Nattevagter: Kan mere indflydelse på vagtplanen gavne helbredet?

Hvordan kan det blive sundere at gå på nattevagt?

Det kan et nyt projekt på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) være med til at svare på.

Her skal en gruppe forskere undersøge, om indflydelse på egen arbejdstid kan gavne helbredet blandt skifteholdsarbejdere med nattevagter. Projektet vil tage udgangspunkt i hospitalsansatte, men resultaterne har potentiale til at komme mange andre medarbejdere med hyppigt natarbejde til gavn. Det kan for eksempel være ansatte i industrien eller i politiet.

Tidligere forskning peger på, at indflydelse på arbejdstiderne generelt kan mindske sygefraværet, forbedre helbredet og øge trivslen. Det nye projekt har derfor været efterspurgt af arbejdsmarkedets parter – for kan indflydelse på egen arbejdstid reducere risikoen for nogle af de sygdomme som dem, der arbejder om natten, er særligt udsatte for?

Forskerne skal undersøge, om indflydelse på egen arbejdstid giver færre helbredsproblemer blandt personer, der arbejder om natten. Det gør de blandt andet ved at måle effekten på søvn, på tidlige markører for risikoen for hjertekar-sygdom, diabetes og kræft og på sygefravær. De ser også på, om medarbejdernes oplevelse af det psykosociale arbejdsmiljø forbedres, særligt om de oplever færre følelsesmæssige krav, og om de har mindre travlt.

• Vores hypotese er, at indflydelse på egen arbejdstid giver et bedre match mellem vagtplanen og medarbejderens præferencer. Det kan for eksempel handle om, hvornår man sover bedst, forhold i privatlivet, og hvornår man trives bedst med at arbejde. Tilsammen kan det betyde en lavere risiko for sygdom, siger Kirsten Nabe-Nielsen, der er seniorforsker på NFA og står bag det nye forskningsprojekt.

Forskning skal bidrage til effektive indsatser

Forskning fra blandt andre NFA viser, at der er en sammenhæng mellem natarbejde og øget risiko for ulykker, visse kræftformer og ufrivillig abort. Samtidig er der en større risiko for, at man melder sig syg efter en nattevagt end efter en dagvagt.

Professor Anne Helene Garde, som er leder af arbejdstidsforskningen på NFA, ser frem til projektets resultater.

• Mange arbejdspladser efterspørger viden om, hvordan man bedst tager hånd om de særlige helbredsudfordringer, som natarbejde er forbundet med. Det bliver spændende at se, om det kan være en del af løsningen at øge medarbejdernes indflydelse på nattevagternes tilrettelæggelse, siger hun.

Seniorforsker Kirsten Nabe-Nielsen ser også et stort potentiale i det nye projekt.

• Uanset hvad vi konkret finder frem til, kan projektet forbedre vores viden om at forebygge negative konsekvenser ved natarbejde. Det vil bidrage til, at arbejdspladser bruger ressourcer på effektive indsatser, siger seniorforskeren Kirsten Nabe-Nielsen.
  
  

Hvis projektets resultater viser, at medarbejdernes indflydelse på egen arbejdstid gør en positiv forskel, kan det indføres i vagtplanlægningen på mange måder.

• Arbejdspladser kan både indføre det i forskellige skala og gennem analoge og digitale værktøjer. Det vil derfor være relevant for mange forskellige slags arbejdspladser med døgnbemanding, som ofte er inde for sundhedsvæsenet, ældreplejen, politi- og fængselsvæsen, industri og transport, siger hun.

  

Fakta: Om projektet

Projektet gennemføres i løbet af i perioden 2025 til 2028. Forskerne vil anvende eksisterende data fra 1001 nat-kohorten og Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD). 1001 nat-kohorten består af oplysninger om 1075 kvindelige regionsansatte. Her indgår spørgeskemaer, blodprøver, tekniske målinger af søvn og 14.925 søvndagbøger, hvor deltagerne følges over 14 dage. DAD indeholder registeroplysninger om daglige arbejdstider og sygefravær for alle regionsansatte siden 2007. DAD indeholder også oplysninger om tidspunktet for, hvornår hospitalsafdelingerne indførte elektroniske værktøjer til at give medarbejderne mulighed for at ønske vagter og fri. Her indgår oplysninger fra cirka 28.000 personer.

Ud fra disse data vil forskerne analysere, om oplevet indflydelse på egen arbejdstid medfører, at personer med natarbejde sover bedre og har en lavere risiko for sygdom målt på biologiske risikomarkører for hjertekarsygdom, diabetes og kræft sammenlignet med personer med natarbejde, som ikke har indflydelse på deres vagter. På samme måde vil også blive analyseret, om indflydelse på egen arbejdstid indebærer, at oplevelsen af arbejdsmiljøet generelt forbedres. Endeligt analyseres om sygefraværet på arbejdspladser, hvor medarbejderne kan ønske vagter og fri, er lavere end på andre arbejdspladser, og om det har særlig betydning for dem, der arbejder om natten.

Desuden vil forskerne foretage en kvalitativ dataindsamling og analyse, som skal give mere viden om, hvad der er på spil, når man anvender IT-systemer til at give medarbejdere mere indflydelse på deres egen arbejdstid.

Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og løber over 3 år.