Forskere advarer: Dyrevelfærden risikerer at blive overset i jagten på klimamål

Når der i dag tales om bæredygtighed i landbruget, er det næsten altid klima og miljø, der løber med opmærksomheden. CO₂-aftryk, metanudledning og kvælstofudvaskning er blevet de centrale målestokke, når nye tiltag vurderes. Men i skyggen af klimamålene står en anden dimension, som samfundet ellers i stigende grad efterspørger: Dyrevelfærd.

En ny rapport, ”Bæredygtighed i velfærdsfremmende husdyrproduktion” udarbejdet af Emma Hvidtfeldt Jensen, Lisbeth Mogensen og Lene Juul Pedersen fra Aarhus Universitet, peger på, at dyrevelfærd ikke bør reduceres til en underkategori af social bæredygtighed. I stedet bør den stå som en selvstændig dimension på linje med klima, miljø, økonomi og social bæredygtighed.

Behovet er tydeligt markeret af EU-borgerinitiativet End the Cage Age, hvor mere end en million europæere krævede et stop for bure til landbrugsdyr, og af EU’s Farm to Fork-strategi, der fremhæver dyrevelfærd som en central del af overgangen til en mere bæredygtig og etisk fødevareproduktion.

“Hvis vi kun går efter klimamålene, risikerer vi at ende i et spor, som samfundet og forbrugerne ikke accepterer,” siger Emma Hvidtfeldt Jensen, postdoc ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved AU Viborg og en af rapportens forfattere.

“Mange af de klimatiltag, der arbejdes med i dag, har potentielle risici for at påvirke dyrevelfærden negativt. Derfor er det vigtigt, at vi tænker det ind fra starten,” siger hun.

Rapporten er bestilt af Fødevarestyrelsen som del af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og er udarbejdet under Videncenter for Dyrevelfærd (ViD).

Klimavindere kan være dyrevelfærdstabere

Et af rapportens vigtigste budskaber er, at der ofte er trade-offs mellem klima og dyrevelfærd. Tiltag, der ser ud som gevinster på klimakontoen, men som kan have omkostninger for dyrenes velfærd.

Hos svin betyder større kuld flere fravænnede smågrise pr. so – hvilket reducerer klimabelastningen pr. kg kød, fordi foderet udnyttes bedre. Men det giver også hårdere konkurrence om soens patter, flere bid og skader på grisene og en højere dødelighed.

Hos slagtekyllinger betyder høj fodereffektivitet og hurtig vækst også et lavere klimaaftryk pr. kg kød. Men prisen er, at der følger omfattende benproblemer med hos kyllingerne og ringere trivsel.

“Det ser måske pænt ud i klimaregnskabet, men dyrene betaler prisen. Hvis vi kun går efter klimamålene, risikerer vi at ende i et spor, som samfundet og forbrugerne faktisk ikke kan acceptere etisk,” forklarer Emma Hvidtfeldt Jensen.

Fra fravær af lidelse til gode liv

Traditionelt har dyrevelfærd i bæredygtighedsanalyser været reduceret til nogle få, relativt nemt målbare parametre – fx dødelighed, hyppigheden af bestemte sygdomme eller enkelte fysiologiske markører som tegn på stress.

Disse indikatorer er uden tvivl relevante, fordi sygdom, skader og dødelighed selvfølgelig er alvorlige problemer for dyrene, men de fortæller kun en meget lille del af historien om, hvordan dyrene faktisk har det. De handler primært om fravær af alvorlige negative tilstande, mens hele spektret af positive oplevelser – som mulighed for at udfolde naturlig adfærd, social kontakt eller fri bevægelse – slet ikke bliver registreret.

Resultatet er et skævt billede af dyrevelfærd, hvor komplekse livsbetingelser koges ned til få tal. En produktion kan derfor se ud til at klare sig “godt” på papiret, selvom dyrene lever under forhold, der begrænser deres trivsel betydeligt.

En mere dækkende tilgang til dyrevelfærd er ifølge rapporten at arbejde med de fem domæner – en model, der internationalt bruges til at vurdere dyrs trivsel:

• Ernæring
• Fysisk miljø
• Sundhed
• Adfærdsmæssige behov
• Mental tilstand
  
  

De fire første domæner – ernæring, fysisk miljø, sundhed og adfærdsmæssige behov – påvirker tilsammen det femte domæne, som er dyrets mentale tilstand. Her summeres de positive og negative oplevelser, som afgør, hvordan dyret reelt har det.

“Vi skal altså ikke kun kigge på fraværet af halekupering eller halthed. Vi skal også måle på, om dyrene har et godt liv – det er lige så vigtigt for et retvisende billede,” siger Emma Hvidtfeldt Jensen.

Rapporten fremhæver behovet for en palet af indikatorer, som dækker både de negative og de positive sider af dyrets liv. Hvor det i dag ofte handler om fravær af skader og sygdom, bør vurderinger også omfatte positive oplevelser som social kontakt, bevægelsesfrihed eller mulighed for at udfolde naturlig adfærd.

Gør dyrevelfærd målbart på linje med CO₂

Hvis dyrevelfærd skal integreres i livscyklusanalyser (LCA) på samme måde som klima, miljø og økonomisk og social bæredygtighed, kræver det metoder, der kan kvantificere velfærd pr. kg produkt. Rapporten foreslår:

• Baseline: En form for “nulpunkt” eller standard, man måler op imod. Det skal ikke bare være minimumskravene i lovgivningen (da de ofte ligger lavt), men et fagligt fastsat niveau for, hvad der kan betragtes som neutral dyrevelfærd.
• Indikatorer: De konkrete ting, man måler på. Fx: Er der halekupering? Hvor meget halthed ses der? Kan dyrene bevæge sig frit? Har de adgang til social kontakt? Et balanceret sæt betyder, at man både tager negative og positive oplevelser med – ikke kun sygdom og dødelighed.
• Vægtning: Nogle forhold betyder mere for dyrets oplevelse end andre. Fx kan en siddepind være vigtigt for kyllinger, men ikke relevant for heste. Vægtningen bør derfor bygge på forskning i, hvad dyrene selv prioriterer fx gennem forsøg, hvor man tester, hvor meget et dyr “arbejder” for at opnå noget (som en høne, der skubber en tung låge op for at få adgang til redeplads).
• Funktionel enhed: Det er den enhed, som resultaterne gøres op i. I LCA regner man typisk fx CO₂-udledning pr. kg kød eller pr. kalorie, så forskellige fødevarer kan sammenlignes. Det samme princip foreslås her: Dyrevelfærd skal udtrykkes pr. kg kød eller pr. kalorie, så det kan sættes på samme skala som klima- og miljøpåvirkninger og gøre det muligt at sammenligne på tværs af produkter som fx mælk og æg.

At gøre dyrevelfærd målbart lyder måske enkelt nok i teorien, men i praksis rejser det også nogle svære etiske spørgsmål. Hvordan sammenlignes ét ko-liv med 100 kyllingeliv, når begge giver 100 kg kød?

“Vi har ingen videnskabelig grund til at sige, at en kylling lider mindre end en ko. Derfor er det vigtigt, at vi også kan indregne positive aspekter, som kan løfte fx kyllingeproduktionen. Ellers vil kyllingekød altid se dårligere ud end oksekød, uanset hvor dårlig velfærd koen måtte have, fordi det kræver flere kyllinger at producere den samme mængde kød som en ko,” forklarer Emma Hvidtfeldt Jensen.

Et åbent vindue til at gentænke systemerne

Et vigtigt budskab i rapporten er, at dyrevelfærd skal løftes op som en selvstændig dimension i bæredygtighedsanalyser. Lene Juul Pedersen, professor og sektionsleder ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg, og medforfatter til rapporten, understreger, at først når klima, miljø, økonomi, social bæredygtighed og dyrevelfærd vurderes samlet, får både politikere, producenter og forbrugere et retvisende billede af, hvad en bæredygtig husdyrproduktion er.

”Dyrevelfærd skal tænkes ind fra begyndelsen i udviklingen af nye klimaværktøjer og produktionssystemer. Hvis det ikke sker, kan konsekvensen blive, at man om få år må “reparere” på dyrevelfærden, fordi de valgte løsninger har utilsigtede effekter,” siger Lene Juul Pedersen og tilføjer:

“Vi har et vindue nu, hvor vi kan gentænke systemerne, før vi låser os fast på klimaværktøjer, der senere viser sig at skade dyrevelfærden. Vi risikerer ellers at måtte rulle det hele tilbage igen.

Hun fremhæver samtidig, at bæredygtighed ikke kun kan måles i klima- og miljøtal. Hvis en husdyrproduktion ikke lever op til samfundets og forbrugernes etiske forventninger, mister den sin legitimitet.

“Man kan jo diskutere om en husdyrproduktion overhovedet kan kaldes bæredygtig, hvis forbrugerne afviser den af etiske grunde. Dyrevelfærd skal derfor indgå på lige fod med klima og miljø, og ikke som noget der først kommer bagefter,” siger hun.

Læs hele rapporten her.

FAKTA:
EU sætter også dyrevelfærd på bæredygtighedsdagsordenen

På europæisk niveau arbejdes der målrettet med at styrke dyrevelfærd som en del af bæredygtigheden.

I EU’s Animal Health and Welfare Partnership samarbejder forskere, myndigheder og interessenter blandt meget andet om at udvikle nye metoder til at vurdere og forbedre dyrevelfærd på tværs af lande og produktionssystemer.

Målet er en fælles ramme, hvor klima, miljø, økonomi og dyrevelfærd vurderes samlet. Det skal give et bedre beslutningsgrundlag for både politikere, landmænd og forbrugere – og bane vejen for en fremtid, hvor husdyrproduktionen både er klimavenlig, etisk forsvarlig og samfundsmæssigt acceptabel.

FAKTA:

Hvad er en livscyklusanalyse (LCA)

En livscyklusanalyse (LCA) er i udgangspunktet et forskningsværktøj, der bruges til at beregne et produkts samlede miljø- og klimaaftryk. I landbruget måles det typisk som CO₂-udledning pr. kg kød, liter mælk eller æg, men også arealforbrug, vandforbrug og næringsstoftab kan indgå.

Selve LCA’en pålægger ikke afgifter – den beskriver kun konsekvenserne af forskellige produktionsformer. Men fordi den giver et standardiseret billede af udledninger og påvirkninger, kan resultaterne bruges som grundlag for politiske beslutninger.

I Danmark og EU indgår LCA-data allerede i diskussioner om:

• klimaregnskaber for landbruget,
• klimamærkning af fødevarer,
• og mulige CO₂-afgifter eller incitamenter for at reducere udledning.

Læs mere om livcyklusanalyser i DCA’s explainer om emnet.