Finanslovsudspil efterlader den grønne omstilling på perronen
29.8.2025 11:01:00 CEST | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag vil lykkes med at øge elforbruget. Men hvis vi skal fortsætte den grønne omstilling og den fossile gas skal udfases, er der behov for at fortsætte fjernvarmepuljen og sikre elforsyningen.

Langt de fleste boligejere, der kasserer gasfyret, som det er politisk aftalt, skifter gasfyret ud med fjernvarme. Alene i 2024 angav 74 procent af boligejerne, der dropper gasfyret, at de skifter til fjernvarme. Det er dermed fjernvarmen, der trækker det helt store læs i udfasningen af den fossile gas.
Derfor bør Regeringen afsætte midler til fjernvarmepuljen i den kommende finanslov så gasudfasningen kan fortsætte.
- Vi skal have den fossile gas helt ud af vores boligopvarmning. Det er fjernvarmeselskaberne, der sammen med kommunerne har leveret det største bidrag til den indsats. Tiden er ikke til, at vi slipper tøjlerne og giver op på den grønne omstilling af varmeforsyningen. Derfor bør regeringen og Folketinget også i den kommende finanslov sætte midler af, sådan at vi kan fortsætte arbejdet, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Der er stadig over 270.000 gasfyr tilbage i Danmark, og 75 procent er beliggende i enten godkendte fjernvarmeområder eller i områder med en varmeplan for fjernvarme. Flere projekter, der vil kunne konvertere områder fra gas til fjernvarme, er den seneste tid blevet udskudt på grund af øgede priser og fordi der er skabt politisk uro om målet med at udfase gas i boligopvarmningen.
- Regeringen og Folketinget har lavet et fælles mål om at udfase naturgas i Danmark. Det kan vi kun, hvis vi udfaser gassen i den private rumopvarmning. Derfor er der behov for puljer som varmepumpepuljen og fjernvarmepuljen til at bidrage med tilskud til at konvertere gasfyrene i private hjem, siger Kim Mortensen.
Vigtig opgave i at sikre forsyningssikkerheden
Dansk Fjernvarme understreger, at både regering og Folketing har en opgave med at skabe rammerne for at sikre Danmarks forsyningssikkerhed. Det gælder ikke mindst elforsyningen, der med lavere elafgift og flere varmepumper vil sætte elnettet yderligere under pres fordi der nu vil blive brugt strøm på tidspunkter, hvor vind og solenergi måske, måske ikke leverer.
- Fjernvarmen er på vej til at blive en af de mest strømforbrugene sektorer, kun overgået af datacentrene. Det giver selvfølgelig kun mening, hvis vi kan regne med, at der er strøm i kontakten, altid. Derfor bør Folketinget afsætte midler til de kraftvarmeværker, der er nødvendige for at sikre elforsyningen, sådan at de får incitament til at fortsætte driften inden de hver for sig går ud af drift, fordi der ikke er tilstrækkelig økonomi i at opretholde dem, siger Kim Mortensen.
Kontakter
Rune Birk NielsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:+45 24 90 41 97rbn@danskfjernvarme.dkDansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Ærgerlig afslutning: Kun en aktør modtager tilskud til CCS5.5.2026 10:15:12 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har offentliggjort resultatet af CCS-puljen, hvor der kun er indgået kontrakt med en enkelt byder på årlig fangst og lagring af 1,25 mio. ton CO2. Et skuffende resultat, som bør evalueres grundigt, mener Dansk Fjernvarme, hvor ønske og ambitioner for CCS i branchen er langt større end udfaldet af puljen.
Dansk Fjernvarme: Ja, vi skal omstille væk fra gas og olie i EU – med fjernvarme og varmepumper22.4.2026 12:41:28 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har netop offentliggjort et udspil, der skal styre EU gennem endnu en energikrise med høje priser på olie og gas, forårsaget af krigen i Iran. I Danmark er svaret simpelt: Vi skal fortsætte med at omstille gas- og oliefyr til fjernvarme og varmepumper.
Forsinkelser på elnet er stopklods for fjernvarmens elektrificering10.4.2026 06:29:59 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarmesektoren satser stort på elektrificering de kommende år. Det viser en ny undersøgelse blandt de danske fjernvarmeselskaber. Men forsinkelserne i elnettet står i vejen, hvis vi skal sikre den grønne omstilling i varmeforsyningen, kommenterer Dansk Fjernvarme.
Sårbart gasmarked: Det er blevet 5000 kroner dyrere at have hus med naturgasfyr20.3.2026 15:19:10 CET | Pressemeddelelse
De høje gaspriser sætter sig nu endnu mere direkte i gasforbrugernes varmeudgifter. Et markedsnotat viser, at det kan betyde minimum en merpris på 5000 kroner for gasforbrugere. Det bør kræve politisk handling.
Folketingsvalg: Sæt forsyningssikkerhed og stabilitet på valgkortet2.3.2026 14:52:48 CET | Pressemeddelelse
Fortsat høje og ustabile gaspriser, krig på det europæiske kontinent og med blot knap 4 år til 2030, hvor vores el- og varmeforsyning skal være helt grøn. Der er rigelig med udfordringer som vores energi- og forsyningssektor skal håndtere. Det kommende Folketing skal sikre stabilitet og sikkerhed, så alle danskere kan få en grøn forsyning og ikke skal frygte strømsvigt og kolde stuer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum