Andelskassen og Winest indgår i tæt partnerskab
29.8.2025 09:41:49 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Andelskassen føjer endnu et element til sit fordelsprogram til Private Banking-kunder. Et element, der fungerer som en stærk byggeklods i en bredere investeringsportefølje og taler direkte ind i bankens fokus på relationer.

Stærke partnerskaber er et vigtigt led i Andelskassens strategi frem mod 2030, hvor der er et øget fokus på at være betroet rådgiver for formuende kunder. At partnerskabet er indgået med netop Winest, der er ekspert i investering i sjældne og eksklusive vine, er der flere årsager til.
”Vi ønsker at være en betroet rådgiver for vores formuende kunder, og derfor er troværdighed afgørende. Fundamentet i Winest er investering, og de arbejder med en valuation-model, hvor det er transparent for kunderne, hvordan de fastsætter værdien af vin, og kunderne kan følge deres vin-investering i Euronext Securities,” siger administrerende direktør i Andelskassen, Jan Pedersen og tilføjer
”Og så vægter det naturligvis tungt, at Winest er registreret hos Finanstilsynet. Det stiller krav og understøtter troværdigheden.”
Vin har historisk set givet gode investeringsmæssige afkast og kan betragtes som en stabil investering, som ikke svinger i takt med aktiemarkedet. Derfor ser vicedirektør i Andelskassen, Nicolai Flemming Frederiksen, at vin kan fungere godt som byggeklods til at sprede risikoen i Private Banking-kunders investeringsportefølje, hvilket naturligvis afhænger af risikoprofil og andre individuelle forhold. Han glæder sig over, at Andelskassen med partnerskabet kan tilbyde endnu en unik fordel til bankens Private Banking-kunder, der får nogle særligt attraktive vilkår, når de investerer i Winest.
Samtidig gør det en forskel, at banken med partnerskabet kan tilbyde et fællesskab for ligesindede vininvestorer.
”At mødes med ligesindede relationer om en fælles passion for vin – både til netværksmøder, smagninger, unikke vinoplevelser på top-restauranter og rejser til vinområder, er en del af det samlede værditilbud. Og det taler direkte ind i bankens strategi og vores meget skarpe fokus på, at gode relationer skaber værdi,” lyder det fra Jan Pedersen.
Vigtigt i alle Andelskassens partnerskaber er det, at det er gensidige partnerskaber, hvor begge parter får strategisk værdi. Hos Winest har man heller ikke vanskeligt ved at få øje på fordelene.
“Partnerskabet med Andelskassen markerer en vigtig milepæl for Winest. Det er både en blåstempling af vores investeringskoncept i det professionelle finansielle segment, og samtidig skaber det synergier, der udvider rækkevidden af vores investornetværk og øger mulighederne for begge parter. Vi ser et stærkt værdisammenfald i vores fælles fokus på professionalisme, seriøsitet og tætte relationer til kunder og investorer – og vi befinder os begge på en skaleringsrejse, hvor partnerskabet kan bidrage til gensidig vækst,” udtaler Mads Dyrberg, CEO Winest.
Nøgleord
Kontakter
Mette BerntKommunikations- og marketingchefKommunikation og Marketing
Tlf:87993033meb@andelskassen.dkOm Andelskassen
Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og to formuecentre, et landbrugscenter og 20 rådgivningscentre rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at gode relationer skaber værdi. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker, og vi insisterer på den tætte, personlige kontakt med vores kunder. Det er sådan, vi finder løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation – og som skaber værdi. Både nu og i fremtiden.
Om Winest
Med adresse i Midtjylland og stor aktivitet på tværs af landet – bl.a. via partnerskaber med nogle af landets mest attraktive restauranter - har Winest en klar ambition om at være fuldt landsdækkende. Det harmonerer perfekt med Andelskassens strategi frem mod 2030.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Efter næsten 46 år i Andelskassen går Frede på pension30.9.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 2. januar 1981 begyndte Frede Nielsen i Andelskassen. Efter mere end 45 år i den vestjyske bankverden går han nu på pension og siger farvel til kunder og kolleger i Andelskassen i Skjern ved en afskedsreception fredag den 9. oktober.
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum