Sådan føles det at vinde i Lotto…
Nordjysk kvinde vinder million i Lotto og bruger pengene på luksus i hverdagen – og på at glæde andre med små gode gerninger hist og pist.

Vil du vide, hvordan det føles at vinde en million i Lotto?
Sådan her:
”Et smil på læben og en lettelse i kroppen, når man havde glemt det, men lige kommer til at tænke på det.”
Det fortæller en kvinde fra Aalborg Kommune, som har været så heldig at vinde den store gevinst på 1.000.000 kroner i Lotto.
”Det er det største. Det er uvirkeligt, men når man så kniber sig i armen, så er det alligevel virkeligt. Jeg er glad og taknemmelig,” fortæller kvinden, der godt vil være anonym.
Hun fortæller, at hverdagen har været... lidt anderledes, lige siden pengene gik ind på kontoen.
”Det kedelige er, at vi betalte resten af huslånet ud, så nu er vi gældfri, men der er stadig mange penge tilbage. Vi fik en ekstra god sommerferie, hvor vi skruede op for luksussen, hvor vi normalt ville have sparet lidt væk. Og i stedet for en enkelt uge, så tog vi to uger og på et lidt bedre sted og med flere restaurantbesøg,” remser kvinden op.
Også efter ferien har der været lidt mere flødeskum på dagligdagen end normalt.
”Så køber vi os lige til nogle flere ting i det daglige hamsterhjul. Så køber vi lidt lækker mad til fredag og lørdag,” siger hun og fortæller, at hun også er begyndt at glæde andre i sin omgangskreds.
”Arh, det er de små ting. Meget beskedent. For eksempel kan jeg finde på at sende en ekstra buket blomster til min gamle mor. Sådan en koster jo snildt 500 kroner, så det gjorde jeg ikke før. Det er de små ting, som glæder andre helt enormt meget. En ekstra opmærksomhed, som min mor kan sætte pris på på en helt almindelig og kedelig regnvejrsonsdag,” siger hun.
Også familiens yngre medlemmer har på samme måde nydt godt af lidt ’ekstra opmærksomhed’.
”Mine niecer og nevøer ved ikke, at jeg har vundet, men de får større gaver, og den anden dag fik ungerne nye sneakers. Det syntes jeg bare, at de skulle have,” fortæller kvinden.
Der ER dog en grænse for de gode gerninger – og den rammer i første omgang hendes egen mand.
”Jeg ved, at min mand drømmer om at have en stor Porsche holdende i indkørslen, meeeen…. det må blive en anden gang,” slår hun fast med et grin.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil giver 20% chance for statuette til dansk Oscar-håb23.1.2026 12:29:54 CET | Pressemeddelelse
Den danske dokumentarfilm Mr. Nobody Against Putin er blevet nomineret til en Oscar, men er i hård modstand i kampen om hæderen - chancerne er dog rimelige, siger Danske Spils ekspert.
Danske Spil: ”Sissal gør det igen - større favorit end sidste år”23.1.2026 09:12:45 CET | Pressemeddelelse
Deltagerne i årets Dansk Melodi Grand Prix er netop blevet offentliggjort – og favoritten til sejren er den samme, som vandt for et år siden. (Og hun er større favorit i år!)
Danske Spil: Danmark ikke komplet urørlige – men stadig favorit22.1.2026 13:10:59 CET | Pressemeddelelse
De danske håndboldherrer blev slået ud af kurs med nederlaget til Portugal, så Danske Spils oddssættere måtte hæve oddset på dansk guld. Men Gidsel, Pytlick, Lauge og de andre er stadig favoritter.
Ville bare hjælpe sin gamle mor med Danske Spils app - vandt en million20.1.2026 09:11:26 CET | Pressemeddelelse
En heldig nordjyde ville egentlig bare hjælpe sin gamle mor med noget it-hjælp. Så vandt han ’ved et uheld’ en million kroner: ’Du swiper bare sådan her’ og ’Pling-pling!’
Millionerne vælter ud i januar – Lotto deler 10 millioner ud til heldige danskere18.1.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spil og Lotto sender igen millioner af kroner ud til danske vindere – senest til to heldige danskere, der hver kan se frem til 4.000.000 skattefrie kroner. Samtidig er der to ekstra vindere, som hver vinder 1.000.000
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum