Metalformand genvalgt som formand for 1 million industriansatte i Norden
2.9.2025 11:25:02 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Dansk Metals formand, Claus Jensen, tager to år mere på posten som formand for organisationen Nordic IN, som repræsenterer industriens ansatte i de nordiske lande. I dag tirsdag er han blevet genvalgt på organisationens kongres, Nordisk Forum, som finder sted i Sverige.

”I en verden præget af krig, konflikt og geopolitisk uro er der mere end nogensinde brug for et stærkt nordisk samarbejde. Derfor er jeg glad for at fortsætte som formand for Nordens industriansatte og dermed bidrage til at sikre et stærkt og tæt samarbejde på tværs af de nordiske lande”, siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.
Claus Jensen er netop blevet genvalgt som formand for Nordic IN. Nordic IN samler over 1 million industriarbejdere på tværs af nordiske industrifagforeninger, og Claus Jensen har været formand for organisationen siden 2017.
Ifølge Claus Jensen er der flere vigtige fælles kampe at kæmpe for Nordens industrifagforeninger:
”Politisk har vi meget til fælles her i Norden. Vi er positive over for frihandel, vi bakker op om den grønne omstilling – og så har vores lande, efter min opfattelse, verdens absolut bedste arbejdsmarkedsmodeller. Derfor skal vi i fællesskab samarbejde endnu mere i Norden, så vi kan sætte større fælles aftryk i EU på de store dagsordener,” slutter Claus Jensen.
Claus Jensen sidder som formand for Nordic IN på CO-industris mandat. CO-industri er et kartel blandt danske industrifagforeninger, hvoraf de to største er 3F Industri og Dansk Metal.
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Demokratisk valgsejr kan ende med stor gevinst for Danmark3.11.2026 14:33:32 CET | Pressemeddelelse
Hvis Demokraterne sikrer sig flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus, kommer vi et lille skridt nærmere en stor handelsaftale mellem EU og USA. En handelsaftale, der vil kunne skabe tusindvis af arbejdspladser i Danmark i en tid, hvor eksporten til USA falder. Det viser nye tal fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Godt med løft af Arne-pensionen – men seniorpensionen skal ikke forringes9.10.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal glæder sig over regeringens forslag om at forbedre tidlig pension, men advarer mod at stramme reglerne for seniorpension. Samtidig understreger Dansk Metal, at de historisk store investeringer i materiel til Forsvaret også skal føre til arbejdspladser i Danmark.
Dansk Metal efter nye robottal: Afsæt 200 mio. kr. til robotter i forskningsreserven24.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra IFR – International Federation of Robotics – viser, at verdens virksomheder investerer i robotter som aldrig før. Det står dog sløjt til med nyinstallationer af robotter i Europa. Danmark halter ikke lige så meget bagefter som mange af landene i Europa, mens Kina løber forrest.
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum