Ejner Hessel A/S

Ejner Hessel A/S sætter fokus på fremtidens faglærte til EuroSkills Herning 2025

4.9.2025 10:00:00 CEST | Ejner Hessel A/S | Pressemeddelelse

Del

Ejner Hessel A/S deltager til EuroSkills Herning 2025 som Event Skills Sponsor på personbilskonkurrencen og medsponsor på lastbilskonkurrencen. Derudover vil det være muligt at besøge Ejner Hessel i Hal D, hvor man kan møde et udpluk af bilforhandlerens lærlinge og elever.

Uddannelse i centrum

MCH i Herning slår inden længe dørene op for det officielle europamesterskab for unge faglærte – for første gang på dansk jord. Her vil Ejner Hessel stå klar til at møde de godt 70.000 unge, som forventes at lægge vejen forbi i løbet af dagene.

- Hos Ejner Hessel har vi altid haft et stærkt fokus på at uddanne unge mennesker til fremtiden, og derfor er det helt naturligt for os at deltage i EuroSkills. Arrangementet er en unik mulighed for at sætte fokus på dygtighed, faglighed og fremtidens arbejdskraft,” siger Jesper Brahm, HR-chef hos Ejner Hessel og fortsætter:

- Det er vigtigt for os at møde de mange unge, hvor de er, og vise dem, at en uddannelse i bilbranchen er både spændende og fuld af muligheder. Bilbranchen åbner heldigvis op for mange forskellige uddannelser og jobtyper. Vi har tekniske uddannelser f.eks. mekanikere og karrosseriteknikere, og derudover har vi også salgstrainees, it-/kontorelever samt reservedels- og eftermarkedselever. Så vores deltagelse i EuroSkills er en oplagt anledning til at inspirere den næste generation, fortæller Jesper Brahm.

HR-chef Jesper Brahm sammen med Caroline Suaning Langdahl, som netop er startet som handelselev på reservedelslageret hos Ejner Hessel i Aarhus.

Bilbranchen er for alle

Det er vigtigt for Ejner Hessel at være synlig repræsentant for bilbranchen til EuroSkills i Herning. Ud over at være sponsor for personbilskonkurrencen og medsponsor på lastbilskonkurrencen vil man på D3090 i Hal D kunne møde netop HR-chef Jesper Brahm sammen med sine øvrige HR-kolleger og en god håndfuld dygtige lærlinge og elever. De vil stå klar til at snakke med de mange besøgende og dele ud om deres hverdag i en af landets største bilforretninger.

- Vores lærlinge og elever er de bedste ambassadører til at fortælle, hvordan man kan få en spændende karriere hos Ejner Hessel – uanset om man drømmer om at arbejde med personbiler, lastbiler eller i andre funktioner,” fortæller Jesper Brahm og fortsætter:

- Vi håber på at få talt med så mange unge som muligt, og få dem til at overveje at gå den faglærte vej. På den korte bane er vores mål også at få de unge til at få øjnene op for en uges erhvervspraktik hos os. Fra i år bliver det jo et krav at elever mellem 7. og 9. klasse skal i erhvervspraktik, så det er første skridt for de unge mennesker til at få blod på tanden, siger Jesper Brahm.  

- Vi oplever at flere og flere kvinder vælger bilbranchen til, fortæller Jesper Brahm, som her ses sammen med Sasha Brauer Jensen, der netop har færdiggjort sin uddannelse og nu er ansat som reservedelsekspedient.

Ligeledes er det vigtigt for HR-chefen at understrege, at det til EuroSkills Herning 2025 bliver muligt for Ejner Hessel at sætte virksomheden og bilbranchen på landkortet blandt mange folkeskoleelever, hvor alle køn er repræsenteret.

- Det er ingen hemmelighed, at bilbranchen er en mandsdomineret branche, men hos Ejner Hessel har vi en ambition om at tiltrække en mere forskelligartet gruppe af medarbejdere til branchen. Vi har ikke råd til at ignorere halvdelen af befolkningen i vores rekruttering. Færre unge vælger en erhvervsuddannelse, så vi skal kunne tiltrække både drenge og piger, for at sikre vores fremtidige arbejdskraft, siger Jesper Brahm og fremhæver, at branchen er godt på vej:

- Vi oplever at flere og flere kvinder vælger bilbranchen til – en udvikling, vi hos Ejner Hessel ønsker at støtte og fremme yderligere. Som en traditionelt mandsdomineret branche, der står over for en forventet arbejdskraftmangel, er det vigtigt at tiltrække flere kvinder. Det handler ikke kun om at dække behovet for medarbejdere, men også om at bringe nye perspektiver og øget kreativitet ind i branchen. Dette kan føre til en mere innovativ og effektiv arbejdsproces, ligesom vi oplever, at omgangstonen ofte bliver bedre af at have kvindelige lærlinge på værkstedet, erfarer Jesper Brahm.

- Vi har forsøgt at skabe et levende område, der kan inspirere og engagere de besøgende, fortæller Jesper Brahm som her ses med nuværende lærling, Magnus Michael Nielsen, som det bl.a. bliver muligt at møde til Euroskills i Hal D.

Motorer og biler helt tæt på

På Ejner Hessels stand bliver der dagene igennem en række aktiviteter, der kan engagere de besøgende.

- Vi har forsøgt at skabe et levende område, der kan inspirere og engagere de besøgende i løbet af dagene. Vi giver de unge, der har lyst, mulighed for at komme tæt på faget ved at skrue i en motor og se, om det fanger deres interesse. Vi har også en konkurrence med en Myselfie, og så tager vi selvfølgelig også et par fede biler med, der kan tiltrække de unges opmærksomhed, afslutter Jesper Brahm.

EuroSkills Herning 2025 er åbent for publikum fra den 10.–12. september kl. 9.00–17.00. Der er gratis adgang alle tre dage i MCH i Herning. De nye europamestre kåres lørdag aften den 13. september ved en afslutningsceremoni i Jyske Bank Boxen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
HR-chef Jesper Brahm sammen med Caroline Suaning Langdahl, som netop er startet som handelselev på reservedelslageret hos Ejner Hessel i Aarhus.
HR-chef Jesper Brahm sammen med Caroline Suaning Langdahl, som netop er startet som handelselev på reservedelslageret hos Ejner Hessel i Aarhus.
Download
- Vi oplever at flere og flere kvinder vælger bilbranchen til, fortæller Jesper Brahm, som her ses sammen med Sasha Brauer Jensen, der netop har færdiggjort sin uddannelse og nu er ansat som reservedelsekspedient.
- Vi oplever at flere og flere kvinder vælger bilbranchen til, fortæller Jesper Brahm, som her ses sammen med Sasha Brauer Jensen, der netop har færdiggjort sin uddannelse og nu er ansat som reservedelsekspedient.
Download
- Vi har forsøgt at skabe et levende område, der kan inspirere og engagere de besøgende, fortæller Jesper Brahm som her ses med nuværende lærling, Magnus Michael Nielsen, som det bl.a. bliver muligt at møde til Euroskills i Hal D.
- Vi har forsøgt at skabe et levende område, der kan inspirere og engagere de besøgende, fortæller Jesper Brahm som her ses med nuværende lærling, Magnus Michael Nielsen, som det bl.a. bliver muligt at møde til Euroskills i Hal D.
Download

Links

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 32 afdelinger - heraf 18 i Jylland og 14 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.800 medarbejdere og omsatte i 2023 for 9 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S

Ejner Hessel accelererer trailersalget – stærk vækst og ambitiøs start på 202614.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ejner Hessel A/S har i en årrække arbejdet med salg af trailere til transportbranchen, men indsatsen har fået et markant løft siden 2023, hvor Henrik Korsdal Pedersen kom til og satte yderligere fokus på området. Siden da har trailersalget udviklet sig til et forretningsområde i klar vækst – og i dag er det ikke længere en velbevaret hemmelighed i branchen. Udviklingen taler sit tydelige sprog. Fra 77 solgte trailere i 2023 til 86 i 2024 og hele 117 i 2025 har Ejner Hessel opbygget en stærk position i markedet. Og 2026 er allerede kommet flyvende fra start med omkring 150 trailere i ordre efter årets første tre måneder. Henrik Korsdal Pedersen bragte erfaring med sig som selvstændig forhandler, herunder samarbejdet med Pachton, som i dag er en del af Ejner Hessels portefølje. Sammen med en målrettet indsats har det været med til at styrke både fokus og retning i trailersalget. – Vi ser et stort potentiale i trailersalget, og de resultater vi skaber nu, er et resultat af et bevidst foku

To markante jubilæer i Randers: 90 års erfaring og et fælles arbejdsliv hos Ejner Hessel12.5.2026 11:01:45 CEST | Pressemeddelelse

Hos Ejner Hessel i Randers er der i foråret 2026 dobbelt anledning til fejring. To erfarne profiler med tilsammen 90 år i bil- og lastbilbranchen markerer nemlig hver deres imponerende jubilæum. 61-årige karrosseritekniker Michael Bendix Pape kunne den 1. april fejre 40-års jubilæum hos Ejner Hessel, mens 66-årige lastbilværkfører Torben Frederik Pedersen den 10. maj kunne markere hele 50 år med Mercedes-Benz lastbiler. De to jubilarer har mere til fælles end blot et langt arbejdsliv. Begge begyndte deres karriere i Viborg hos den daværende Mercedes-forhandler Villy Sølvsten, begge blev siden en del af Bohnstedt-Petersen og senere Merkurbiler, inden de i begyndelsen af 1990’erne blev en del af Ejner Hessel. I dag arbejder de side om side i Randers-afdelingen og deler samtidig et nært forhold til Peder Hessel, eller PH som de kalder ham. – PH er noget særligt, ikke på grund af sin titel, men fordi han er jordnær og oprigtigt interesseret i sine medarbejdere. Han er en leder, der både vi

Ejner Hessel styrker sin position på Sjælland med ny stor forretning i Køge11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ny lokation i Køge samler Renault, XPENG og Hessel Selected under ét tag og bliver et vigtigt knudepunkt for Ejner Hessel på Sjælland. Ejner Hessel, en af Danmarks største bilforhandlerkæder, styrker nu sin position på Sjælland med en ny forretning i Køge. Fra 1. juni overtager virksomheden forretningen på Tangmosevej 99, 4600 Køge, fra Selected Car Group. Fremover bliver adressen et samlet omdrejningspunkt for salg og service af XPENG, salg og service af Renault person- og varebiler samt en stor Hessel Selected-forretning med adgang til mere end 500 brugte biler. Etableringen er et vigtigt strategisk skridt for Ejner Hessel. Siden overgangen til det nye Renault-forhandlernetværk, som blev rullet ud i 2024, har det været en klar ambition at etablere en forretning i Køge. Med den nye lokation lykkes det nu at udvide Renault-netværket med en moderne og attraktiv butik i et område med stor regional betydning og et stærkt kundegrundlag. – Vi har i længere tid haft en klar ambition om at et

Ny eEconic 400 udviklet til danske affaldsopgaver får verdenspremiere på IFAT8.5.2026 09:19:48 CEST | Pressemeddelelse

På IFAT 2026 i München tiltrækker den nye eEconic 400 i disse dage stor opmærksomhed blandt messens besøgende. Den specialudviklede elektriske lastbil er skabt gennem et tæt samarbejde mellem ARC, Ejner Hessel – Trucks og Mercedes-Benz Special Trucks. Løsningen er udviklet med udgangspunkt i konkrete danske kundebehov til krævende affalds- og genbrugsopgaver og er et stærkt eksempel på, hvordan tæt samarbejde mellem kunde, forhandler og producent kan være med til at drive udviklingen af næste generation af elektriske speciallastbiler. Den nye eEconic 400 er baseret på Mercedes-Benz’ elektriske Econic-platform, men er videreudviklet med en ekstra batteripakke, der øger kapaciteten til 400 kWh og leverer op til 448 kW effekt. Løsningen er udviklet for at sikre ekstra rækkevidde og tilstrækkelig energi til drift af både kran og kroghejs ved krævende opgaver som tømning af nedgravede glascontainere og håndtering af haveaffald. Baggrunden for udviklingen er ARC’s daglige arbejde med affalds

Stærkt resultat for Ejner Hessel i en udfordret branche5.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ejner Hessel Holding A/S leverer i 2025 et stærkt og meget tilfredsstillende resultat i en bilbranche, der står midt i en enorm omstilling, som bærer præg af faldende indtjening i branchen, øget konkurrence og en accelererende omstilling mod elbiler. Omsætningen steg til 10,6 milliarder kroner (2024: 9,9 mia. kr.), mens resultatet før skat udgør 336 millioner kroner (2024: 335 mio. kr.). Årets resultat hos Ejner Hessel Holding A/S lander på 261 millioner kroner. Dermed fastholder familievirksomheden niveauet fra året før. - Vi leverer et meget tilfredsstillende resultat i en branche, hvor indtjeningen generelt er under pres, og hvor der sker store strukturelle ændringer på grund af elektrificering og øget konkurrence. Det vidner om en stærk forretning med dygtige medarbejdere og om en organisation, der formår at tilpasse sig, når udfordringerne dukker op, fortæller administrerende direktør i Ejner Hessel Holding A/S, Benjamin Mahr. Stabilt eftermarked og vækst i bilsalget styrker forre

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye