Elektrisk bilsalg i august. Usikkerhed om afgifter truer
1.9.2025 06:58:18 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Bilsalget i august var stabilt, og elbilerne forblev det mest populære valg med en markedsandel på 69 procent. Den videre udvikling er dog præget af stor usikkerhed, da en politisk afklaring på bilafgifterne fortsat afventer.

Antallet af nyregistrerede personbiler i august var stabilt. I løbet af måneden blev der registreret 13.030 biler, hvilket svarer til en lille stigning på 1,5 procent sammenlignet med august 2024. År til dato er der blevet registreret 116.375 nye biler i Danmark, hvilket er en stigning på 5,2 procent i forhold til samme periode sidste år.
Elbilerne udgør fortsat langt størstedelen af nyregistreringerne i Danmark, og det var også tilfældet i sidste måned. I august blev der indregistreret 8.990 eldrevne personbiler, og dermed udgjorde elbilerne 69 procent af det samlede antal nyregistreringer. Blandt private brugere udgjorde elbilerne 85,5 procent - en markant stigning fra samme måned sidste år.
"Det går godt med den grønne omstilling af bilparken i Danmark. Hvis den gunstige udvikling skal fortsætte, er der behov for en klar politisk tilkendegivelse af, hvad der sker med afgifter på biler efter nytår" siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Skatteministeren har i måneder varslet forhandlinger om bilafgifter – men uden at levere klarhed. Rabatten på registreringsafgiften for elbiler udfases fra nytår, og selvom Rasmus Stoklund har lovet, at elbiler ikke bliver dyrere, er der stadig ingen svar på, hvad der sker fra 2026. Usikkerheden betyder, at ingen kan fastsætte den reelle pris på en række biler med levering efter nytår – og antallet af disse biler vokser dag for dag.
"Den manglende afklaring skaber uro blandt både forbrugere og branche. Det rammer et ellers velfungerende marked unødigt hårdt. Vi glæder os over, at ministeren vil fastholde støtten til den grønne omstilling, men der er brug for handling nu. Branchen og forbrugerne er ikke tjent med uvisheden," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Organisationen opfordrer politikerne til at udnytte muligheden for en langsigtet model, hvor værdielementet i registreringsafgiften erstattes af en teknisk baseret løsning. At fastsætte bilers værdi er både administrativt tungt og forældet – mens provenuet fra registreringsafgiften på få år er halveret, er bureaukratiet vokset. En teknisk model vil gøre systemet mere enkelt og gennemskueligt.
"Vi har en unik chance for at skabe et mere tidssvarende skattesystem. Hvis elbiler skal bidrage mere til statskassen, bør det ske via ejerafgiften – ikke gennem højere registreringsafgifter. Det er kortsigtet og skadeligt. Vi håber på hurtig afklaring og en langsigtet løsning," siger Mads Rørvig.
Mobility Denmark offentliggør hver måned en opgørelse over bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.
Top 10 personbiler i august 2025
| Mærke | Model | Antal |
| Skoda | Elroq | 672 |
| Volkswagen | ID.4 | 566 |
| Skoda | Enyaq iV | 561 |
| Cupra | Formentor | 412 |
| Cupra | Tavascan | 372 |
| Tesla | Model Y | 306 |
| BMW | iX1 | 295 |
| Volkswagen | ID.3 | 295 |
| Mercedes-Benz | EQA | 273 |
| Kia | EV3 | 267 |
Kilde: bilstatistik.dk
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKommunikationschefMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Forlig i sag om krænkende brug af bilmærkers logoer16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mobility Denmark og Dansk Bilforhandler Union har på vegne af en række medlemmer indgået forlig i sager om krænkende brug af flere bilmærkers logoer på forhandlernes hjemmeside i forbindelse med salg af brugte biler.
Brændstofpriser skyder i vejret og giver kø hos bilforhandlerne14.9.2026 12:05:07 CEST | Pressemeddelelse
Benzin- og dieselpriserne nærmer sig 20 kr. Nu overvejer flere danskere, om en elbil kan spare dem for den dyre tur til tankstationen.
Historisk kollaps: Registreringsafgiften bliver en udgift for staten11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Registreringsafgiften har i årtier været en milliardindtægt for staten. I 2028 bliver den i stedet en udgift. Staten ventes at betale 800 millioner kroner mere tilbage i eksportgodtgørelse, end den opkræver i registreringsafgift, viser en analyse fra Mobility Denmark, som Berlingske bringer fredag. Mobility Denmark kræver et opgør med en afgift, der ikke længere passer til virkeligheden.
Elbilerne stormer frem: Nu kører 700.000 på de danske veje10.9.2026 07:05:35 CEST | Pressemeddelelse
På under fem måneder er der kommet 100.000 flere elbiler i Danmark. Men nye afgiftsstigninger kan træde hårdt på bremsen.
Rekordmange vælger elbilen – nu må politikerne ikke gøre den dyrere1.9.2026 07:06:54 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne satte ny rekord i august. Men allerede fra årsskiftet risikerer nye afgifter at gøre elbiler dyrere. Mobility Denmark opfordrer regeringen til at fjerne registreringsafgiften på elbiler én gang for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum