Ukraines premierminister besøger Danmark: Regeringen afsætter 500 mio. kr. til stærkere samarbejde mellem danske og ukrainske virksomheder
Onsdag aflægger Ukraines premierminister, Yulia Svyrydenko, besøg i Danmark. Samtidig annoncerer erhvervsminister Morten Bødskov, at regeringen vil afsætte 500 mio. kr. til erhvervssporet under Ukrainefonden. Pengene skal gå til at understøtte dansk erhvervslivs engagement i genopbygning af det krigshærgede land.
Ukraines nye premierminister, Yulia Svyrydenko, tager på sin første udenlandstur, og her er Danmark første stop.
Premierministeren mødes blandt andet med erhvervsminister Morten Bødskov. I den forbindelse annoncerer erhvervsministeren, at regeringen vil sætte yderligere 500 mio. kr. af til Ukrainefonden. Det betyder, at endnu flere danske virksomheder kan få støtte til at investere og engagere sig i Ukraine. Derudover vil de to ministre underskrive en samarbejdsaftale om styrket erhvervssamarbejde.
De nye midler til Ukrainefonden skal sikre, at danske virksomheder fortsat spiller en nøglerolle i genopbygningen af Ukraine. Det vil i sidste ende betyde, at der kan stilles nye garantier for mindst 1,5 mia. kr.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Danmark har stået skulder ved skulder med Ukraine siden første dag i den brutale krig, og der står vi endnu. Det stærke bånd mellem vores to lande ser vi tydeligt i dag. Det er en stor ære, at Yulia Svyrydenko har valgt Danmark som destination for sit første besøg som Ukraines premierminister. Vi fortsætter med at støtte Ukraines kamp for frihed. Derfor sætter vi nu yderligere 500 mio. kr. af til Ukrainefonden, så danske virksomheder kan fortsætte med at investere og bygge samfundet op. I dag styrker vi vores samarbejde og sætter endnu en gang streg under, at Danmark ikke viger fra ukrainernes side.”
Ukrainefonden er en ordning administreret af Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), der hjælper danske virksomheder med at eksportere til og investere i Ukraine. Under ordningen påtager EIFO sig den særlige risiko, der er ved at lave forretninger i Ukraine. Der er indtil videre givet garantier til projekter inden for bl.a. landbrugssektoren, energisektoren og sundhedssektoren, men ordningen kan fx også bruges af virksomheder på forsvarsområdet. Læs mere i vedlagte faktaark.
Pengene til fonden er en del af regeringens forslag til finansloven for 2026.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Presseinvitation: Regeringen inviterer til pressemøde om nye penge til genopbygningen af Ukraine27.8.2025 09:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Siden Ruslands invasion af Ukraine er Danmark og ikke mindst danske virksomheder gået forrest med støtten til den ukrainske genopbygning. Denne støtte vil fortsætte ufortrødent. Pressen inviteres derfor til pressemøde med erhvervsminister Morten Bødskov og Ukraines premierminister, Yulia Svyrydenko, som i dag lægger vejen forbi Danmark. De vil sammen præsentere, at den danske regering nu afsætter yderligere 500 mio. kr. til Ukrainefonden, som skal sikre, at danske virksomheder også i fremtiden kan bidrage til at skabe et velfungerende Ukraine. Derudover vil de to ministre underskrive en samarbejdsaftale om styrket erhvervssamarbejde. Tid: Onsdag d. 27. august kl. 11.30 Sted: Erhvervsministeriet, Slotholmsgade 10, 1216 København. Pressen kan ankomme fra klokken 11.10. Tilmelding er nødvendig og skal ske til presserådgiver Nikolaj Harding på nikhar@em.dk.
Nye milliardinvesteringer skal booste Europas grønne industri18.7.2025 07:36:13 CEST | Pressemeddelelse
Når formanden for Den Europæiske Investeringsbank gæster det uformelle rådsmøde mellem EU’s erhvervsministre, har hun låne- og garantiordninger til Europas grønne industri med i tasken. Tiltagene kan medføre investeringer på mere end 135 mia. kr.
Ny analyse: EU taber pusten kampen om nye kritiske teknologier18.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Danmark er godt med i det globale teknologikapløb, er der en række tegn på, at Europa som helhed har svært ved at følge med USA og Kina. Det viser en ny analyse fra Erhvervsministeriet.
Kæmpe kvantesatsning sikrer Danmark verdens største og stærkeste kvantecomputer17.7.2025 11:04:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) og Novo Nordisk Fonden baner vejen for en ny, stor kvantesatsning. Der er tale om den første kvantecomputer af sin slags, som vil betyde en markant forstærkning af Danmarks og Nordens position inden for kvanteteknologi.
Presseinvitation: EU-ministre stiller skarpt på kampen om kritiske teknologier og behovet for styrket konkurrenceevne15.7.2025 08:15:36 CEST | Pressemeddelelse
EU-ministre med ansvar for konkurrenceevne, indre marked og industri skal diskutere, hvordan EU kan sikre konkurrenceevne i fremtiden. På programmet er også en ny, stor kvantesatsning og fælles pressemøde med formanden for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum