiske indikatorer for at give et så realistisk billede af den lokale erhvervsvenlighed som muligt.
I år er der 4 kategorier i undersøgelsen. Og det er kommunerne i Sydvestjylland der løber med 1. pladsen i alle 4 kategorier.
Vejen Kommune løber med 1. pladsen i både Overordnet Erhvervsvenlighed og Uddannelse og Arbejdskraft.
Billund Kommune bliver nr. 1. i kategorien Kommunal Administration, og Esbjerg bliver nr.1. i kategorien Infrastruktur og Energi.
Det er flotte placeringer hele vejen igennem. Det betyder faktisk rigtigt meget for de lokale virksomheder, at kommunerne er erhvervsvenlige. Det er vigtigt, at man som virksomheder har oplevelsen af, at det er nemt at komme i kontakt med kommunen. Og at kommunen f.eks. har fokus på en hurtig og kvalificeret sagsbehandling. Her går kommunerne i Sydvestjylland forrest i forhold til at have en tæt dialog med det lokale erhvervsliv. Det skal de have ros for, siger Jesper Toft Mathiasen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af
kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport,
fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og
statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø,
Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Kontakter
For yderligere information kontakt chefkonsulent i DI, Morten Karlsbjerg, tlf. 2917 9440 eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912.
Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
DI: Vejen er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen Kommune er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Det viser DI’s helt nye undersøgelse af erhvervsvenligheden blandt alle kommuner i Danmark.
Varde Kommune går igen tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune bliver nr. 24 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en tilbagegang fra sidste år, hvor kommunen blev nr. 16. I de tidligere 4 år var kommunen i alle årene i Top 10.
Esbjerg springer op i Top 10 i stor DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune bliver nr. 6 i DI’s store årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed.
DI: Billund er næstbedst i landet til erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune bliver nr. 2 i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Det er den bedste placering Billund Kommune nogensinde har fået i undersøgelsen i de 16 år, DI har foretaget undersøgelsen.
DI: Hvor skal de ældre i Sydjylland bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Esbjerg og Tønder kommuner steget med over 50 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning og sikre borgernes ret til selvbestemmelse, mener DI Sydvestjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum