Staten efterlyser ejerne af 1,2 mia. kr.

Del

Digitaliseringsstyrelsen sender i dag breve til ca. 90.000 borgere og senere til ca. 40.000 virksomheder, der har penge stående på den såkaldte ventekonto. Fælles for modtagerne er, at de ikke har angivet en NemKonto, som udbetalingen kan ske til.

Nu starter afviklingen af den såkaldte ventekonto, hvor borgere og virksomheder tilsammen har ca. 1,2 mia. kr. stående. 

Ventekonto er en statsejet bankkonto med penge, der ikke har kunnet udbetales til de retmæssige ejeres NemKonto.

Der er mange eksempler på, hvor pengene stammer fra. Det kan f.eks. være udenlandske håndværkere, der har overskydende skat til gode og som efterfølgende er rejst hjem, virksomheder, der har overskydende moms, men ikke har CVR-nummeret knyttet til en NemKonto.

Eller danskere, der skal have penge tilbage fra Skat, men som ikke har registreret en NemKonto.

Digitaliseringsstyrelsen sender breve ud til alle borgere og virksomheder, der har beløb stående på ventekontoen. Brevene sendes i udgangspunktet via Digital Post, og med fysisk post hvis man er fritaget fra Digital Post. 

Brevene indeholder information om borgerens eller virksomhedens udbetaling(er), hvordan man kan få sine penge udbetalt, samt hvad der sker med pengene, hvis man ikke reagerer.

Breve til borgere vil blive sendt d. 1. september 2025, mens breve til virksomheder vil blive sendt d. 22. september 2025.

Det kan være svært at få brevene frem til alle modtagerne. Det gælder særligt for de udenlandske borgere, der ikke har Digital Post, og som ikke har registreret en korrekt eller opdateret udenlandsk adresse i det danske folkeregister.  

Det bemærkes, at alle beløbene på ventekontoen er udbetalinger fra Skatteforvaltningen. Ventekontoen har således ikke været benyttet til udbetaling af lønninger, forsørgelsesydelser m.v.

Du kan læse mere om ventekontoen her:

Faktaboks: Om Ventekontoen

Ventekontoen har været benyttet til at opbevare de udbetalinger, der ikke  kunne gennemføres, fordi en borger eller virksomhed ikke havde en NemKonto  på udbetalingstidspunktet. Når en borger eller virksomhed efterfølgende  anviste en NemKonto ville beløbet fra ventekontoen automatisk blive udbetalt.  

Afviklingen af ventekontoen sker som følge af den nye lov om nemkonto. Med loven har Folketinget vedtaget, at Digitaliseringsstyrelsen skal afvikle ventekontoen.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye