STRANDZ ANNONCERER SIN STØRSTE HEADLINE-TOUR I UK OG EU TIL DATO

Del

Strandz
Pumpehuset, København
25. november 2025

28. august 2025 – I dag har MOBO Award-nominerede og platin-sælgende britiske rapper Strandz annonceret sin nye 12-byers headline-tour med stop i bl.a. Dublin, Manchester, Paris, Zürich, Berlin, Stockholm, Amsterdam, London og flere. Touren starter midt i november og slutter i starten af december – det bliver hans største tour til dato.

Den spændende nyhed kommer i kølvandet på den seneste single “Rebel” feat. Teejay. Udgivet i sidste uge, fortæller singlen om Strandz’ oplevelse som immigrant og hans opvækst, der delvist fandt sted i Nigeria. “Rebel” er den tredje single fra hans kommende debutmixtape “Diaspora Dance Music” - et projekt, der vil udforske hans oplevelser med flere kulturer samt de forskellige baggrunde hos de medvirkende gæster. “Diaspora Dance Music” udkommer d. 12. september.

“Rebel” fulgte efter juli-singlen “Mile High Club” feat. 11SYRI. Energisk og opløftende markerede “Mile High Club” næste skridt i Strandz’ nye musikalske æra og indfangede stemningen af en sommer i Paris. Skrevet og produceret af Strandz selv understreger udgivelsen endnu engang hans stærke fokus på identitet og kunstnerisk frihed. Samtidig udkom en imponerende ”Fête de la Musique-inspireret musikvideo instrueret af Jeremie Brivet & Jai Garcha.

Billetsalget starter fredag d. 5. september kl. 11.00 via luger.dk, pumpehuset.dk og Ticketmaster.dk

Koncertinformation:

Tirsdag d. 25. november 2025.

Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København.

Døre: Kl. 19:00.

Show: Kl. 20.00.

Billetpriser:  275 kr. + gebyr (45 kr.).


Tour-datoer

  • Tors 13. nov. 2025 – Dublin, Academy Green Room
  • Fre 14. nov. 2025 – Manchester, The Deaf Institute
  • Søn 16. nov. 2025 – Birmingham, O2 Institute 2
  • Ons 19. nov. 2025 – Paris, Les Etoiles
  • Tors 20. nov. 2025 – Zürich, Komplex Klub
  • Lør 22. nov. 2025 – Berlin, Prachtwerk
  • Søn 23. nov. 2025 – Hamborg, Hebuhne
  • Tir 25. nov. 2025 – København, Pumpehuset
  • Ons 26. nov. 2025 – Stockholm, Bar Brooklyn
  • Fre 28. nov. 2025 – Köln, Garagen Club
  • Lør 29. nov. 2025 – Amsterdam, Bitterzoet
  • Tors 4. dec. 2025 – London, Scala

Tidligere i år udgav Strandz singlen og videoen “Time” sammen med UK rap-legenden Giggs og fulgte op med den stærke “VIP” feat. Kamal.

Med over 200 millioner streams på verdensplan og en imponerende liste af præstationer i bagagen, solgte Strandz sidste år sit første headline-show (Lafayette) ud og spillede en hel sommer fyldt med festivaler – bl.a. Wireless, Musik i Lejet (Danmark), Flatlist Fashion Show under Copenhagen Fashion Week, Broadmasters og We Out Here. Han gæstede også Pip Millett på Somerset House og optrådte ved Red Bull BBC 1 UK Finals (Hip Hop Dance Event), Red Bull Culture Clash og Radar Festival i Zürich. Desuden har han markeret sig på modescenen gennem samarbejder med Nike samt optrådt ved events fra Christian Louboutin, BFC, GQ og British Vogue.

Om Strandz
Som 14-årig fik Strandz arbejde i et lokalt lydstudie i Croydon, hvor han brugte sin løn på at betale for egen studietid. Han lærte sig selv at producere, og i 2015 mødte han navne som Stormzy og Ruff Squad. Denne dedikation fik ham til at lære klaver for at komme ind på BRIT School – hvor han blev optaget. Hans kreative gennembrud startede i 2020 med en række singler, hvor han udviklede en lyd inspireret af 00’ernes luksuriøse hiphop og R&B – fornyet med eksperimenterende detaljer og moderne produktion.

Strandz er født i Hamborg af en tysk mor og en nigeriansk far. Familien flyttede først til Lagos og senere til Nnobi, en landsby i det sydlige Nigeria. Senere flyttede den nære familie til Sydlondon med få midler. Her blev Strandz konfronteret med de sociale skel i det britiske klassesystem – i skarp kontrast til det fællesskab, han havde oplevet i Nigeria. Hans lyd og passion for musik er præget af en eklektisk musikalsk opvækst (bl.a. Fela Kuti, Quincy Jones, Feist) og stærkt inspireret af 90’ernes og 00’ernes østkyst-hiphop.

De seneste to år har Strandz haft fart på: Han blev bl.a. hentet på scenen af Digga D til Glastonbury Festival, spillede i Royal Albert Hall, var support for Wu-Tang Clan & Nas samt Tion Wayne på Reading & Leeds – samtidig med at han imponerede med egne shows på festivalerne. Han har bidraget til soundtracket for seneste sæson af Netflix-serien Top Boy, siddet forrest ved MAINS’ debutshow under London Fashion Week (på invitation fra Skepta) og deltaget i shows hos Labrum, Robyn Lynch og Saul Nash.

Kontakter

Billeder

Links

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye