Andel Energi

Brugte bilbatterier sætter strøm til Ungdommens Folkemøde

Del

Andel Energi og Ungdommens Folkemøde tester nye teknologier, når 30.000 unge i de kommende dage samles til folkemøde i Valbyparken. Ambitionen er folkemøder og festivaler helt uden diesel og flaskegas.

20 pct. af det samlede energiforbrug på Ungdommens Folkemøde bliver i år dækket af strøm fra brugte bilbatterier. (Foto: Niclas Facius)
20 pct. af det samlede energiforbrug på Ungdommens Folkemøde bliver i år dækket af strøm fra brugte bilbatterier. (Foto: Niclas Facius)

Når der hvert år arrangeres folkemøder, festivaler og lignende større arrangementer rundt om i landet, spiller diesel og flaskegas ofte en væsentlig rolle. Det sker for at sikre, at de store arrangementer glider, som de skal, uden strømafbrydelser eller overbelastning af det lokale elnet.

Men både diesel og flaskegas har et væsentligt negativt klimaaftryk. Derfor er Ungdommens Folkemøde via sit partnerskab med energikoncernen Andel gået sammen med Andels datterselskab, Andel Energi, om at teste nye og mere klimavenlige løsninger. Det sker på årets Ungdommens Folkemøde, der finder sted fra d. 3. til 4. september i Valbyparken ved København.

”Helt konkret tester vi en ny batteriløsning, der bygger på brugte batterier fra elbiler. Det er vores forventning, at vi med den aktuelle løsning kan dække et forbrug, der svarer til det samlede energiforbrug på hovedscenen under hele Ungdommens Folkemøde,” siger Jack Kristensen, der er direktør for energifleksibilitet i Andel Energi.

Selvom det stadig kun er en test, så er Ungdommens Folkemøde begejstrede for tanken om at kunne bruge brugte bilbatterier som erstatning for diesel og flaskegas på folkemøder og festivaler.

”Når man tager til et folkemøde eller på festival, er det de færreste, der tænker over, hvor strømmen kommer fra, og hvilket klimaaftryk den har. På Ungdommens Folkemøde er vi vildt stolte over at være blandt de allerførste arrangementer i verden, hvor man tester brugte bilbatterier som energikilde,” siger Jeppe Brandt Sørensen, der er festivalleder på Ungdommens Folkemøde.

Et godt testmiljø

Ideen med at bruge gamle batterier til mobile og fleksible energiløsninger er relativ ny og derfor ikke gennemtestet. Men Andel Energi ser et stort potentiale dels i mobile og midlertidige energiløsninger, der på sigt helt kan erstatte dieselgeneratorer på folkemøder og festivaler og dels i at bruge brugte bilbatterier, der ofte vil have en længere levetid end selve bilen.

”Det er nyt at bruge brugte bilbatterier på den her måde. Men lige netop Ungdommens Folkemøde er et virkelig velegnet testmiljø,” siger Jack Kristensen.

Sammenlignet med andre folkemøder og festivaler rundt om i landet er det generelle energiforbrug på Ungdommens Folkemøde beskedent. Men også placeringen i Valbyparken ved København gør netop dette folkemøde velegnet som testmiljø.

”Elnettet omkring Valbyparken er godt og robust. Sammenholdt med det relativt lave forbrug på Ungdommens Folkemøde, så har vi hele tiden mulighed for at falde tilbage på det almindelige elnet uden problemer. På den måde kan vi teste nye teknologier på nye måder uden risiko for, at arrangementet pludselig går i sort,” siger Jack Kristensen.

Der er fuld fart på udviklingen af nye batteriløsninger, der kan bidrage til en mere fleksibel og klimavenlig energiforsyning. Herunder også til folkemøder, festivaler og lignende. Og selvom der stadig er lang vej før, de største arrangementer kan afvikles 100 pct. på batteri-løsninger ladet med vedvarende energi, så er ambitionen klar:

”Ungdommens Folkemøde skal dækkes 100 pct. af vedvarende energi. Vi er glade for, at Andel Energi har givet os mulighed for at være med til at teste nye teknologier, der kan inspirere andre folkemøder, festivaler og lignende arrangementer, siger Jeppe Brandt Sørensen fra Ungdommens Folkemøde.

FAKTA OM UNGDOMMENS FOLKEMØDE

  • UFM 2025 er 10. udgave af Ungdommens Folkemøde.
  • Der deltager ca. 30.000 unge fordelt på to dage.
  • I år er programmet også en del af det officielle kulturprogram under det danske EU-formandskab
  • Der deltager 90 selskaber og organisationer på UFM 2025, heriblandt Andel.

FAKTA OM ANDEL ENERGIS BATTERILØSNING

  • Andel Energi tester 1 batteri-tårn på Ungdommens Folkemøde
  • Batteri-tårnet vejer 1,5 ton og måler 110x110 cm og 210 cm i højden
  • Tårnet indeholder i alt 14 bilbatterier (svarende til batterier fra to elbiler)
  • Kapaciteten på batteri-tårnet er lidt over 100 kilowatt-timer
    Det svarer til ca. 20 pct. af folkemødets totale energiforbrug
Andel Energi forventer, at dette ene batteri-tårn, med i alt 14 brugte batterier fra elbiler, kan levere strøm svarende til 20 pct. af det samlede forbrug på Ungdommens Folkemøde 2025. (Foto: Emilie Linders)

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Andel Energi

Andel Energi er med 1,2 millioner energikunder Danmarks største Energiselskab. Andel Energi leverer el, gas og energirådgivning til både privat- og erhvervskunder og tager i det arbejde et stort ansvar for at bidrage til den grønne omstilling.

Som energiselskab har Andel Energi fokus på at udvikle og tilbyde de mest klimavenlige og energibesparende energiløsninger til gavn for alle. Det er Andel Energis ambition at gøre fremtidens energi lettilgængelig for alle.

Det skal være nemt for Andel Energis kunder at følge deres forbrug og træffe de grønne valg.

Følg pressemeddelelser fra Andel Energi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andel Energi

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye