Kulturværftet & Toldkammeret

Gæster fra hele verden lagde vejen forbi Kulturværftet i sommer

Del

Sommeren har været en international succes for Kulturværftet og Helsingør Kommunes Visitor Service. Med flere end 177.000 besøgende ved udgangen af august står sommeren som en af de stærkeste nogensinde.

Turister fra hele verden: Bibliotekschef Birgitte Refbjerg Hansen og turistmedarbejder Dana Cueto viser stolt verdenskortet i Visitor Service frem. Her har turister hele sommeren kunne sætte en nål for at markere deres hjemland.
Turister fra hele verden: Bibliotekschef Birgitte Refbjerg Hansen og turistmedarbejder Dana Cueto viser stolt verdenskortet i Visitor Service frem. Her har turister hele sommeren kunne sætte en nål for at markere deres hjemland.

"Vi har haft en fantastisk sommer med besøg fra hele Europa – og usædvanligt mange fra USA, Sydamerika, Australien, New Zealand og Asien. Visitor Service har gjort alt for at give turisterne den bedste service og inspiration til oplevelser," siger bibliotekschef Birgitte Refbjerg Hansen.

Helsingørs turistinformation - Visitor Service – åbnede i foråret 2022 på Kulturværftet. Året rundt står medarbejderne i Visitor Service klar til at hjælpe turister og besøgende med praktisk information, et by- eller vandrekort, tips til en restaurant eller inspiration til aktiviteter i og rundt om Helsingør.

Samarbejde bag stærkt sommerprogram

Foruden turister fra hele verden har også lokale og danske feriegæster ’trodset’ det gode strandvejr og fundet vej til kulturcentret på havnefronten. Gennem hele sommeren har bibliotek, kulturhus, museum og lokale aktører løftet oplevelsen for de mange gæster. Samarbejdet betyder, at gæsterne møder en helhedsoplevelse, hvor kultur, mad, oplevelser og viden går hånd i hånd.

Kulturværftet er nemlig ikke bare en lokalitet – det er et kulturcenter, hvor bibliotek, museum, spisested, koncertvenue og kulturhus arbejder tæt sammen om at skabe et stærkt program og aktiviteter for både byens borgere og turister fra nær og fjern.

FAKTA – Sommeren 2025 på Kulturværftet

Besøgstal

  • Juni: 49.548
  • Juli: 65.625
  • August: 62038

Institutioner og partnere bag sommeren

Kontakter

Billeder

Turister fra hele verden: Bibliotekschef Birgitte Refbjerg Hansen og turistmedarbejder Dana Cueto viser stolt verdenskortet i Visitor Service frem. Her har turister hele sommeren kunne sætte en nål for at markere deres hjemland.
Turister fra hele verden: Bibliotekschef Birgitte Refbjerg Hansen og turistmedarbejder Dana Cueto viser stolt verdenskortet i Visitor Service frem. Her har turister hele sommeren kunne sætte en nål for at markere deres hjemland.
Download

Kulturværftet

Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.

Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.

På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.

I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. 

Se mere på www.kuto.dk

Kulturværftet profilfoto - foto Thomas Gundel

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Ny international alliance vil skabe mere inklusion i samtidsmusikken – første seminar på Kulturværftet i Helsingør3.11.2025 08:58:00 CET | Pressemeddelelse

Hvordan skaber vi en mere inkluderende fremtid for samtidsmusik – på tværs af landegrænser og med lige muligheder for alle komponister og musikere? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for New Music ExChange, et nyt og unikt internationalt samarbejde mellem aktører fra Norden, Baltikum og Skotland, som har fokus på at styrke ligestilling og inklusion for komponister og musikere.

Mutating Matters – En udstilling om krop, teknologi og fremtidens reproduktion29.10.2025 14:27:26 CET | Pressemeddelelse

Hvordan indvirker teknologiske, miljømæssige og sociale kræfter vores kroppe? Og på hvilken måde er vores forestillinger om reproduktion og identitet under forandring? Udstillingen Mutating Matters, præsenteret af Kulturværftet og CLICK Festival, adresserer spørgsmålene gennem en kunstnerisk oplevelse, der iscenesætter markante udtryk fra internationale kunstnere, der arbejder med installation, teknologi og biopolitik. Udstillingen er støttet af Royal College of Art London, Statens Kunstfond og EU Creative Programmet / EU Digital Deal.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye