Fremgangen er stoppet i Syddjurs
4.9.2025 06:00:00 CEST | DI Østjylland | Pressemeddelelse
Efter flere års fremgang falder Syddjurs Kommune en anelse tilbage i Dansk Industris store undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner, Lokal Erhvervsvenlighed 2025. Syddjurs lander i år på en 55. plads ud af 91 kommuner – et fald fra sidste års 53. plads. Resultatet understreger, at der fortsat er betydelige udfordringer for erhvervslivet i kommunen, men at der også er områder, hvor potentialet er til stede.

- Vi kan se, at Syddjurs står på et vigtigt vippepunkt. Kommunen har tidligere vist stor vilje til udvikling og samarbejde – blandt andet med etableringen af den fremskudte erhvervsservice-enhed i Stabrand. Men tallene i årets undersøgelse viser, at det nu kræver både fornyet dialog og større indsats fra den samlede kommune, hvis Syddjurs skal tilbage i den rigtige retning, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland.
Erhvervslivet har brug for, at kommunen leverer på nogle helt afgørende områder, især på Jobcentrets samarbejde med virksomhederne, sagsbehandling i forbindelse med byggesager og adgang til arbejdskraft. Men der er også klare lyspunkter. Kommunens digitale selvbetjeningsløsninger er blevet markant forbedret, ligesom udbudsprocessen for private leverandører og kommunens prioritering af bæredygtige og grønne indkøb er blevet bedre.
-Hvor der er vilje, er der vej; og jeg fornemmer klart i vores dialog med kommunens ledelse, at man gerne vil skabe gode rammer for virksomhederne i Syddjurs. Jeg tror derfor, det er vigtigt at vi sammen bruger de gode erfaringer fra den fremskudte Erhvervs-serviceenhed i alle hjørner af den kommunale administration, siger Anders Strange.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk, DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Kontakter
For mere information kontakt:
Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland, tlf. 2532 3276
Michael Jul-Nørup Pedersen, teamleder i DI Østjylland, tlf. 2924 7009, mjnp@di.dk
Lars Bøgeskov, presse, DI, tlf. 2236 3138, larb@di.dk
For yderligere information om DI Østjylland: Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen Mail: mjnp@di.dk Tlf. 3377 4588 Mobil: 2924 7009 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland
AGF OG DANSK INDUSTRI VIL STYRKE HINANDEN MED NYT SAMARBEJDE6.7.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
AGF går ind til den kommende sæson som forsvarende mestre. Også som virksomhed vil AGF ligge i toppen. Derfor er Aarhus-klubben nu blevet medlem af Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI) med udgangspunkt i DI’s Østjyske afdeling og kontor i Aarhus. Samtidig tager AGF og DI Østjylland hul på et nyt partnerskab, der fra 2027 for alvor skal folde sig ud, når AGF flytter ind på Aarhus’ nye stadion i Kongelunden, og DI bliver en del af AGF’s voksende partnerkreds. - Dansk Industri kan som Danmarks største erhvervsorganisation hjælpe AGF til at udvide, strømline og forbedre deres forretning. For DI giver partnerskabet store muligheder for at komme tættere på vores mange østjyske medlemmer - vores samarbejde med AGF vil styrke DI's tilstedeværelse i Østjylland, siger erhvervs- og medlemsdirektør i DI Emil Fannikke Kiær. Samarbejdet med DI sker som et led i AGF’s overtagelse af delansvaret for byens nye stadion og som en yderligere professionalisering af klubbens forretning
Elias Benthin modtager DI Østjyllands Lærlingepris 20263.7.2026 14:29:06 CEST | Pressemeddelelse
Elias Benthin har gennem sin læretid som tømrer hos John A. Laursen A/S vist, at fremtidens håndværk bygges af kloge hænder, kloge hoveder og store hjerter. Han har deltaget i Regionsmesterskabet og DM i Skills og trænet med på tømrerlandsholdet. Samtidig får han hele fællesskabet omkring sig til at fungere. Nu modtager han DI Østjyllands Lærlingepris 2026.
Ny måling: Favrskov lander blødt i erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Favrskov Kommune falder i årets udgave af Dansk Industris måling, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, en enkelt plads tilbage, nu til en pæn nummer 31 blandt Danmarks 91 deltagende kommuner. Kommunen, der tidligere var en af landets mest erhvervsvenlige, ser nu ud til at have stabiliseret sig i det bløde midterfelt.
Aarhus dumper i erhvervsvenlighed efter brud på central aftale4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune oplever i år tilbagegang i Dansk Industris måling af erhvervsvenligheden og placerer sig som nummer 72 ud af 91 kommuner – et fald fra sidste års placering som nummer 65. Årets resultat afspejler ifølge DI’s bestyrelsesleder i DI Østjylland Anders Strange ikke kun velkendte udfordringer med at forbedre mobiliteten i byen. Det kan også læses som virksomhedernes kritik af, at politikerne ikke stod ved den politiske aftale om at afskaffe dækningsafgiften.
Skanderborg blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skanderborg Kommune rykker frem til en flot 5. plads i Dansk Industris nye måling af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Med en fremgang fra en 9. plads i 2024 til en samlet 5. plads i årets måling viser Skanderborg, at kommunen for alvor har konsolideret sin position som et attraktivt sted at drive virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum