Assens kåret til Fyns næstbedste erhvervskommune
4.9.2025 06:00:00 CEST | DI Fyn | Pressemeddelelse
De lokale virksomheder i Assens er glade for dialogen med deres kommune og den information, de får. Det fremgår af DI’s årlige undersøgelse af de danske kommuners erhvervsvenlighed. Her er der tommel op til blandt andet Assens indsats i de lokale folkeskoler, sagsbehandlingen af byggesager og den digitale erhvervsservice.

Sidste år spurtede Assens op ad DI’s liste med raketfart, og selv om placeringen i år som nr. 25 samlet set er et ryk ned ad rangstigen med 11 pladser, er der masser af ting at glæde sig over. Kun Nordfyn får en bedre placering på Fyn end Assens, og i alle spørgsmålene i den kategori i undersøgelsen, der handler om den overordnede erhvervsvenlighed og dialog, ligger Assens i den bedste fjerdedel.
- Det glæder vi os over i DI Fyn, for vi har en fælles interesse i at sikre de bedst mulige forhold for virksomhederne. At virksomhederne føler sig velinformerede og oplever, at de kan tale åbent og konstruktivt med kommunens politikere og embedsfolk, er den bedste forudsætning for at gøre tingene endnu bedre. I DI Fyn oplever vi den samme gode dialog med både politikere og ansatte i Assens Kommune, siger bestyrelsesleder i DI Fyn, John Veje Olesen, CEO i KEN Hygiene Systems A/S.
Et flertal af virksomhederne i undersøgelsen peger på Infrastruktur og Transport som det område, Assens bør prioritere højest de kommende år. De vender tommelfingeren nedad, når det gælder kommunens indsats for at sikre god mobilitet for virksomhederne og deres medarbejdere i form af bedre veje, parkering og busruter. Lige som den bæredygtige transport ifølge respondenterne også trænger til en opstramning.
Til gengæld er Assens Kommune flot placeret på de punkter, der handler om folkeskolen. Flere undervisningstimer bliver varetaget af lærere, der er uddannet i de fag, de underviser i. Flere unge søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, karaktererne ved folkeskolernes afgangsprøver er blevet bedre, og elevernes trivsel har fået et nøk opad. Alt sammen tegn på, at børnene og de unge bliver godt rustet til fremtidens arbejdsmarked.
- Det er noget, virksomhederne har lagt mærke til og påskønner i undersøgelsen, hvor det fremgår, at rigtig mange virksomheder samarbejder med de lokale folkeskoler. Hver tredje virksomhed i undersøgelsen tilkendegiver dog, at kommunen ikke har kontaktet dem om et samarbejde. Det bør der gøres noget ved, siger John Veje Olesen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
•
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
•
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
•
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
•
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar fra virksomhederne i disse kommuner.
Kontakter
Presserådgiver Sara Rud, DI, saru@di.dk, 2887 6803
Seniorchefkonsulent Helen Jensen, DI, hje@di.dk, 2124 4702
Følg pressemeddelelser fra DI Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Fyn
DI: Fyn skal være en vinderregion20.5.2026 16:26:18 CEST | Pressemeddelelse
Fyn har alle forudsætninger for at blive en af Danmarks stærkeste erhvervsregioner. Men det kræver handling – nu. Det var budskabet, da DI Fyn i dag samlede fynske virksomhedsledere, politikere og eksperter til Erhvervstræf Fyn 2026 på Boltinggaard Gods ved Ringe.
DI Fyn: John Veje Olesen udpeget som bestyrelsesleder20.5.2026 16:22:02 CEST | Pressemeddelelse
DI Fyn har i dag gennemført sin årlige generalforsamling i smukke omgivelser på Boltinggaard Gods ved Ringe forud for dette års Erhvervstræf Fyn. John Veje Olesen er igen udpeget som bestyrelsesleder.
Presseinvitation: Hvordan får vi Fyn op i top?13.5.2026 08:12:35 CEST | Pressemeddelelse
Fyn har stærke virksomheder, store ambitioner og gode forudsætninger for vækst. Men fremdrift kommer ikke af sig selv. Derfor inviterer DI Fyn til Erhvervstræf på Boltinggaard Gods onsdag den 20. maj. kl. 09.00 - 12.00. Ud over at have direkte adgang til en bred palette af repræsentanter fra Fyns erhvervsliv, kan du blandt andet høre håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen, der deler sin erfaring med, hvordan man skaber holdånd, motivation og resultater, som også kan bruges i virksomhederne. Derudover deltager Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut med konkrete anbefalinger til, hvordan fynske virksomheder griber robotteknologi og kunstig intelligens an, så det kan bruges i praksis. Og så kan du høre borgmestrene Peter Rahbæk Juel (Odense) og Søren Steen Andersen (Assens) samt folketingsmedlemmerne Lars Aagaard (Moderaterne) og Trine Bramsen (Socialdemokratiet) i debat om, hvad der politisk skal til for at skabe fremdrift. Du kan læse hele programmet her. Tilmelding for pressen ska
Analyse: Så meget bidrager fynske virksomheder til samfundet13.11.2025 09:58:57 CET | Pressemeddelelse
Fyn halter efter det øvrige Syddanmark, men hvor er samfundsbidraget mindst og størst? Find din kommune på listen.
DI slår alarm: Fynske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Fyn over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum