Alarmerende udvikling kan få fatale konsekvenser for Danmark
28.8.2025 09:59:23 CEST | 3F | Pressemeddelelse
En ny kortlægning af grønne investeringer i Danmark, viser en bekymrende udvikling, der kan blive et dramatisk tilbageslag for klimaet, sikkerheden og tusindvis af danske arbejdspladser.

Investeringerne i den grønne omstilling i Danmark er på kort tid nedjusteret med hele 500 milliarder kroner. Det fremgår af en ny analyse lavet af Cowi og AE for fagforbundet 3F. Investeringer, der tidligere skulle gå til at udbygge dansk havvind er fra 2024 til 2025 nedjusteret drastisk med konsekvens for titusindvis af arbejdspladser.
- Jeg er dybt bekymret. Når jeg ser, at investeringerne i den grønne omstilling er nedjusteret med hele 500 milliarder kroner på så kort tid, bliver jeg både overrasket og foruroliget. Det er et kæmpe tilbageslag for hele vores fælles fremtid. Ikke kun for klimaet og Danmarks rolle som europæisk frontløber på havvind og grøn energi, men i høj grad også for de mange tusind grønne arbejdspladser, vi har sat vores lid til i 3F, siger Henning Overgaard, forbundsformand for 3F.
Esbjerg-erklæringen fra 2022 gav Danmark en unik position som den bæredygtige motor for Europas grønne energiforsyning. Den var et løfte om at sikre Europa mod fremtidige energikriser og afhængighed af Rusland.
- At miste investeringer for 500 milliarder kroner i grøn energi underminerer både Danmarks position som energimetropol og hele den sikkerhedspolitiske vision bag Esbjerg-erklæringen. Uden de investeringer står løftet om frihed og robusthed tomt og Europa mister et af sine stærkeste værn mod fremtidige energikriser og presset fra Rusland, understreger Henning Overgaard.
De tabte investeringer kan også få en direkte konsekvens for det danske arbejdsmarked. Over 400.000 lønmodtagere arbejder i dag i brancher med høj CO₂-udledning, og særligt de ufaglærte og faglærte har udsigt til store forandringer. Investeringer i havvind og grøn energi skulle være fundamentet, der bar tusindvis af nye, trygge, grønne job.
- Det her er uden tvivl et stort wakeup-call. 3F, fagbevægelsen og arbejdsgiverne må og skal tage ansvar for at presse på for, at investeringerne i den grønne omstilling kommer tilbage på sporet. Det gælder om at få sat det lange lys på og det derfor oplagt at få indarbejdet i en kommende 2035-plan for dansk økonomi og sikkerhed. Den grønne omstilling skal både være en jobmotor og klimamotor, fastslår Henning Overgaard.
(Find hele analysen i vedhæftninger.)
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
Lærlingelinjen åbner 4. maj: Byggeriets parter klar med samlet indsats for trivsel og trygge oplæringsmiljøer4.5.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny og uvildig rådgivningslinje åbner for lærlinge i byggeriets uddannelser, hvor de nemt og fortroligt kan få hjælp, hvis de mistrives eller oplever problemer i oplæringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum