Åbent Kontor i Kulturværftet og Toldkammeret: Sæt dit præg på Helsingørs 600-års fest
I 2026 fylder Helsingør 600 år som købstad – en historisk milepæl, der kalder på fællesskab, fest og fremtidsvisioner. I den anledning inviterer Kulturværftet og Toldkammeret borgere, foreninger, ildsjæle og kulturaktører til at blive en aktiv del af jubilæet.

Har du en god ide til et arrangement, en oplevelse, en historie eller noget helt fjerde?
- Så mød op til Åbent Kontor og del dine tanker direkte med Kulturværftets team. Her får du mulighed for at sidde og arbejde på dine ideer og få inspiration og sparring fra de folk, som i forvejen holder til i huset eller arbejder med arrangementer til jubilæumsåret i 2026!
"Samskabelse er helt afgørende for os – mange skønne kulturoplevelser skabes, når borgere, kunstnere og foreninger bidrager med deres egne perspektiver og ideer. Vi glæder os til at høre de mange forslag - store som små - og hjælpe med at løfte aktiviteten videre til gavn for fællesskabet. Det bliver en unik måde at fejre Helsingørs flotte jubilæum – og det peger samtidig fremad mod en levende by med fællesskab i centrum mange år frem," siger Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.
Tid og sted
Torsdag den 25. september og onsdag den 30. oktober 2025 fra 13.00 til17.00 sidder programredaktørerne Thomas Bernsen, Christian Dürr Henriksen og Søs Krogh Vikkelsøe klar til at tage imod dig. Så har du en ide, du vil arbejde videre på, så mød op i Spisekammeret, Toldkammeret, Havnepladsen 1 i Helsingør.
FAKTABOKSE:
Om Åbent Kontor
Åbent Kontor er et månedligt åbent forum i Toldkammerets café, Spisekammeret, hvor borgere, foreninger og kulturaktører inviteres til at dele og udvikle idéer til kulturelle aktiviteter i Helsingør. Her kan du præsentere dine tanker, få sparring fra Kulturværftet og Toldkammerets programteam og møde andre kreative sjæle. Åbent Kontor har tidligere været afsæt for en række borgerdrevne kulturbegivenheder, herunder store danseevents som Tango på Kajen, korarrangementer og Fællessang i Toldkammergården, Fælleslæsning, Yoga & Mindfullness og meget andet.
Om jubilæet
Helsingør Købstadsjubilæum 2026 markerer 600 år med købstadsprivilegier. Under temaerne Den åbne by, Den levende by og Den hemmelighedsfulde by hyldes Helsingørs rige historie og ser samtidig fremad mod byens næste 600 år. Jubilæet skal skabe både refleksion, fællesskab og forandring – og alle er inviteret med.
Læs mere på kuto.dk
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Links
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet løfter sløret for hovednavnet til næste års vildeste KUTO Club-koncert for unge i Helsingør8.12.2025 09:56:06 CET | Pressemeddelelse
Når KUTO Club ruller ud i 2026 med endnu en kæmpe koncert på havnefronten i Helsingør, er det med en headliner, der har cementeret sin position som en af Danmarks mest markante rappere, Artigeardit.
Kulturværftet fuldender lineup til Sommerkoncert Helsingør 20261.12.2025 09:45:27 CET | Pressemeddelelse
Med reference til et af hendes aktuelle storhits må Kulturværftet også siges af være ’f**kin stolt’ over at kunne præsentere tredje og sidste artist – Annika Wedderkopp – til 2026’s største koncertfest i Helsingør.
Kickstart julen med masser af juleknas, julekoncerter og tips til julede kulturelle oplevelser på Kulturværftet12.11.2025 09:27:51 CET | Pressemeddelelse
Hvad enten man er til nuttede nisser eller symfonisk 'Nøddeknækker', er Kulturværftet det helt rette sted at tjekke ind i den kommende tid for at komme i julestemning.
Ny international alliance vil skabe mere inklusion i samtidsmusikken – første seminar på Kulturværftet i Helsingør3.11.2025 08:58:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi en mere inkluderende fremtid for samtidsmusik – på tværs af landegrænser og med lige muligheder for alle komponister og musikere? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for New Music ExChange, et nyt og unikt internationalt samarbejde mellem aktører fra Norden, Baltikum og Skotland, som har fokus på at styrke ligestilling og inklusion for komponister og musikere.
Mutating Matters – En udstilling om krop, teknologi og fremtidens reproduktion29.10.2025 14:27:26 CET | Pressemeddelelse
Hvordan indvirker teknologiske, miljømæssige og sociale kræfter vores kroppe? Og på hvilken måde er vores forestillinger om reproduktion og identitet under forandring? Udstillingen Mutating Matters, præsenteret af Kulturværftet og CLICK Festival, adresserer spørgsmålene gennem en kunstnerisk oplevelse, der iscenesætter markante udtryk fra internationale kunstnere, der arbejder med installation, teknologi og biopolitik. Udstillingen er støttet af Royal College of Art London, Statens Kunstfond og EU Creative Programmet / EU Digital Deal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


