Basserne fylder 75 år!
3.9.2025 08:00:00 CEST | Story House Egmont | Pressemeddelelse
Den 4. september 1950 tjekkede Jens Fup ind hos S’janten
i Pløresødallejren, og verdens længste værnepligt runder nu de 75 år!

Basserne blev skabt i 1950 af den dengang 27-årige amerikanske serieskaber Mort Walker, som egentlig ikke havde nogen intentioner om at lave en tegneserie om soldater, men derimod om den dovne universitetsstuderende Beetle Bailey, der på dansk kom til at hedde Jens Fup. Der var på daværende tidspunkt krig i Korea, og Jens Fup meldte sig som så mange andre unge amerikanere til militæret – og med ét var Basserne født. Tiden på universitet var forbi for Jens Fup, og i stedet stod menuen på daglige stoppeture under ledelse af oversergeant Bulder – bedre kendt som S’janten.
Jens Fup er den helt centrale figur i Basserne, og tegneserien kom da også til at bære hans navn i den amerikanske udgave, hvor Basserne er kendt som Beetle Bailey. Det er dog ikke kun Jens, der er logerende i Pløresødallejren, og blandt andre elskede figurer, som har været med til at underholde i 75 år, kan nævnes Fjotte, Løjtnant Pjok, Kokken, Generalen og ikke mindst sekretæren frøken Olsen, der gør livet i lejren lidt sjovere for de unge rekrutter.
Siden debuten har Basserne spredt latter verden over, og serien udkommer i dag i mere end 1.800 aviser i over 50 lande – heriblandt Danmark, hvor Basserne som selvstændigt blad blev lanceret i 1972. Udover selve hovedserien har Basserne gennem årene også indeholdt andre sjove tegneserier som Hagar, Mads og Misse, Garfield og Rødøje. I starten udkom bladet i sort/hvid hver tredje måned, men efterhånden som populariteten steg, blev frekvensen sat op, og siden 1982 er bladet udkommet hver anden uge. I dag er bladet i farver, og det er stadig Basserne, der er omdrejningspunktet, suppleret af andre serier som Pondus, Mågeliv og Hagar. Arven efter Mort Walker føres videre af hans sønner Neal, Brian og Greg, som fortsat skriver og tegner dagstriberne.
Bassernes 75 år i trøjen bliver markeret til november, hvor den flotte jubilæumsbog Basserne 75 år bliver udgivet. Udgaven samler klassiske striber fra hvert årti, redaktionelt stof og desuden en helt ny historie af Sam Klein, der har tegnet Basserne for Story House Egmont i mere end 15 år.
”Det er med stolthed, at vi kan fejre Bassernes 75 år. Jens Fup er stadig den samme evigt trætte rekrut på S’jantens hårde skole, og det er en af hemmelighederne bag seriens tidløse humor. Hans endeløse værnepligt fortsætter med at more generation efter generation, og med de nye og gamle serier, der er med i hvert nummer af Basserne og i vores jubilæumsbog, giver vi fortsat læserne muligheden for at opleve nogle af de bedste øjeblikke i Pløresødallejren,” siger Jacob Habinc, redaktør for Basserne-bladene i Norden.
Nøgleord
Kontakter
Svend Skytte
Story House Egmont A/S
svend.skytte@egmont.com
Billeder






Links
Om Story House Egmont
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont
Scandlines vælger Story Lab som kreativt bureau26.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Scandlines har efter en pitch mellem flere bureauer valgt Story Lab, en del af Story House Egmont, som ny kreativ samarbejdspartner. Aftalen omfatter både grafisk produktion og udvikling af kampagner og indhold på tværs af Scandlines’ kommunikation.
Egmont LivingNordic styrker dansk position: Samler indkøb i København20.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
E-handelsvirksomheden Egmont LivingNordic lancerer ny organisation, der blandt andet indebærer, at indkøbsfunktionen for Royal Design, AndLight og RUM21 samles i København.
ALT for damerne får ny chefredaktør15.1.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
48-årige Heidi Frederikke Sigdal tiltræder 1. april som ny chefredaktør for ALT for damerne og Alt.dk. Her skal hun stå i spidsen for Danmarks største kvindeblad.
Hjælp med at finde Danmarks sødeste kassedame 20265.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kender du Danmarks sødeste kassedame m/k 2026? Så er det nu, du skal hjælpe ugebladet Hjemmet med at finde hende eller ham.
Story House Egmont indklager DAO for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen4.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Story House Egmont indklager distributionsselskabet DAO for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få vurderet, om DAO misbruger sin dominerende markedsposition til at opkræve urimelige priser. Det er en reaktion på, at DAO har varslet Story House Egmont en samlet prisstigning på knap 40 procent fra 2026 på distributionen af blade, efter at DAO opnår de facto monopol.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum