The Last Dinner Party giver koncert i Danmark på turné med nyt album
4.9.2025 11:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Det anmelderroste britiske band bringer deres moderne barokinspirerede indie-rock til Danmark på turnéen med deres kommende nye album The Pyre. Herboende fans kan glæde sig til komme med til bords 3. marts i Store VEGA.

Den britiske kvintet The Last Dinner Party er klar med opfølgeren til deres storroste debutalbum Prelude to Ecstasy fra 2024, hvor blandt andet hitsinglen ”Nothing Matters” positionerede dem som et af de mest hypede nye navne på den alternative pop og indie-rockscene.
Bandet, der består af Abigail Morris (vokal), Lizzie Mayland (vokal og guitar), Emily Roberts (guitar, mandolin og fløjte), Georgia Davies (bas) og Aurora Nishevci (keyboard og vokal), optrådte samme år for anslået 50.000 mennesker på Glastonbury Festival, og gæstede efterfølgende Danmark på Roskilde Festival.
Her blev den unge kvintet ligeledes budt velkommen af et stort antal ekstatiske publikummer, og en begejstret dansk musikpresse, der kvitterede med flere femstjernede anmeldelser og store roser:
”Alle faldt pladask, da knuselskelige The Last Dinner Party indtog Roskilde Festival” - Soundvenue
”Med sange, der har rod i David Bowie, Kate Bush og Queens musik, sværvægtere i engelsk musik, burde det i sig selv være vanskeligt at gå forkert i byen. Når det så er sagt, er en del af kvintettens samlede intelligens, at de har skabt deres egen teatralske identitet, i en tid hvor dramatisk indlevelsesevne er undervurderet.” - GAFFA
I 2025 har The Last Dinner Party serveret første smagsprøve på deres nye album The Pyre med singlen ”This Is The Killer Speaking”. Ifølge bandet selv er stemningerne på det nye albumudspil mørkere, mere rå og jordnære, og føles som at kigge ud over et sublimt landskab, snarere end at sidde ved et opulent middagsbord.
I 2026 kan herboende fans og eventyrlystne musikentusiaster se frem til opleve bandets charmerende barokinspirerede indie-rock tilsat mørk middelalderstemning og gennemført visuel æstetik, når The Last Dinner Party indbyder til musikalsk festmåltid i Store VEGA.
THE LAST DINNER PARTY
3. MARTS 2026 – STORE VEGA, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 12. SEPTEMBER KL. 10
BILLETPRIS: 385,- PLUS GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK
Nøgleord
Kontakter
Marie Louise BankSenior Marketing & Social Media Manager
marielouise@allthingslive.comLinks
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Stor efterspørgsel sender Morcheeba til Store VEGA20.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for Morcheebas kommende koncert i København har været så stor, at den britiske duo nu rykker fra Pumpehuset til Store VEGA den 26. april. Her inviterer Ross Godfrey og Skye Edwards publikum ind i et musikalsk univers, der gennem 30 år har forenet triphop, soul og elektroniske beats med en helt særlig evne til at få verden udenfor til at stå stille for en stund.
Jacob Taarnhøj annonceres som support for Islands største komiker13.10.2026 13:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Den islandske comedystjerne Ari Eldjárn giver to store shows i København og Odense senere på måneden, hvor han inviterer danske Jacob Taarnhøj med.
Invitation til Ankerstjerne i K.B. Hallen og Aarhus Congress Center8.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glæd dig til de to største Ankerstjerne-koncerter til dato, når han i efteråret 2027 indtager K.B. Hallen og Aarhus Congress Center.
Det er tid! Den energiske duo FABRÄK tager på Danmarksturné7.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deres koncerter er blevet beskrevet som ”triumferende” og ”punket som bare fanden”. Spark det nye år i gang med fuld fart på, når FABRÄK rammer tre af landets største byer med helt ny musik på touren DET ER TID!
Duo Jatekok sætter ild til klaveret, når de gæster København7.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den franske klaverduo har spillet for titusindvis af Rammstein-fans på verdens største scener. Nu vender Duo Jatekok tilbage til Danmark med en koncert, hvor minimalistiske melodier og rockede tendenser mødes, når de 6. april 2027 spiller i Amager Bio.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum