Blæst annoncerer koncert i Store VEGA i kølvandet på stor sommerturné

26.8.2025 10:00:00 CEST | PDH Music | Pressemeddelelse

Del

Blæst er klar til at vende tilbage til den ikoniske sal i Store VEGA i 2026. Det bliver efter et hæsblæsende år med store koncerter i ryggen, succesfulde udgivelser og ikke mindst bandets nyeste medlem SASO i front.

Med bandets nye forsangerinde SASO udgav Blæst sangen Vi ku’ gå hele vejen” som er en dristig, legesyg, retro-futuristisk sang, som i tekst udforsker det pirrende og spændende i nye bekendtskaber, indpakket i store 00’er nostalgiske referencer. 

Sangen blev en af de flittigst spillede på den danske radioflade hele foråret og sommeren, og fulgte perfekt op på sidste års ’Elsker Dig Så Meget’ som lå #1 i flere uger på den danske airplay chart. 

Blæst har i løbet af sommeren manifesteret sig på ny som et af de bedst spillende livebands fyldt med overskud og musikalske uforudsigeligheder, og med deres efterhånden imponerende bagkatalog af hitsingler.

I efteråret 2024 udgav Blæst det guld-certificerede album ’Dine Venner’ som kulminerede med fire store koncerter i landets største byer i starten af februar i år. Koncerterne blev også en afsked med bandets hidtidige forsanger, Fernanda, som i forbindelse med albumrelease annoncerede, at hun ville træde ud af bandet for at forfølge andre drømme udenfor musikken. 

Hvad, der kunne have været en lang og opslidende proces for at finde ny forsanger, blev kort og fordragelig, da Sarah Sophie Malmros trådte ind i studiet hos de resterende bandmedlemmer. 

Det har været en ret vild proces, at få Sarah Sophie ind i bandet. Vi har skulle lave et reset af vores dynamik, metode og tilgang til musikken. Det har hun i øvrigt også, og resultatet af det er blevet virkelig fedt, synes vi. Lauge – trommeslager i Blæst

Sarah Sophie er ikke et ubeskrevet blad i dansk musik. Som SASO har hun udgivet musik på dansk og engelsk gennem en årrække.

Presale starter onsdag d. 27. kl. 10.00 via bandets eget nyhedsbrev og Spotify Fans First. Det officielle salg går i luften torsdag d. 28. kl. 10.00. 

Kontakter

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra PDH Music

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PDH Music

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye