Aarhus Kommune går frem - klimasatsning giver pote i årlig rangliste

2.9.2026 06:00:00 CEST | DI Østjylland | Pressemeddelelse

Del

Aarhus Kommune går i år ni pladser frem til en 63. plads i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed.

Aarhus Kommune hopper et pænt stykke op i DI's store undersøgelse Lokal Erhvervslivhed 2026. Fremgangen skyldes især kommunens indsats på klimaområdet. Virksomhederne belønner kommunens arbejde for at gøre det lettere at drive virksomhed klimavenligt, samtidig med at en større del af energiforbruget dækkes af vedvarende energi, og de kommunale bygninger opnår bedre energimærkninger.  

  • Den grønne omstilling er et område, hvor Aarhus flytter sig i den rigtige retning. Det skal kommunen have ros for. Det viser, at kommunen kan skabe resultater, når der arbejdes målrettet med energi, klima og den grønne udvikling af byen, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. 

Samtidig viser undersøgelsen, at Aarhus-virksomhedernes samlede oplevelse af erhvervsvenligheden er stort set uændret, mens dialogen mellem erhvervsliv og kommune vurderes lidt lavere end sidste år.  

  • Aarhus har alle forudsætninger for at ligge blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner. Derfor bør ambitionerne også være høje. Virksomhederne efterspørger fortsat større forståelse for de vilkår, de arbejder under hver dag, siger Anders Strange. 

  • Mange virksomheder oplevede byrådets beslutning om at fastholde dækningsafgiften som et brud på en mangeårig aftale, og den slags påvirker naturligvis tilliden mellem kommune og erhvervsliv. Omvendt er der nu skabt klarhed om de kommende års planer, så virksomhederne ved, hvad de skal forholde sig til, siger Anders Strange. 

Virksomhederne peger fortsat på mobilitet som en udfordring. Her spiller de senere års trafikomlægninger og de omfattende forberedelser til store infrastrukturprojekter som Marselis-forbindelsen sandsynligvis en rolle. På længere sigt forventes projekterne at forbedre fremkommeligheden for både borgere og erhvervsliv. 

  • Vi har med tilfredshed konstateret, at “fremkommelighed” nu er kommet med i den store mobilitetsplan. Det er et vigtigt signal fra det nye byråd, som vi nu håber slår igennem i de praktiske planer, siger Anders Strange. 

Aarhus Kommune får anerkendelse for hurtig og professionel byggesagsbehandling. Til gengæld vurderer virksomhederne fortsat, at hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning kan styrkes, blandt andet fordi store udviklingsprojekter ofte strækker sig over mange år og kan skabe usikkerhed om fremtidige rammer. 

  • Det er positivt, at virksomhederne oplever en effektiv behandling af byggesager. Det er ikke kommet af sig selv, men udtryk for et langt sejt træk, hvor tingene er sat mere i system, og forhåndsdialog mellem kommune og erhvervsliv løser mange praktiske ting, siger Anders Strange. 

Dyk ned i alle resultater for Aarhus Kommune her:

https://www.danskindustri.dk/lokal-erhvervsvenlighed/se-din-kommunes-resultater/

Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2026 

  • Aarhus placerer sig som nummer 63 i Lokal Erhvervsvenlighed 2026 mod nummer 72 i 2025.  

  • 407 virksomheder har deltaget i undersøgelsen.  

  • Aarhus forbedrer placeringen i kategorien Infrastruktur og energi fra nummer 33 til nummer 22.  

  • Virksomhedernes vurdering af kommunens indsats for at gøre det lettere at drive virksomhed klimavenligt forbedres markant fra en placering som nummer 70 til nummer 49.  

  • Dialogen mellem erhvervsliv og kommune falder fra en placering som nummer 77 til nummer 81.  

  • Aarhus placerer sig som nummer 11 i kategorien Uddannelse og arbejdskraft.  

  • Aarhus Kommunes indsats for at sikre god mobilitet bliver i år placeret som nummer 89 

Kontakt 

Anders Strange 
Bestyrelsesleder, DI Østjylland 

Michael Jul-Nørup Pedersen 
Seniorchefkonsulent, DI Østjylland 

Lars Bøgeskov 

For yderligere information om DI Østjylland:

Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen Mail: mjnp@di.dk Tlf. 3377 4588 Mobil: 2924 7009 

DI's pressetelefon 33774500

Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland

Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Positive takter i Syddjurs2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Dansk Industris årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed viser positive takter i Syddjurs Kommune. Kommunen forbedrer sidste årsplacering som nummer 55 til nummer 47 blandt landets 91 deltagende kommuner og tager dermed et vigtigt skridt frem i årets måling. Resultatet bygger på svar fra 65 virksomheder i kommunen og sammen med 26 statistiske indikatorer peger resultatet på, at flere af de indsatser, kommunen har gennemført de senere år, begynder at kunne mærkes blandt virksomhederne. Samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er områder, hvor virksomhederne efterspørger yderligere forbedringer. Det er positivt at se, at Syddjurs igen bevæger sig i den rigtige retning. Kommunen har gennem de seneste år arbejdet målrettet med erhvervsservice og dialog med virksomhederne, og årets fremgang viser, at virksomhederne anerkender flere af de initiativer, der er sat i gang," siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. En af de mest markante forbedringer findes netop

Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Skanderborg fastholder sin plads blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Skanderborg Kommune placerer sig som nummer 12 i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Selvom kommunen går tilbage fra sidste års 5. plads, fastholder Skanderborg sin position blandt landets absolut bedst placerede kommuner og er fortsat den næstbedste kommune i Business Region Aarhus. Når man har ligget helt i toppen gennem flere år, vil der naturligt være udsving. En 12. plads er stadig et meget flot resultat, og det viser, at Skanderborg fortsat er blandt de kommuner, hvor virksomhederne oplever gode rammer for at drive og udvikle virksomhed, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. Skanderborg har et stærkt udgangspunkt, men virksomhederne sender også et klart signal om, hvor næste skridt skal tages. Hvis kommunen skal tilbage i top-10 og måske endda tilbage i top-5, kræver det fortsat fokus på arbejdskraft, mobilitet og infrastruktur. Det er her, virksomhederne ser de største muligheder for at styrke væksten, siger Anders Strange. Resultate

Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Favrskov fastholder sin position i den bedste tredjedel2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Favrskov Kommune placerer sig som nummer 29 i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed 2026. Dermed fastholder kommunen sin position i den bedste tredjedel af landets 91 deltagende kommuner og forbedrer samtidig placeringen en smule i forhold til sidste år, hvor Favrskov blev nummer 31. Det er positivt, at Favrskov fastholder sin placering i den bedste tredjedel af landets kommuner og samtidig tager et lille skridt frem i årets måling. Men det er også værd at huske, at Favrskov for seks-syv år siden lå helt i toppen blandt landets kommuner. Derfor er der fortsat et potentiale for at løfte erhvervsvenligheden yderligere og bringe kommunen tilbage blandt de allerbedste, siger Anders Strange, bestyrelsesleder i DI Østjylland. Virksomhederne kvitterer i år for klare forbedringer i den kommunale administration, som bliver vurderet til at være landets 12. bedste. En af de mest interessante udviklinger i årets måling er Favrskovs fremgang på den kommunale administration. Virksomheder

AGF OG DANSK INDUSTRI VIL STYRKE HINANDEN MED NYT SAMARBEJDE6.7.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse

AGF går ind til den kommende sæson som forsvarende mestre. Også som virksomhed vil AGF ligge i toppen. Derfor er Aarhus-klubben nu blevet medlem af Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI) med udgangspunkt i DI’s Østjyske afdeling og kontor i Aarhus. Samtidig tager AGF og DI Østjylland hul på et nyt partnerskab, der fra 2027 for alvor skal folde sig ud, når AGF flytter ind på Aarhus’ nye stadion i Kongelunden, og DI bliver en del af AGF’s voksende partnerkreds. - Dansk Industri kan som Danmarks største erhvervsorganisation hjælpe AGF til at udvide, strømline og forbedre deres forretning. For DI giver partnerskabet store muligheder for at komme tættere på vores mange østjyske medlemmer - vores samarbejde med AGF vil styrke DI's tilstedeværelse i Østjylland, siger erhvervs- og medlemsdirektør i DI Emil Fannikke Kiær. Samarbejdet med DI sker som et led i AGF’s overtagelse af delansvaret for byens nye stadion og som en yderligere professionalisering af klubbens forretning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye