Nyt dronepartnerskab skal bane vej for automatiserede droner i havvindmølleparker
26.8.2025 12:00:09 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Transportministeriet og Vestas skal bane vejen for Danmarks første automatiserede havvindmøllepark.
Danmark var først i verden med en havvindmøllepark i 1991. Nu tager vi endnu et skridt som global frontløber med partnerskabet ”Danmarks første automatiserede havvindmøllepark”, der skal bane vej for Danmarks første automatiserede havvindmøllepark.
Havvind er et centralt element i den grønne omstilling, men driften af havvindmølleparker er i dag forbundet med store udgifter og et højt brændstofforbrug til dieseldrevne skibe og helikoptere. Derfor lanceres nu et partnerskab, der skal åbne muligheden for, at droner kan udføre bl.a. inspektions- og vedligeholdelsesopgaver i havvindmølleparker uden manuel styring. Teknologien vil på sigt kunne reducere omkostningerne, styrke sikkerheden og mindske CO₂-udledningen i driften af havvind.
"Danmark skal bruge ny teknologi til at fastholde sin styrkeposition på grøn energi. Når droner kan erstatte dieselskibe og helikoptere, så sænker det ikke blot CO₂-udledningen, det giver også på sigt billigere grøn strøm i stikkontakter landet over. Det er en meget konkret barriere, som droner kan hjælpe virksomhederne med at svæve henover. Partnerskabet understreger, hvordan samarbejdet med private virksomheder, ny teknologi og grøn omstilling går hånd i hånd," siger klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard.
"Det er en mærkesag for mig at gøre det så enkelt og smidigt som muligt at drive virksomhed i Danmark. Droner giver en række muligheder, og samtidig er der også vigtige sikkerhedshensyn. Derfor er det positivt, at myndighederne og erhvervslivet med det her partnerskab finder fælles løsninger, så vi kan udnytte teknologien og få omkostningerne ved at drive vindmøllepark ned," siger transportminister Thomas Danielsen.
Nye muligheder med droneteknologi
Estimater fra DTU viser, at droner kan reducere omkostningerne til inspektion af vindmøllevinger med op til 50 procent. Det kan samlet set nedbringe prisen på strøm fra havvindmøller (LCOE – levelized cost of energy) med 2-3 procent over en havvindmølles levetid.
Partnerskabet vil mindske de administrative byder og afprøve tekniske løsninger, som skal muliggøre, at droner kan anvendes sikkert. Dermed fjernes nogle af de barrierer, som i dag begrænser brugen af droner til havs. Det skal bidrage til at gøre investeringer i havvind mere attraktive og forbedre dansk konkurrenceevne ved at sænke omkostningerne til drift og vedligehold af havvindmølleparker.
"I Klimadatastyrelsen arbejder vi aktivt på at understøtte den grønne omstilling med automatisering, teknologi og data i verdensklasse. Derfor er vi glade for at have bidraget til at bringe parterne sammen om et fælles projekt, som handler om at få droner til at flyve sikkert ved havvindmølleparker. Vi ser frem til at fortsætte det konstruktive samarbejde med de private parter og Trafikstyrelsen," siger Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen.
Fakta
- Partnerskabet omfatter Klimadatastyrelsen, Trafikstyrelsen og Vestas.
- DTU vurderer, at droner kan reducere omkostningerne til vingeinspektion med 50 procent.
- Samlet kan droneteknologi potentielt reducere omkostningerne til havvind (LCOE – levelized cost of energy) med 2-3 procent.
- Erhvervslivet forventer, at CO₂-udledningen og brændstofforbruget mindskes markant, hvis droner fx erstatter et dieseldrevet skib.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum