Orifarm Group A/S

Orifarm styrker topledelsen med to nye profiler

Del

Orifarm udnævner to nye medlemmer i topledelsen per dags dato. I dag tiltræder Kenneth Svendsen som Chief Information Officer (CIO) og Nicki Lund Kristensen som Chief Financial Officer (CFO). Sammen med resten af Orifarms koncernledelse skal de være med til at skabe profitabel vækst og realisere virksomhedens strategiske prioriteter.

I dag tiltræder Kenneth Svendsen som Chief Information Officer (CIO) og Nicki Lund Kristensen som Chief Financial Officer (CFO) hos Orifarm.
I dag tiltræder Kenneth Svendsen som Chief Information Officer (CIO) og Nicki Lund Kristensen som Chief Financial Officer (CFO) hos Orifarm.

"Jeg er glad for at byde velkommen til to stærke profiler i Orifarms øverste ledelse i dag. Med deres mangeårige erfaring vil Kenneth Svendsen og Nicki Lund Kristensen få en central rolle i at sikre profitabel vækst, realisere vores strategiske prioriteter og indfri vores mission: At gøre lægemidler af høj kvalitet tilgængelige til overkommelige priser for patienter, kunder og samfund på tværs af vores markeder," siger Mads Fink Eriksen, CEO hos Orifarm.

CIO skal stå i spidsen for Orifarms digitale rejse

Kenneth Svendsen er en stærk international profil med stor erfaring i at drive digitale transformationer. Ved et stærkt fokus på Orifarms strategiske udvikling og optimering af IT-drift vil Kenneth Svendsen have ansvar for at opbygge teknologisk robusthed, der skaber værdi på tværs af hele organisationen. CIO er en ny stilling i Orifarms koncernledelse.

"Jeg er utrolig glad for at være en del af Orifarms øverste ledelse i en tid med så stor fremdrift. Teknologi spiller en central rolle i Orifarms vækstrejse i alt fra drift til strategi. Jeg ser frem til at accelerere udviklingen ved at udnytte det store potentiale i teknologi og AI på tværs af virksomhedens værdikæde og forretning. Min opgave er at understøtte vores strategiske prioriteter, optimere driften og lave de rigtige investeringer for fremtiden," siger Kenneth Svendsen, CIO hos Orifarm.

Kenneth Svendsen har haft flere internationale lederstillinger, senest som IT-direktør i Dagrofa. Før dette var Kenneth Svendsen Division CIO hos DSV, Group CIO hos FLSmidth og CTO hos Saint-Gobain General Delegation Nordic & Baltic. Han har en bachelor i Datalogi fra Niels Brock i København. Kenneth Svendsen er 51 år, gift og har tre børn.

CFO skal fortsætte vækstkursen

Nicki Lund Kristensen har været hos Orifarm i mere end fire år og har spillet en nøglerolle i den finansielle ledelse i sin tidligere stilling som Vice President Group Accounting, Compliance and Treasury. Hans udnævnelse markerer afslutningen på en omfattende intern og ekstern rekrutteringsproces, som fulgte efter Mads Fink Eriksen blev udnævnt som CEO. Som Orifarms CFO vil Nicki Lund Kristensen spille en endnu mere central rolle i at styrke Orifarms vækstrejse.

"Mit primære mål er at bygge videre på det stærke fundament, der allerede er på plads, og som er skabt gennem vores medarbejderes kontinuerlige dedikation. Orifarm leverer stærke kommercielle resultater, og mens vi forfølger vores langsigtede vækstambitioner, forbliver vores fokus på at øge rentabiliteten, forbedre skalerbarheden og skabe værdi på tværs af hele værdikæden," siger Nicki Lund Kristensen, CFO hos Orifarm.

Før han kom til Orifarm, har Nicki Lund Kristensen haft forskellige lederroller hos Blue Water Shipping, herunder Head of Treasury. Han har en HD i Regnskab og Økonomistyring fra Syddansk Universitet. Nicki er 42-år, bor i Esbjerg og er far til to børn.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Nicki Lund Kristensen tiltræder som Chief Financial Officer hos Orifarm den 1. september, 2025.
Nicki Lund Kristensen tiltræder som Chief Financial Officer hos Orifarm den 1. september, 2025.
Download
Kenneth Svendsen tiltræder som Chief Information Officer hos Orifarm den 1. september, 2025.
Kenneth Svendsen tiltræder som Chief Information Officer hos Orifarm den 1. september, 2025.
Download

Om Orifarm:

Orifarm Group er Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler. Koncernen omsætter for ca. 11,7 mia. kr. om året og har hovedsæde i Odense. Orifarm Group har 2.300 medarbejdere i 16 lande, som beskæftiger sig med import, produktion, ompakning, distribution, registrering og salg af lægemidler.

Følg pressemeddelelser fra Orifarm Group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Orifarm Group A/S

Orifarm fylder 30 år: Fra kartoteksskab til milliardforretning22.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

For 30 år siden sad et ægtepar og en hund på et kontor i Odense. De havde et kartoteksskab, en idé og en ambition: At gøre medicin til en bedre handel – ikke kun for dem selv, men også for patienter og samfundet. Det førte til en bemærkelsesværdig vækstrejse, hvor opkøb og salg har omdannet idéen til en europæisk leder inden for parallelimport. I dag markerer Orifarm sit 30-års jubilæum, og ægteparret bag dette danske erhvervseventyr takker medarbejdere og samarbejdspartnere for opbakningen gennem rejsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye