Matas skal have ny topchef
27.8.2025 19:44:21 CEST | Matas A/S | Pressemeddelelse
Efter otte år som topchef i Matas skifter Gregers Wedell-Wedellsborg nu den nordiske skønhedskæde ud med et internationalt topjob.

Matas A/S CEO Gregers Wedell-Wedellsborg siger efter otte år som topchef farvel til nordens førende skønhedskæde for i stedet at forfølge en international karriere uden for Norden. Gregers Wedell-Wedellsborg vil fortsætte i rollen frem til en ny CEO er fundet. Der er endnu ikke sat navn på en afløser, men bestyrelsen har allerede igangsat en ekstern proces for at finde den rette kandidat, der kan fortsætte arbejdet med Matas Groups strategi ’Win the Nordics’.
Bestyrelsesformand Malou Aamund udtaler:
’På vegne af hele bestyrelsen vil jeg gerne sige tak til Gregers for hans enestående indsats gennem de sidste 8 år. Gregers og lederteamet har rykket Matas op i en international liga, og derfor er jeg heller ikke overrasket over, at der er efterspørgsel efter ham til et stort internationalt topjob. Det vidner om den position Matas har fået.’ udtaler Malou Aamund.
Siden Gregers Wedell-Wedellsborg blev CEO i 2017, er Matas vokset fra at være en dansk detailkæde til nu at være Nordens største skønheds- og velværevirksomhed. Transformationen er sket gennem en målrettet omnichannel-strategi og opkøbet af den svenske KICKS-kæde i 2023, som cementerede Matas Groups position som markedsleder i Norden.
’Jeg er stolt over de resultater, den fornyelse og den kultur, vi har skabt sammen som hold, mens jeg har stået i spidsen for Matas de seneste otte å. Så det er ikke uden vemod, at jeg nu siger farvel til en af Nordens førende detailvirksomheder, men jeg har fået et tilbud, jeg ikke kan sige nej til,’ udtaler Gregers Wedell-Wedellsborg, der glæder sig på et senere tidspunkt at kunne løfte sløret for, hvilket internationalt topjob han skal bestride.
Siden Gregers Wedell-Wedellsborg tiltrådte er omsætningen vokset fra 3,4 mia. DKK til 8,4 mia. DKK i seneste regnskabsår. Koncernen driver i dag knap 500 butikker og har en onlineandel på over 30 pct. Samtidig er kundeklubberne, Club Matas og KICKS Club, vokset til mere end seks millioner medlemmer på tværs af Norden. Med næsten 500 butikker og en stærk online tilstedeværelse er Matas Group i dag markedsleder, der står stærkt positioneret til fremtidig vækst.
’Matas Group står i dag som en samlet nordisk aktør med en stærk platform til at udvikle fremtidens skønheds- og velværeunivers. Vi har bygget en forretning, der kombinerer det bedste fra fysisk detailhandel og digitale løsninger, og som gør os i stand til at møde kunderne, hvor de er – på tværs af lande, kanaler og behov. Det giver Matas Group et unikt udgangspunkt for at sætte retningen for branchen i Norden de kommende år, og jeg glæder mig til at følge udviklingen – også fra sidelinjen.’ siger Gregers Wedell-Wedellsborg.
Kontakt:
VP Communcation and Public Affairs
Sille Beck Høyer, tlf: +45 40991096
Kontakter
Sille Beck HøyerVP Communication and Public Affairs
Tlf:40991096sibh@matas.dkBilleder
Om Matas Group
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med næsten 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Matas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas A/S
MATAS ER HOVEDSPONSOR FOR DANISH BEAUTY AWARD 202629.1.2026 15:05:39 CET | Pressemeddelelse
Når Danish Beauty Award den 24. april 2026 løber af stablen for 20. gang i Tivoli Congress Center, er det med Matas som hovedsponsor. Det markerer et langsigtet samarbejde mellem to vigtige beautyaktører i den danske skønhedsbranche.
6.000 MEDARBEJDERE I MATAS GROUP VIL FORME FREMTIDENS SUNDE ARBEJDSPLADS15.1.2026 19:49:24 CET | Pressemeddelelse
Derfor har virksomheden fokuseret målrettet på mental sundhed i flere år. Det har blandt andet medført styrket trivsel, lavere sygefravær og mindre medarbejderomsætning, så nu skal programmet rulles ud i hele organisationen.
Matas udnævner ny Group CEO: Mette Uglebjerg skal lede næste fase af den nordiske vækstrejse18.12.2025 16:01:03 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Matas A/S har udnævnt Mette Uglebjerg som ny Group CEO. Mette Uglebjerg kommer fra et internationalt topjob med over 30 års erfaring inden for retail. Hun kommer fra en stilling som SVP og medlem af den øverste ledelse i det Canadiske børsnoterede selskab Alimentation Couche-Tard, der har over 17.000 butikker i Nordamerika, Europa og Asien, og som bl.a. driver kæden Circle K.
MATAS BIDRAGER GERNE TIL AT ÅBNE DØREN TIL ARBEJDSMARKEDET15.12.2025 12:17:00 CET | Pressemeddelelse
Fritidsjob er med til at styrke unges tilknytning til arbejdsmarkedet, alligevel er der store udsving i andelen af unge med fritidsjob på tværs af kommunerne. Faktisk udgør forskellen på top og bund op imod 20 procentpoint.
Matas i fortsat vækst: Kunderne strømmer til på tværs af Norden12.11.2025 08:00:50 CET | Pressemeddelelse
Nordens førende skønheds- og velværevirksomhed fortsætter væksten. I andet kvartal steg både omsætningen og antallet af handler, og flere kunder end nogensinde før handlede i både Matas og KICKS.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


