Ringkøbing-Skjern Kommune i toppen blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner
Ringkøbing-Skjern Kommune har igen i år formået at markere sig positivt i Dansk Industris undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed. Med en flot fjerdeplads blev det til en fremgang fra sidste års femteplads.
Ringkøbing-Skjerns topplacering blev i høj grad trukket i land via et stort arbejde for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft – ikke mindst internationale medarbejdere. I kategorien Uddannelse og arbejdskraft har kommunen opnået en samlet tredjeplads.
- Ringkøbing-Skjern har gennem årene vist, hvordan strategisk arbejde med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft kan give varige resultater, som styrker både erhvervslivet og lokalsamfundet. Det er en fremragende indsats, resten af landet burde lade sig inspirere af. I disse år, hvor manglen på arbejdskraft er en landsdækkende udfordring, er det afgørende, at vi netop prioriterer initiativer, der arbejder for at sikre en stabil og stærk arbejdsstyrke i fremtiden, siger Martha Vrist, vicebestyrelsesleder i DI Midt-Vest.
Martha Vrist bemærker, at selvom sagsbehandlingstiden for byggesager er steget en del siden sidste år, hæfter hun sig ved, at Ringkøbing-Skjern er blandt top-ti af landets kommuner i forhold til at tilbyde en god digital erhvervsservice til virksomhederne.
Jeg ser også en solid 12. plads i kategorien Infrastruktur og Energi, hvor der er forbedringer både indenfor fokus på mere bæredygtig transport og bedre bredbåndsdækning. Hvis Ringkøbing-Skjern fortsætter med at arbejde målrettet med infrastruktur og kommunal administration, så vil jeg ikke blive overrasket, hvis de når en top-tre placering samlet næste år, afslutter Martha Vrist.
DI’s rangliste over danske kommuners erhvervsvenlighed, Lokal Erhvervsvenlighed, er den suverænt mest grundige undersøgelse af, hvordan forholdene er for de lokale virksomheder i de danske kommuner. Den er baseret på cirka 7.500 besvarelser fra virksomheder over hele landet og 26 statistiske kommunale parametre.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes
erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer,
engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland,
Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Kontakter
Martha Vrist, vicebestyrelsesleder i DI Midt-Vest, mail mv@mjba.dk, tlf. 2167 5508
Lars Bøgeskov, presserådgiver i DI, mail larb@di.dk, tlf. 2236 3138
Edith Bulman-May, chefkonsulent i DI Midt-Vest, mail edbm@di.dk , tlf. 2646 5122
Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Trods tilbagegang er Struer stadig blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Struer Kommune har formået at holde sig i top-20 i Dansk Industris årlige undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed. Struer er nummer 18 i år, en mindre tilbagegang fra sidste års 10. plads.
Skive Kommune avancerer til topplacering blandt Danmarks erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skive Kommune har gjort betydelige fremskridt i Dansk Industris årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Med en placering som nummer 12 i 2025 er Skive rykket frem fra sidste års 20. plads.
Lemvig stadig i top-10 blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lemvig Kommune har endnu en gang sikret sig en plads blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark i Dansk Industris undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed.
Ikast-Brande Kommune: Forsat i toppen blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ikast-Brande Kommune har igen i år bevist sit værd for de lokale virksomheder i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed, hvor kommunen indtager en imponerende tredjeplads.
Holstebro styrker sin position som erhvervsvenlig kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Holstebro Kommune har gjort fremskridt i Dansk Industris årlige undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed. Med en placering som nummer 21 i år, en lille forbedring fra sidste års 23. plads, bekræfter Holstebros gode indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum