Elever springer madpakken over, fordi de er utilfredse med deres kroppe

Frokostpausen skal give ny energi, så eleverne er klar til resten af skoledagen, men jo ældre eleverne bliver, jo færre elever bruger pausen på at spise. En ny undersøgelse fra Epinion viser, at en bekymrende andel elever i grundskolens mellemtrin og udskoling fravælger frokosten – ikke fordi de ikke er sultne, men fordi de kæmper med lavt selvværd og er utilfredse med deres kroppe.

"Det er stærkt bekymrende, at nogle børn vælger at ignorere deres sult og undlade at spise, fordi de ikke føler sig gode nok. De ignorerer kroppens behov for mad, fordi de ønsker at tabe sig, har negative tanker om deres udseende eller føler sig udenfor," siger Camilla Hersom, direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark står bag projektet Spejlven, som er støttet af Nordea-fonden, og som arbejder for, at elever i 4.-6. klasse udvikler sunde og realistiske kropsidealer. De to organisationer advarer om, at når børn springer frokosten over, mister de ikke bare energi til resten af dagen. De mister også en følelse af fællesskab og tryghed. Frokostpausen er blevet et sårbart rum for mange børn.

Frokost som spejl på mistrivsel

Undersøgelsen  viser en tydelig sammenhæng mellem lavt selvværd, mistrivsel og valget om at springe frokosten over. Det er særligt udtalt i 7.-9. klasse, hvor børnene begynder at blive mere bevidste om deres krop og sociale position, men udviklingen starter allerede i 4. klasse.

Det er især piger, der ignorerer sulten og springer frokosten over på grund af kropsutilfredshed, ubehag ved at spise foran andre, eller fordi de gerne vil tabe sig.

"Frokostpausen er ikke bare et måltid. Det er en social arena, hvor man nemt kan komme til at sammenligne sig selv med klassekammeraterne. Hvem spiser mindst og mest, og hvad indeholder madpakkerne? Der er brug for voksne, som viser, at det er vigtigt at spise, og at vi alle har brug for forskellige mængder mad og kan lide forskellig slags mad. Eleverne har brug for at lære at rumme hinanden forskelligheder og lytte til kroppens signaler om sult og mæthed, og den viden kan lærerne give dem,” siger Camilla Hersom. Hun tilføjer:

”Det er især de børn, der allerede kæmper med et lavt selvværd og kropsutilfredshed, der oplever fællesspisningen i skolen som svær. Derfor er det vigtigt, at skolerne har fokus på at få de elever med, der ikke oplever at være en del af fællesskabet, så det er trygt for alle elever at spise sammen. Lærerne kan gøre en stor forskel for de børn.”

Lærerne er afgørende for at skabe trygge spisesituationer

De to organisationer bag undersøgelsen opfordrer skoleledelser og lærere til at arbejde målrettet for at skabe trygge spisesituationer for alle elever.

"For børn er det helt afgørende at få mad i løbet af dagen. De vokser, og maden er benzin på den motor, der både skal hjælpe dem med at koncentrere sig i skolen og have energi til fritidsaktiviteter,” siger Anders Voigt Tinning, vicedirektør i Anti Doping Danmark.

Der lyder en særlig opfordring til lærerne om at reagere, hvis de ser elever vælge madpakken fra.

”Hvis et barn ændrer spisevaner eller måske stopper helt med at spise frokost i skolen, bør det vække lærernes opmærksomhed. Det kan være et tegn på mistrivsel, som barnet har brug for hjælp til. Hvis der er en større gruppe i en klasse, der begynder at vælge frokosten fra, kan det være en god ide at sætte ind over for hele klassen. Voksne skal turde tale om mad, krop og trivsel – også i frokostpausen. Når børn ikke spiser, kan det være et tegn på, at de mangler tryghed, anerkendelse og fællesskab," siger Camilla Hersom.

På spiseforstyrrelse.dk/socialinspiration kan skoler og lærere hente konkrete råd og undervisningsmateriale til klasser, hvor flere elever ikke spiser frokost.

Undersøgelsen er foretaget af Epinion i april og maj 2025 for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark.

Anbefalinger til skoler og lærere

Spejlven har fem konkrete anbefalinger til skoler, som ønsker at forebygge, at elever springer frokosten over.

Anbefalinger til skoler og lærere

Spejlven har fem konkrete anbefalinger til skoler, som ønsker at forebygge, at elever springer frokosten over.

1. Skab trygge rammer omkring frokostpausen
   Vær til stede så meget som muligt, og gør det tydeligt for eleverne, at de forventes at spise deres madpakker. Skab en tryg og inkluderende frokostpause ved at sikre god nok tid til, at børnene kan nå at spise.

2. Tal om mad som benzin til kroppen
   Hjælp eleverne til at forstå, at de har brug for mad for at kunne lære og have det sjovt, og undgå at italesætte mad som sundt eller usundt. Hvis noget mad italesættes som usundt, vil børn ofte høre det som værende forkert og noget, der skal undgås, og det kan lede til skam hos børnene omkring nogle fødevarer.

3. Lær børnene, at vi alle spiser forskelligt
   Brug frokostpausen som anledning til at tale om, at vi er forskellige. Hjælp eleverne til at forstå, at vi alle har forskellige kroppe, og det er helt naturligt, at nogle spiser mere end andre. Stop elever, der kommenterer på hinandens mad, og mind børnene om, at vi kan lide forskellig mad, og at det er helt naturligt.

4. Sæt ind, hvis restriktiv spisning spreder sig i klassen
   I klasser, hvor eleverne inspirerer hinanden til ikke at spise frokost eller fx ”konkurrerer” om at spise mindst, bør lærere iværksætte en indsats for hele klassen. Anbefalinger og forslag til konkrete øvelser kan hentes på spiseforstyrrelse.dk/socialinspiration.

5. Ændrede spisevaner er et advarselstegn
   Hvis en elev ændrer spisevaner og fx stopper med at spise frokost i skolen, bør skolen kontakte forældrene og være nysgerrig på, hvordan barnet har det. Det kan være tegn på en alvorlig mistrivsel. På spiseforstyrrelse.dk/opsporing kan skoler hente gratis redskaber til opsporing af spiseforstyrrelser hos børn og unge.

Udvalgte resultater fra undersøgelsen

• Elever med lav og høj trivsel, selvværd og kropstilfredshed springer frokosten over af forskellige årsager
  De mest udbredte årsager til, at børnene ikke spiser frokost dagligt, er, at de enten ikke er sultne, eller at de spiser på andre tidspunkter. Derudover henviser elever med højt velvære typisk til praktiske årsager som manglende tid, glemt madpakke eller at vennerne ikke spiser, når de skal forklare, hvorfor de ikke spiser frokost dagligt. Elever med lavt velvære angiver derimod oftere mentale eller følelsesmæssige årsager – som ubehag ved at spise foran andre, bekymringer om kroppens udseende eller ønske om at tabe sig.

• Elever med lav trivsel, selvværd og kropstilfredshed springer oftere frokosten over end andre
  Der er signifikant flere elever med lavt selvværd (10 %), der fravælger frokosten end elever med højt selvværd (3 %). Flere børn med lav trivsel spiser ikke frokost (9 %) end børn med høj trivsel (3 %), og flere elever med lav kropstilfredshed (8 %) fravælger frokosten sammenlignet med elever, der har en høj kropstilfredshed (3 %).

• Elever med lavt selvværd og lav kropstilfredshed fravælger i højere grad frokosten, fordi de føler sig utilpasse med deres krop eller vægt
  For elever med middel og lavt selvværd fylder det mere, at de ikke vil spise frokost, fordi de føler sig utilpas med deres krop eller vægt (11 % og 12 %), end det gør for elever med højt selvværd (3 %). Ligeledes springer en markant større andel af elever med lav kropstilfredshed frokosten over, fordi de er utilpas med deres krop eller vægt (20 %) end elever med middel eller høj kropstilfredshed (7 % og 2 %).

• Lav trivsel, selvværd og kropstilfredshed rammer særligt piger og ældre elever
  Elever i de yngste klassetrin har generelt højere selvværd, mens flere piger end drenge angiver, at de ikke synes godt om sig selv. Piger ser sig oftere som for tykke, mens drenge ser sig som for tynde. Flere piger (20 %) end drenge (10 %) undgår frokosten, fordi de ikke kan lide at spise foran andre, mens 8 % af pigerne, der ikke spiser frokost, gør det, fordi de gerne vil tabe sig. Det gælder kun for 1 % af drengene.

• Frokostpausen vækker flest bekymringer blandt elever med lav trivsel, selvværd og kropstilfredshed
  Selvom over halvdelen af eleverne ikke bekymrer sig om pausen, angiver flere elever forskellige former for ubehag i forbindelse med frokostpausen. Hver fjerde bekymrer sig om, hvad andre tænker om deres mad, og knap hver femte har svært ved at spise, når der er andre til stede. To ud af fem elever bekymrer sig om, hvordan de ser ud. Dette er særligt udbredt blandt dem med lav trivsel, selvværd og kropstilfredshed.