Over en halv milliard til danskernes grønne varme
Med regeringens finanslovsforslag for 2026 afsættes der penge, så danskerne kan fortsætte med at få støtte til varmepumper i deres hjem. Samtidig afsættes der også penge til mere grøn energi, blandt andet for at skabe mulighed for flere solceller på kommunale bygninger.
Den grønne omstilling kræver grøn politisk handling. Flere steder har fjernvarme vist sig svært at etablere. Derfor afsætter regeringen 555 millioner kroner fra 2027-2029 til danskernes grønne varme i form af støtte til køb af varmepumper.
”Danskernes varme skal være grøn. Det er super vigtigt for den grønne omstilling, at vi får flere danskere over på grøn varme i de områder, hvor fjernvarme ikke er en mulighed. Folk skal have mulighed for et alternativ, og her spiller varmepumper en stor rolle. Derfor afsætter vi nu over en halv milliard som yderligere støtte til flere varmepumper. Det er grøn handling, der virker - helt ind i forbrugernes hjem,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Varmepumpepuljen fortsætter som hidtil næste år. Sammen med Skatteministeriet, teknikere og branchen skal det nu afsøges, om de yderligere midler kan konverteres til et fradrag fra 2027.
Flere solceller på kommunernes tage
Med finanslovsforslaget afsættes desuden en ramme for at understøtte vedvarende energi på land fra 2026-2029 på 851 millioner kroner.
For at få mere grøn energi vil regeringen blandt andet fjerne barrierer for solceller på offentlige bygninger. Det skal være nemmere og mere enkelt for kommunerne og regionerne at få sat solceller op, hvor det giver mening - uden unødigt bureaukrati og benspænd.
”Nu gør vi det mere enkelt og nemmere at sætte flere solceller på offentlige bygninger. Vi skal ikke stå i vejen for den fornuftige udbygning af vedvarende energi, og den barriere har der været et stort ønske om at få fjernet. Det er positivt, at så mange kommuner vil den grønne omstilling. Jeg vil gerne komme dem i møde. Reglerne har været der af en årsag. Men verden har rykket sig, og vi skal rykke os med,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
I alt afsættes der med finanslovsforslaget cirka 1,4 mia. kr., som skal bidrage til den grønne omstilling.
Fakta:
- Der afsættes 555 mio. kr. til støtte til varmepumper. Ligesom der afsættes en ramme til VE på land og artsbekyttelse på 850 mio. kr.
- Der afsættes også 100 mio. kr. i 2026 og 50 mio. kr. årligt fra 2027 og frem til at ændre regler vedr. krav til registrering af elnetstationer og tinglysningsafgift, som skaber udfordringer for elnetvirksomheder, der anvender realkreditfinansiering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringen fastsætter et af verdens højeste 2035-klimamål18.12.2025 09:45:53 CET | Pressemeddelelse
Danmarks næste klimamål bliver på 82 procent. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard sætter dermed et både ambitiøst og ansvarligt mål, idet der prioriteres finansiering til at indfri målet i 2035.
Presseinvitation: Danmarks nye klimamål18.12.2025 08:51:10 CET | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til pressemøde om Danmarks nye 2035-klimamål.
Danmark sætter kurs mod grøn indenrigssøfart25.11.2025 13:59:37 CET | Pressemeddelelse
Danmark får en af de største og hurtigste fuldt elektrificerede færgeruter i verden. Det er konklusionen fra Investeringstøtteordningen 2025, hvor CO2-tunge virksomheder får støtte til grøn omstilling.
COP30: Enighed om ny klimaaftale i Brasilien22.11.2025 18:24:20 CET | Pressemeddelelse
Efter intense forhandlinger er verdens lande netop blevet enige om en aftale på klimatopmødet i Brasilien. Fra et svært udgangspunkt har EU med det danske formandskab fået presset på for højere ambitioner på CO2-reduktioner.
Udbud af tre danske havvindmølleparker åbner20.11.2025 12:43:23 CET | Pressemeddelelse
Nu åbner de statslige udbud af to nye havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø i Kattegat. Parkerne skal tilsammen levere strøm svarende til forbruget i næsten tre millioner danske og europæiske hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum