Led- og Bindevævssygdomme indfører videokonsultationer
28.8.2025 10:49:27 CEST | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
Fra torsdag 28. august får patienter på Aarhus Universitetshospital med visse bindevævssygdomme tilbud om videokonsultation som supplement til de traditionelle læge- og sygeplejerskekonsultationer og telefonkonsultationer.

Alle pc’er i afdelingen for Led- og Bindevævssygdomme er nu udstyret med web-kameraer, og personalet anvender en videoløsning, som Region Midtjylland stiller til rådighed.
– Vi tror, det gør noget godt for patienterne. Når vi kan mødes digitalt, kan vi bevare den faglige kvalitet og opnå noget, der minder om nærhed – også for patienter, der bor langt væk, som samtidig slipper for at bruge en hel dag på transport, siger cheflæge Lars Erik Bartels.
Indførelsen af videokonsultationer markeres torsdag den 28. august. Om morgenen undervises personalet i videokonsultation, og herefter er alle konsultationer i afdelingens klinik frem til middag booket som videokonsultationer. Om eftermiddagen vender klinikken tilbage til normale spor med både fysiske konsultationer, videokonsultationer og telefonkonsultationer.
Aarhus Universitetshospital sætter i 2025 mere kraft på indførelse af digitale løsninger. Det er en del af transformationen for at skabe mest mulig værdi for patienterne og bruge mere bæredygtige løsninger. Anbefalingen til afdelingerne er nu, at patienterne så vidt muligt skal ses over video, med mindre fysisk fremmøde er nødvendigt.
Video kan sikkert bruges til det meste
På Led- og Bindevævssygdomme vil videokonsultationer især blive brugt til konsultationer med patienter med bindevævssygdomme, hvor fysisk undersøgelse af patienten ikke altid er nødvendig.
– Der vil måske være en ud af ti gange, hvor vi på videokonsultationen må sige til patienten, at vi alligevel er nødt til at se vedkommende fysisk på hospitalet. Men i langt de fleste tilfælde kan vi gennemføre en konsultation på video, forklarer Lars Erik Bartels.
Til gengæld skal patienter med fx leddegigt og rygsøjlegigt indtil videre fortsat ses fysisk, fordi de kliniske retningslinjer for konsultationer med disse patienter forudsætter fysiske undersøgelser. Disse retningslinjer er under revision.
- Når vi bliver fagligt trygge ved videokonsultationer – og patienterne har vænnet sig til dem - kan vi formentlig bruge video til det meste, siger Lars Erik Bartels.
Flere fordele for patienter og pårørende
Cheflægen peger på flere fordele ved at bruge video frem for telefonkonsultationer:
- Lægen kan bedre se, om patienten forstår informationen.
- Pårørende kan koble sig på og deltage fra et helt andet sted i landet.
- Det kan være et alternativ for patienter i et krævende sygdomsforløb med mange hospitalsbesøg, fx kræftpatienter med reumatologiske bivirkninger til immunterapi.
- Samfundet sparer udgifter til transport af patienter, som ikke selv kan transportere sig.
– Mit indtryk er, at patienterne er godt tilfredse – især når de er blevet forberedt på forhånd. Og det, at vi ser lidt af deres hverdag i hjemmet, kan faktisk styrke relationen og samtalen, siger Lars Erik Bartels.
Et klogt valg
Vælg Klogt-organisationen har undersøgt litteratur om fordele og ulemper ved digital kontakt med sundhedsvæsenet og konkluderer, at digital kontakt ofte kan erstatte fysiske konsultationer uden at gå på kompromis med det sundhedsfaglige. Studier viser, at digital kontakt generelt kan give samme patienttilfredshed og kvalitet som fysiske møder.
Desuden har Sundhedsstyrelsen signaleret til hospitalerne, at det er vigtigt at finde en balance mellem at samle højt specialiserede funktioner for at opnå kvalitet og effektivitet, og samtidig sikre tilgængelighed for patienterne.
– Det vil vi som højt specialiseret afdeling gerne leve op til. Videokonsultationer giver os mulighed for at opretholde fagligheden og samtidig give nærhed til patienter, der ellers bor langt væk, siger Lars Erik Bartels.
I 2023 blev der afholdt 2.228 videokonsultationer på Aarhus Universitetshospital. I 2024 var antallet 3.106 og i år er der allerede nu afholdt 4.301 videokonsultationer.
Nøgleord
Kontakter
Evt. yderligere information om videokonsultationer på Led- og Bindevævssygdomme:
Cheflæge, ph.d. Lars Erik Bartels
Tel. 2279 2523 / 2388 6825
larsbart@rm.dk
Evt. yderligere information om Virtuelt AUH:
Sundheds-It konsulent Karina Sams
Tlf. 2491 1682
Mail: karisams@rm.dk
Sundheds-It konsulent Anne Kathrine Sahl
Tlf. 2479 2450
Mail: annesahl@rm.dk
Lars Elgård PedersenPresseansvarligLedelsessekretariat og Kommunikation
Tlf:2479 2436larspese@rm.dkBilleder



Links
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital betjener borgerne i Aarhus og på Samsø og står for den højt specialiserede behandling i Region Midtjylland.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
To nye afdelingsledere i Kvindesygdomme og Fødsler4.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni bliver Marianne Raundal chefjordemoder og Anisette Høgenhaven chefsygeplejerske i Kvindesygdomme og Fødsler.
Charlotte Klitnæs skal lede AUH’s nye Enhed for Borgernær Sundhed1.5.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundheds- og hospitalsledelsen på AUH har ansat Charlotte Klitnæs som chefsygeplejerske i den nye Enhed for Borgernær Sundhed pr. 1. juni 2026. Hun kommer fra en stilling som vicechef for Sundhed og Forebyggelse i Aarhus Kommune.
Funktionel lidelse medfører forbrug af sundhedsydelser på niveau med andre kroniske sygdomme31.3.2026 08:20:22 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk befolkningsundersøgelse finder markant øget brug af sundhedsvæsenet og højere sundhedsudgifter blandt personer med funktionel lidelse
Nyt stort forskningsprojekt sætter fokus på kvinders livskvalitet efter fødsel30.3.2026 08:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Mange kvinder lever med efterfødselsgener i stilhed, og viden på området er fortsat begrænset. Et nyt omfattende forskningsprojekt i Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Klinik for Bækkenbundslidelser på Aarhus Universitetshospital sætter fokus på kvinders livskvalitet efter første fødsel.
Ny forskning: Tidligt folinsyretilskud forbundet med halvering af risiko for misdannelser27.3.2026 08:25:48 CET | Pressemeddelelse
Nordisk studie med deltagelse fra Aarhus Universitetshospital viser, at tilskud med højdosis folinsyre før graviditet er forbundet med 45 % lavere risiko for misdannelser hos kvinder der bruger epilepsimedicin i graviditeten – mens opstart efter graviditetens start ikke har effekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum