Rekordfå ledige lejeboliger i hele landet: I Aarhus er boligjagten sværest
2.9.2025 06:15:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at den landsdækkende boligtomgang er historisk lav på 2,3 procent – med Aarhus som den største drivkraft. Udviklingen understreger, at det er vigtigt at sikre boliger nok til fremtiden.

I løbet af sommeren har boligmarkedet været et tema - særligt i forbindelse med studiestarten på landets videregående uddannelser. Nu viser nye tal fra EjendomDanmark, at efterspørgslen på private lejeboliger er historisk høj.
Boligtomgangen, der beskriver omfanget af ledige lejeboliger, er netop blevet opgjort til 2,3 procent, hvilket er det laveste niveau, der nogensinde er registreret.
“Det bliver sværere at finde en bolig, når nu tomgangen falder for sjette kvartal i træk. En del af forklaringen ligger i Aarhus, hvor der virkelig er rift om de private lejeboliger. Byen har landets laveste tomgang, og det er med til at trække det landsdækkende niveau ned,” siger Peter Stenholm, administrerende direktør i EjendomDanmark.
Organisationen har siden 2014 opgjort tomgangen, og den gennemsnitlige boligtomgang for perioden ligger på 3,5 procent.
Boliger nok til fremtiden?
Tallene kommer kort tid efter, at Aarhus Kommune har offentliggjort en ny boligpolitisk analyse, som blandt andet viser, at kommunen forventes at vokse med 64.000 personer over de næste 25 år.
En prognose, der stiller krav til boligmarkedet, lyder det fra Peter Stenholm:
”Aarhus er en populær studieby, og derfor oplever vi, at mange gerne vil bo til leje her. For få år siden var der bekymring for, om der var bygget for mange boliger i byen. Nu ser vi, at markedet har absorberet nybyggeriet, og den store efterspørgsel kombineret med den forventede befolkningstilvækst viser tydeligt, at vi har en bunden opgave foran os med at sikre boliger nok til fremtiden. Det gælder faktisk i alle landets større byer.”
Boligtomgangen for Aarhus i tredje kvartal 2025 er 1,2 procent.
Bedre betingelser for byggeri og konvertering af eksisterende ejendomme
Brancheorganisationen peger blandt andet på, at det er vigtigt, at det er attraktivt at investere i ejendomme, hvis der skal være boliger nok:
”De høje renter og mere usikre tider har bremset byggeriet, og derfor er det vigtigt at skabe incitamenter, der holder gang i markedet, så vi ikke ender i en decideret boligkrise. Udover nybyggeri er der også andre muligheder, som er nemme og lige til at gå til. Vi kan se på, hvordan den eksisterende bygningsmasse kan udnyttes bedre – for eksempel ved at gøre det nemmere at omdanne erhvervslejemål til boliger eller etablere boliger i uudnyttede loftsrum,” afslutter Peter Stenholm.
Til sammenligning er tomgangsniveauet i København, Odense og Aalborg henholdsvis 3,0, 4,3 og 5,3 procent.
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboSenior pressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkVedhæftede filer
EjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum