Flertal af danskerne ønsker privatlivskommission

Der er et presserende behov for at etablere en uafhængig privatlivskommission for at granske masseovervågningens konsekvenser for borgernes frihedsrettigheder.

Samtidig bør regeringen skrotte sine planer om at give PET adgang til at indsamle borgernes personlige sundhedsoplysninger og lægejournaler.

Sådan lyder et par af konklusionerne i en ny befolkningsundersøgelse, som Norstat har foretaget for Ingeniørforeningen IDA i forbindelse med regeringens forslag til ny PET-lov.

Et forslag, som vil give hidtil usete beføjelser til at indsamle, overvåge og analysere massive mængder data om alle danskeres personlige oplysninger og digitale færden.

I undersøgelsen svarer 54 procent af danskerne, at de bakker op om en kommission, som skal undersøge, hvordan borgernes frihedsrettigheder påvirkes af den støt stigende overvågning og dataindsamling. 18 procent af de adspurgte afviser idéen, mens 28 procent ikke har nogen holdning.

”Rigtig mange borgere er bekymrede over udsigten til, at der nu åbnes en ladeport for PET til at indsamle og analysere store sammenhængende datasæt om os allesammen ved hjælp af kunstig intelligens. Selvfølgelig skal PET have gode redskaber, men det er ekstremt vidtgående at indføre masseovervågning af alle borgere for at finde frem til potentielle forbrydere”, siger Laura Klitgaard, der er formand for IDA.  

”Man spiller hasard med befolkningens tillid til myndighederne. Derfor ønsker vi en kommission, som kan kaste lys over masseovervågningens konsekvenser, og at PET-loven lægges på is, mens kommissionen arbejder”, siger hun.

Forslaget om en privatlivskommission blev først fremsat af tænketanken Justitia med opbakning fra IDA og en lang række organisationer.

Det fik i forsommeren justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at udsætte sit forslag til ny PET-lov, og torsdag er der høring om lovforslaget i Folketingets retsudvalg.

Et væsentligt kritikpunkt er, at regeringen vil give PET mulighed for at indsamle oplysninger om eksempelvis psykiatriske diagnoser, genetiske data og lægejournaler.

I undersøgelsen svarer 61 procent, at det vil være et brud på det fortrolige forhold mellem læge og patient. Syv ud af ti mener, at det kun bør være muligt at indsamle helbredsoplysninger ved konkret mistanke, og at patienter som minimum skal informeres, hvis PET indhenter sundhedsinformationer om dem.

Men selv om dataindsamlingen vil blive øget markant, så er regeringen ikke indstillet på at give borgerne indsigt i de informationer, der registreres på den enkelte borger.Der bliver derfor heller ikke mulighed for, at borgerne kan få rettet eventuelt fejlagtige informationer i PET’s analyseplatform, der understøttes af AI.

”Det nuværende forslag risikerer at underminere en lang række borgerrettigheder. Hvem tør ytre sig, hvem tør gå til demonstration, og hvem tør gå til lægen, når alle vores handlinger registreres og analyseres, uden at vi kan få indsigt i det? Det er opskriften på et overvågningssamfund, og vi risikerer, at borgerne mister tilliden til myndighederne og afholder sig fra at gøre brug af deres demokratiske rettigheder”, siger Laura Klitgaard.

Borgerne udtrykker samtidig stor skepsis overfor at lade PET indkøbe software til dataanalyse fra en ikke-europæisk leverandør. Politiet anvender i dag et analyseværktøj fra den amerikanske techvirksomhed Palantir, og vurderingen er, at det samarbejde udbygges, hvis lovforslaget vedtages.  

54 procent af de adspurgte finder det uacceptabelt at anvende en ikke-europæisk leverandør, mens kun 16 procent bakker op.

”Hvis regeringen går videre med sit forslag om at profilere hver eneste borger i landet, skal der være garanti for, at er ikke findes bagdøre ind i systemet, som kan udnyttes af leverandøren eller af hackere. Der skal findes en teknisk løsning, der umuliggør, at data kan tilflyde fremmede magter”, siger Laura Klitgaard.

Samlet set mener 51 procent af danskerne, at lovforslaget skal ændres eller forkastes eller ændres, mens 23 procent støtter forslaget i sin nuværende form.

Undersøgelsen er foretaget af Norstat i juli 2025 blandt 2.019 respondenter.