Lemvigh-Müller sætter viden og løsninger i centrum på HI-messen 2025
3.9.2025 10:45:57 CEST | Lemvigh-Müller A/S | Pressemeddelelse
Danmarks største grossist inden for stål og teknik inviterer hele industrien indenfor på en 500 m² stand med 35 leverandører, interaktive oplevelser og faglig sparring.

Når HI Tech & Industry Scandinavia finder sted den 30. september – 2. oktober 2025 i MCH Messecenter Herning, deltager Lemvigh-Müller med messens største stand. Med hele 500 m² og selskab af 35 leverandører demonstrerer virksomheden, hvordan et bredt sortiment kombineres med dyb faglig viden og skræddersyede services.
Som Danmarks største grossist inden for stål og teknik henvender Lemvigh-Müller sig til hele industrien. Virksomheden fungerer ikke blot som leverandør af produkter, men som videnspartner, der hjælper kunderne med at finde løsninger, skabe værdi og styrke konkurrenceevnen.
Faglighed og bæredygtighed i fokus
På HI-messen kan de besøgende møde Lemvigh-Müllers egne specialister, der står klar med rådgivning inden for blandt andet smartlager, energioptimering og bæredygtighed og ESG. Lemvigh-Müllers ESG-team holder korte oplæg på standen om relevante bæredygtighedsemner for industrien. Samtidig gæster Gry Midttun, chefkonsulent hos Branchehuset for Stålforeningen standen, hvor hun sætter fokus på CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism) og de nye krav til industrien.
Interaktive oplevelser på standen
Foruden faglig sparring inviterer Lemvigh-Müller de besøgende til at prøve kræfter med virksomhedens løsninger i praksis:
- Svejsning og slibning i live-setup
- Afprøvning af exoskeletter, som både indgår i sortimentet og anvendes på Lemvigh-Müllers egne lagre for at reducere slid og skader blandt medarbejderne
”HI-messen er en af årets vigtigste mødesteder for industrien. I industriteamet glæder vi os til at vise vores kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere, hvordan vi via vores brede sortiment, stærke faglige kompetencer og innovative services kan hjælpe kunderne til at stå endnu stærkere – både nu og i fremtiden,” siger Pernille Wichmann, VP Industri i Lemvigh-Müller.
Fakta om Lemvigh-Müller på HI-messen 2025
- Sted: MCH Messecenter Herning
- Dato: 30. september – 2. oktober 2025
- Standstørrelse: 500 m²
- Medvirkende leverandører: 35
- Fokusområder: Personlige værnemidler, svejs, mekanik og proces, automation, kabler og føringsveje, energioptimering, bæredygtighed og ESG, værktøj, stål og SmartLager™
Om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Fra ældre installationer til smartere drift: Energioptimering giver hurtigt overblik og dokumenteret effekt29.6.2026 08:49:47 CEST | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller og partneren Alltech er i gang med en større screeningsopgave på i alt 16 adresser på Frederiksberg. Og potentialet er stort.
Rejsegilde i Kolding markerer næste milepæl for Lemvigh-Müllers nye centrallager25.6.2026 09:01:23 CEST | Pressemeddelelse
Lageret skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet og markerer samtidig Kolding som et af Danmarks vigtigste logistiske knudepunkter.
Danske Fragtmænd bliver ny teknikdistributør for Lemvigh-Müller12.5.2026 11:22:28 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen kombinerer driftssikkerhed, bedre kapacitetsudnyttelse og mindre CO₂-udledning.
Thomas Cittrup Andersen bliver ny Segmentdirektør for EL i Lemvigh-Müller5.5.2026 08:32:44 CEST | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller samler det eksterne salg og centrale kompetencer i EL-segmentet for at styrke salgsledelsen og samarbejdet på tværs.
Lemvigh-Müller gennemfører købet af Brdr. Kier: Endnu mere værdi for kunderne og en tryg overgang for medarbejderne7.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med overtagelsen bliver Brdr. Kiers medarbejdere en del af en større koncern med flere faglige muligheder og karriereveje, mens kunder i Midt- og Østjylland får adgang til mere teknisk support, et bredere sortiment og et stærkere stål-setup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum