Ny SMS-rådgivning til forældre og pårørende til unge, der har det svært
26.8.2025 10:02:46 CEST | headspace | Pressemeddelelse
I starten af sommeren kunne headspace Family stolt lancere sin nye chatrådgivning til pårørende, der står nær unge, som har det svært. Nu har chatten et nyt skud på stammen, nemlig SMS-rådgivning.

Forældre og pårørende til unge mellem 12 og 25 år kan nu skrive SMS’er døgnet rundt til headspace Family. De SMS’er, der kommer ind, besvares af fagligt kvalificerede frivillige, når de møder ind på deres vagt. På den måde kan dem, som står nær unge, der kæmper i livet, få luft for tankerne, uanset om det er midt om natten, i toget på vej til arbejde eller i andre situationer – alt sammen på en lettilgængelig måde.
Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, siger:
”Med lanceringen af SMS-rådgivning i headspace Family sikrer vi, at hjælpen er der, hvor behovet er, nemlig direkte i hånden på forældre og pårørende til børn og unge mellem 12 og 25 år. Vi arbejder for, at ingen skal kæmpe alene. Vi styrker de unge ved at støtte familien.”
headspace Family tilbyder gratis rådgivning til forældre og pårørende. Her kan man få landsdækkende støtte gennem chat, individuelle samtaler, familiesamtaler eller deltage i gruppeforløb. Alle tilbud kan tilgås enten online eller med fysisk fremmøde. Fysiske centre befinder sig i Aarhus, Faaborg-Midtfyn, Holbæk, Guldborgsund og Helsingør.
Det særlige ved de frivillige i headspace Family er, at de er peer-frivillige. Det betyder, at de selv har erfaring med at stå i en nær relation til en ung i mistrivsel, hvilket kan spænde fra hverdagsudfordringer med en teenager til komplekse livskriser. Involveringen af peer-frivillige i headspace Family er afgørende, da det kan skabe forståelse og forbundethed til familierne og de pårørende.
Tine Broomé, projektleder og faglig chef i headspace Family, siger:
”Unges mistrivsel er højaktuelt og alles anliggende. Men sammen med ethvert ungt menneske, der ikke har det godt, står der familier og pårørende. Når dem, vi er tæt på, ikke trives, trives vi heller ikke, og det kan skabe en negativ spiral. Derfor udvider vi nu headspace Family med SMS-rådgivning, så hjælpen bliver endnu mere tilgængelig for dem, der har brug for støtte, når mistrivsel rammer familien.”
Der kan skrives til headspace Familys SMS-rådgivning på nummeret 47 47 10 20.
Chatrådgivningen kan tilgås via dette link: https://headspace.dk/headspace-family-chatten/
Kunne du tænke dig at blive frivillig i headspace Family-chatten? Så kan du melde dig som frivillig her: https://headspace.dk/headspace-family-bliv-frivillig-chatten/
Nøgleord
Kontakter
Joyce Cathleen Hall AndersenPressemedarbejderDet Sociale Netværk/headspace Danmark
Tlf:92924620jcha@detsocialenetvaerk.dkheadspace Danmark er et gratis og anonymt rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Den overordnede vision bag headspace er, at alle børn og unge skal have adgang til tidlig hjælp og støtte, når de har udfordringer i deres liv.
headspace Family er et gratis samtaletilbud, som skal sikre øget trivsel hos børn og unge i alderen 12-25 år ved at give deres forældre og nære pårørende den støtte og rådgivning, de har brug for.
Vi har mere end 35 lokale headspaces fordelt over hele landet. De er drevet af over 600 frivillige på landsplan og et hold af dygtige fastansatte i hvert center. Her kan de unge komme direkte ind fra gaden eller kontakte rådgivingen telefonisk eller online via vores chat. Hos os er ingen problemer for store eller små, alt foregår på unges præmisser, og der er ingen ventetid eller journaler.
Vi hjælper også unge med at komme i kontakt med lokale hjælpetilbud og navigere i det offentlige system. Gennem oplæg, workshops og lokale initiativer møder og hjælper vi desuden også unge på bl.a. skoler, uddannelser og arbejdspladser.
Siden opstarten i 2013 har headspace hjulpet op mod 100.000 unge i individuel rådgivning og mødt mere end 450.000 unge gennem oplæg og workshops på ungdomsuddannelser mv.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
Erhvervsministeren besøger headspace Rødovre for at sætte fokus på unge og økonomi9.1.2026 10:45:58 CET | Pressemeddelelse
Med en dyr december overstået, kan januar for mange føles sparet. Og for mange unge betyder en presset pengepung også et usundt pres på deres mentale helbred. I en undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af headspace Danmark, svarer hver fjerde 18-24-årig, at bekymringer om økonomi i høj grad påvirker deres mentale trivsel. Bekymringerne medfører øget stress, tristhed og gør det vanskeligt at slappe af. Hvordan unge kan få bedre forudsætninger for at håndtere deres økonomi og dermed ruste sig til overgangen fra barn til voksen – med alt, hvad det indebærer, af økonomiske udfordringer og overvejelser – er på dagsordenen, når erhvervsminister Morten Bødskov besøger headspace Rødovre på mandag. Besøget sker i anledningen af et nyt lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i februar, der skal sikre alle unge fra 15 år får ret til en basal bankkonto. Som reglerne er i dag, kræver en bankkonto samtykke fra forældrene eller en værge – og det kan være en hindring for især udsatte un
Når juleferien ikke blev som ønsket: Gratis og hurtig hjælp til forældre med bekymringer for deres barn6.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Larmende skænderier, bekymrende tavshed og søvnløse nætter. For mange forældre og pårørende til unge i mistrivsel har juleferien været alt andet end rolig og hyggelig. Tværtimod kan det have været en virkelig svær periode, hvor barnets situation har stået i skærende kontrast til forventningen om “årets hyggeligste tid”. Og så er det direkte tilbage til hverdagen, selvom behovet for støtte, sparring og nogen at tale med måske er større end nogensinde. headspace Family er et tilbud til dem. Her kan forældre og pårørende til unge, der ikke trives, få hjælp og rådgivning til at håndtere store og små udfordringer – gratis, fortroligt og uden ventetid. Intet emne er for stort eller småt Vores uddannede rådgivere og frivillige sidder klar til at tale om alt fra skolevægring og skilsmisseproblematikker til, hvis dit barn har en psykiatrisk diagnose, har et misbrug eller er selvskadende. Og hjælpe dig med konkrete værktøjer og nye perspektiver. Trine Hammershøy, direktør i headspace Danmark, si
Ukrainske børn og unge kan nu få hjælp i landets første headspace-inspirerede center15.12.2025 15:41:24 CET | Pressemeddelelse
Fredag åbnede det første af fem ”12-21” Youth Spaces i Ukraine. De nye centre er inspireret af headspace Danmarks frivilligbårne model, og her kan ukrainske unge i alderen 12-21 få støtte på en række områder og et frirum midt i krigen.
Konference sætter spot på ny global bevægelse inden for unges mentale trivsel – med dansk tilgang i centrum23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
14. november afholdes den internationale headspace Nordic-konference på Christiansborg, hvor der sættes spot på en ny, global bevægelse med frivillighed og fællesskab som uomgængelige hjørnesten i hjælpen til unge i mistrivsel.
#SlukSammen fik danskerne til at tage en mobilfri søndag: 1,7 millioner så kampagnen – og hver fjerde af dem ændrede adfærd8.10.2025 09:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Under sloganet ”Sluk skærmen og start samtalen” løb headspace Danmarks #SlukSammen-kampagne af stablen i september. En eftermåling viser, at den blev bemærket af 1,7 millioner danskere, heriblandt 57 % af de 15-19-årige. 84 % af dem – svarende til næsten halvanden million – reflekterede over deres skærmforbrug, og over en fjerdedel ændrede faktisk adfærd ved at slukke eller lægge mobilen væk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum