Kultur som immunforsvar: ny doktordisputats udfordrer forståelsen af fællesskaber
Den 19. september forsvarer Jesper Sørensen, lektor i Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, sin doktordisputats. En afhandling, der forener hjernens forudsigelser, kroppens immunforsvar og menneskets kulturhistorie for at svare på spørgsmålet: hvorfor overlever kulturer – og forandrer sig?

Kulturbegrebet er under pres. I den offentlige debat bruges det om alt fra integration til identitetspolitik, mens mange forskere har afvist det som upræcist eller ligefrem unødvendigt.
Jesper Sørensen mener det modsatte. I sin disputats, Why cultures persist? Towards a cultural immunology, argumenterer han for, at vi netop har brug for et præcist kulturbegreb, hvis vi vil forstå menneskers handlinger, fællesskaber og historie.
”Vi kan ikke undvære kulturbegrebet. Det dækker et bredt felt af menneskelig adfærd og produkter, som både muliggør samarbejde og som betegner forskelle mellem grupper af mennesker. Samtidig er det nok det afgørende træk, der adskiller mennesket fra andre dyr. Mens det er en overraskelse, når dyrearter viser sig at have kultur, er det et centralt kendetegn ved mennesket. Vi er kulturelle væsener,” fortæller Jesper Sørensen.
Hjernens forudsigelser skaber fællesskaber
En central del af disputatsen bygger på neurokognitive modeller. Menneskets hjerne fungerer ikke blot som en passiv modtager af indtryk, men som et redskab til at forudsige omgivelserne. Vi skaber mentale modeller, der giver verden regelmæssighed og mening – og i sociale grupper tilpasser vi disse modeller til hinanden. På den måde opstår en fælles forventningshorisont, der gør samarbejde og koordinering muligt.
For at forklare, hvorfor disse fælles modeller holder sig stabile over tid, inddrager Jesper Sørensen moderne immunologisk teori.
Ligesom immunforsvaret definerer kroppens grænser og beskytter organismen, fungerer kultur som sociale gruppers immunsystem: Det afgrænser fællesskaber, beskytter mod opløsning, sikrer samarbejde og muliggør tilpasning under pres.
”Menneskelige fællesskaber fungerer, når individer og familier evner til at tilpasse sig hinanden og accepterer gruppens magt. Kulturelle immunsystemer, som fx ritualer, love og uddannelse, har til formål at sikre denne tilpasning. Det betyder ikke, at det fremmede ikke kan komme ind, eller at der ikke er plads til forskellighed. Ingen grupper lever i isolation, og tilpasningen er kun delvis. Det betyder i stedet, at det nye ikke må forstyrre samarbejdet for voldsomt, og at der er visse spilleregler, som alle, der deltager, må acceptere. Kulturer optager kort sagt elementer, der ikke adskiller sig for radikalt fra det allerede etablerede. Samtidig er kulturer hverken homogene eller statiske. De er dannet af mindre grupper – foreninger, arbejdspladser, organisations – så mens nogle kan se en interesse i at optage det nye, vil andre være modstandere. Kulturer er dynamiske og foranderlige – mens nogle overlever gennem forandring og tilpasning, forsvinder andre,” forklarer Jesper Sørensen
Disputatsen tager også et opgør med en neodarwinistisk kulturforståelse, hvor samarbejde ses som undtagelsen og konkurrence som hovedreglen. Inspireret af nyere immunologisk forskning foreslår Sørensen i stedet en model, hvor både celler, organismer og sociale grupper forstås som symbiotiske systemer. Samarbejde og sameksistens er ikke undtagelsen, men grundlaget for stabilitet.
Tre vendepunkter i kulturhistorien
Med afsæt i denne teori gennemgår afhandlingen tre afgørende omstillinger i menneskets kulturhistorie:
- Ritualernes tid - de første fællesskaber blev holdt sammen af ritualer, der skabte fælles forventninger, stabilitet og solidaritet mellem storfamilier.
- Nationalstatens gennembrud - lov og uddannelse fungerede som nye “immunprocesser” og muliggjorde store anonyme samfund baseret på forestillede fællesskaber.
- Fremkomsten af det moderne individ – fremkomsten af det autonome subjekt kan forstås som individets immunrespons på en fragmenteret social virkelighed: Vi skaber indre sammenhæng, når ydre fællesskaber ikke længere er givet.
Afhandlingen slutter med nutidens udfordringer: globalisering, migration og klimaforandringer. Alle disse udviklinger lægger pres på gamle kulturelle rammer – men kan måske også åbne for en ny form for global kultur.
Om doktorforsvaret:
Forsvaret finder sted d. 19.september. kl. 11.00 på AIAS (Aarhus Institute of Advanced Studies)
Høegh-Guldbergs Gade 6B,
8000 Aarhus C
Alle er velkomne:
Læs mere om forsvaret her
Tilmelding til forsvaret
Kontakt
Jesper Sørensen, lektor
Afdeling for Religionsvidenskab
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: jsn@cas.au.dk
Mobil: +45 28731548
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Forkæmper for fremmedsprog modtager fransk orden2.12.2025 10:35:37 CET | Pressemeddelelse
Ana Kanareva-Dimitrovska har i årevis arbejdet for at fremme flersprogethed og interkulturalitet. Indsatsen har fået det franske kulturministerium til at slå hende til ridder med ordenen ’Ordre des Arts et des Lettres’.
To historiestuderende fra Aarhus Universitet vinder international pris12.11.2025 08:17:22 CET | Pressemeddelelse
To unge historiestuderende fra Aarhus Universitet vinder den internationale ICOM Young Member Award 2025 for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen fra Skanderborg vinder international pris12.11.2025 08:14:14 CET | Pressemeddelelse
Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen læser til dagligt Historie på Aarhus Univeristet. Nu har den unge skanderborgenser sammen med en anden historiestuderende, Laura Lyndgaard Hansen, vundet den internationale ICOM Young Member Award 2025. Prisen får de for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Laura Lyndgaard Hansen fra Fredericia vinder international pris12.11.2025 08:09:19 CET | Pressemeddelelse
Laura Lyndgaard Hansen læser til dagligt Historie på Aarhus Univeristet. Nu har den unge fredericianer sammen med en anden historiestuderende, Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen, vundet den internationale ICOM Young Member Award 2025. Prisen får de for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Nyt digitalt kort kortlægger 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 mere end hidtil kendt7.11.2025 07:47:06 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med base på Aarhus Universitet og Universitat Autònoma de Barcelona har kortlagt næsten 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 kilometer mere end hidtil kendt. Resultatet offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Data og giver et nyt og langt mere detaljeret billede af, hvordan Romerriget hang sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum