Mybanker

Bankernes boligrenter dykkede i august

Del

Mybankers rentestatistik for august 2025

August måned bød på nye fald i bankernes renter på både bolig- og andelsboliglån. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.

August måned bød på nye fald i bankernes renter på både bolig- og andelsboliglån. Det viser Mybankers rentestatistik, der opgør de renter, bankkunder får tilbudt af bankerne gennem Mybankers portal.

Faldet var størst i de gennemsnitlige tilbudte renter på andelsboliglån, der faldt med 0,2 procentpoint til en rente på 3,7 pct. i august. Gennemsnitsrenten på boliglån (den såkaldte efterfinansiering) faldt med 0,1 procentpoint til 3,9 pct.

Vi har nu set fald i andelsboligrenten stort set hver eneste måned i næsten to år, hvilket har skåret 1,6 procentpoint af den gennemsnitlige rente. Det har i øvrigt fået renten ned på det laveste niveau i lige knap tre år”, siger Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.

Købte man en andelsbolig i august og finansierede det med et andelsboliglån på 1 mio. kr., sparer man ca. 16.000 kr. årligt før skat sammenlignet med at have købt en andelsbolig til samme pris i november 2023, hvor renten toppede.

Selvom Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken har holdt renterne uændrede de seneste måneder, har vi altså alligevel ikke set de sidste rentefald i bankerne endnu. Det er bl.a. et udtryk for, at bankerne reagerer med en vis forsinkelse på renteændringer i centralbankerne. Men også at bankerne fortsat har appetit på at konkurrere om kunder, der skal låne til en bolig”, siger Jens Hjarsbech.

 

Fortsat mærkbare forskelle på laveste og højeste tilbudte renter

Den gennemsnitlige rente dækker over forskelle på de højeste og laveste renter på lån, som Mybankers brugere er blevet tilbudt af bankerne. I august lød den gennemsnitlige forskel på 0,4 procentpoint for både andelsboliglån og boliglån.

Dette er dog et gennemsnit over alle ansøgninger. Nogle brugere har oplevet forskelle på de højeste og laveste tilbudte boliglånsrenter på ca. 2,5 procentpoint og på omkring 1,5 procentpoint for andelsboligrenter i august.

Der kan være store forskelle i de vilkår, bankerne tilbyder kunderne. Derfor er det altid en god ide at undersøge markedet, når man skal optage store lån, for der kan være mange penge at spare ved at vælge den rigtige bank”, siger Jens Hjarsbech.

Køber man en ejerbolig til 4 mio. kr. og finansierer 15 pct. med banklån, betyder en renteforskel på 2,5 procentpoint en mulig besparelse på ca. 15.000 kr. før skat i lånets første år.

 

Bag tallene

Mybankers rentestatistik bygger på de renter, brugere af bankportalen Mybanker får tilbudt af bankerne, når de indsender en ansøgning gennem Mybanker. Hver bruger modtager tilbud fra op til fem banker. Ikke alle ansøgninger ender med et skift til et af de tilbydende banker, og det er ikke altid, brugerne vælger de laveste renter. Derfor er rentestatistikken ikke et udtryk for brugernes nye rente i bankerne, men de renter, bankerne tilbyder potentielt nye kunder.
Bankerne sætter bl.a. deres renter på baggrund af kundernes individuelle forhold som fx aktiver, gæld, indkomst, lånebehov mv. Derfor er den gennemsnitlige rente ikke et udtryk for den rente, alle bankkunder bliver tilbudt.
Rentestatistikken dækker over flere tusinde tilbud fra bankerne hver måned til privatpersoner i Danmark. Rentetilbuddene kommer fra Mybankers partnerbanker, der tæller både små, mellemstore og store banker.
Renten er opgjort som den effektive årlige rente.
Andelsboliglån er banklån med sikkerhed i en andelsbolig. Boliglån er banklån med sikkerhed i en ejerbolig eller fritidsbolig. Det omfatter ikke prioritetslån eller ”realkreditlignende banklån” men derimod de boliglån, en boligejer eller -køber vil have i banken ud over realkreditlånet (såkaldt efterfinansiering).
Nationalbanken offentliggør også en månedlig statistik for bankernes renter på lån til boligformål, der dog ikke kan opdeles på boliglån og andelsboliglån. Nationalbankens statistik indeholder også prioritetslån og andre realkreditlignende banklån, hvorfor renten ofte vil være lavere end i Mybankers rentestatistik, da renten på disse lån typisk er lavere.
Mybankers rentestatistik udkom første gang i begyndelsen af maj 2024 og udkommer fast 2. hverdag efter månedsafslutning.

Nøgleord

Kontakter

Jens HjarsbechCheføkonom i Mybanker

Analyser og indsigter i dansk økonomi og det danske bank-, bolig- og rentemarked

Tlf:+45 26 19 65 25jh@mybanker.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Om Mybanker

Mybanker er en bankplatform, der bygger bro mellem borger, samfund og banksektoren

Følg pressemeddelelser fra Mybanker

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mybanker

Sådan sikrer du det laveste gebyr, når du betaler med kort på ferien28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

For mange danskere går sommerferien snart til udlandet. Og selvom det fortsat kan være en god ide at have kontanter til de små køb i mange lande, kan betalingskortet bruges til langt det meste. Men når du betaler med kort i udlandet, skal du være opmærksom på, at bankerne opkræver et valutagebyr. Gebyret afhænger af, hvilken bank og hvilket betalingskort du har – vi giver et overblik her.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye