Ikast-Brande Kommune: Forsat i toppen blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner
Ikast-Brande Kommune har igen i år bevist sit værd for de lokale virksomheder i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed, hvor kommunen indtager en imponerende tredjeplads.

Selvom Ikast-Brande kommune er gået fra førstepladsen i 2024 til en tredjeplads i 2025, fortsætter Ikast-Brande med at markere sig som en af de klart mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Kun efter målfoto blev Ikast-Brande på målstregen slået af Billund og vinderen Vejen i årets undersøgelse.
Ikast-Brande excellerer især i kategorierne Overordnet erhvervsvenlighed og Kommunal administration, hvor kommunen henholdsvis indtager en første- og andenplads. Kommunens engagerede tilgang til erhvervslivet skinner igennem med den højeste vurdering fra de lokale virksomheder af erhvervsvenlighed og en effektiv lokal administration.
- Ikast-Brande skal virkelig roses for deres engagement i at styrke samarbejdet med erhvervslivet. Den tætte dialog mellem kommunen og virksomhederne viser deres dedikation til at skabe et optimalt erhvervsvenligt miljø, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder i DI Midt-Vest.
Selvom placeringen som nummer ni i kategorien "Infrastruktur og energi", har bredbåndsdækningen og mobilitetssatsningen gavnet kommunen, men der er stadig mulighed for forbedring med hensyn til 5G-dækning. I Uddannelse og arbejdskraft opnår kommunen en tiendeplads, hvor særligt det stigende antal elever, der vælger erhvervsuddannelser, er en positiv udvikling, som Bo Knudsen fremhæver.
- Ikast-Brande har gjort et fremragende stykke arbejde med at forbedre infrastrukturen og styrke uddannelsesmulighederne. Fokus på erhvervsuddannelser og indsatsen for at hjælpe de unge godt i gang er en af DI Midt-Vest absolutte mærkesager, og det glæder mig at se denne positive udvikling i Ikast-Brande. Jeg håber den vil fortsætte fremover, afslutter han.
DI’s rangliste over danske kommuners erhvervsvenlighed, Lokal Erhvervsvenlighed, er den suverænt mest grundige undersøgelse af, hvordan forholdene er for de lokale virksomheder i de danske kommuner. Den er baseret på cirka 7.500 besvarelser fra virksomheder over hele landet og 26 statistiske kommunale parametre.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes
erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer,
engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik.
Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 pct.
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland,
Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner
Kontakter
Bo Knudsen, bestyrelsesleder i DI, Midt-Vest, mail bk@kpri.dk, tlf. 2272 7369
Lars Bøgeskov, presserådgiver i DI, mail larb@di.dk, tlf. 2236 3138
Edith Bulman-May, chefkonsulent i DI Midt-Vest, mail edbm@di.dk , tlf. 2646 5122
Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Trods tilbagegang er Struer stadig blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Struer Kommune har formået at holde sig i top-20 i Dansk Industris årlige undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed. Struer er nummer 18 i år, en mindre tilbagegang fra sidste års 10. plads.
Skive Kommune avancerer til topplacering blandt Danmarks erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skive Kommune har gjort betydelige fremskridt i Dansk Industris årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Med en placering som nummer 12 i 2025 er Skive rykket frem fra sidste års 20. plads.
Ringkøbing-Skjern Kommune i toppen blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ringkøbing-Skjern Kommune har igen i år formået at markere sig positivt i Dansk Industris undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed. Med en flot fjerdeplads blev det til en fremgang fra sidste års femteplads.
Lemvig stadig i top-10 blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lemvig Kommune har endnu en gang sikret sig en plads blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark i Dansk Industris undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed.
Holstebro styrker sin position som erhvervsvenlig kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Holstebro Kommune har gjort fremskridt i Dansk Industris årlige undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed. Med en placering som nummer 21 i år, en lille forbedring fra sidste års 23. plads, bekræfter Holstebros gode indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum